Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Irland ... - Ordbøgerne: O - overcoat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
563
overdrive—overens
184 selvstyrende stammer, hver under sin konge eller
høvding. Opover dem ragede de fem saakaldte
femte-delskonger, af hvilke en førte titelen «høikonge over
Erin^, skjønt hans magt oftest var rent nominel. —
Fra slutningen af 8 og særlig begyndelsen af 9 aarh.
begyndte I. at hjemsøges af norske og danske vikinger,
som efterhaanden dannede flere riger paa øen. Alt i 826
havde de sat sig fast i grevskabet Meath, siden
kongeriget Dublin. Deres første konge blev nordmanden
Tor-gils (Turgeis, d. 845), som grundede byen og borgen Dublin
(d. e. Svartpollen), fra nu af hovedstaden i det norske
rige i I., og søgte at udrydde kristendommen. Nogle
aar senere (850—51) indtoges det norske rige af danerne;
men allerede i 853 gjenoprettede høvdingen Olav Hvite
det norske vælde i Dublin, som nu under mange
omskiftelser og stadige kampe med de irske konger blev
staaende indtil englændernes invasion under Henrik II.
I slutningen af 10 aarh. søgte Brian, «I.s Alfred», at
samle alle irer under et sterkt nationalt kongedømme
til kamp mod de fremmede. Den norske konge i Dublin
angreb ham med stor styrke den 23 april 1014 ved
Glontarf, hvor nordmændenes anfald vel blev afslaaet,
men hvor Brian selv faldt. Ved hans død seirede
anarkiet, og de forbitrede indbyrdes stridigheder mellem
høvdingerne i forbindelse med den irske kirkes afvigelse
fra den romerske gav endelig anledning til englændernes
indblanding. I 1171 erobrede disse Dublin. Aaret efter
kom Henrik II personlig til I. og lod sig hylde som
lensherre af de irske høvdinger, hvorefter I.s kirkelige
forhold blev ordnet paa synoden i Gashel. I navnet
herskede derefter den engelske konge over hele øen ;
men faktisk var hans herredømme gjennem hele
middelalderen indskrænket til nogle kystdistrikter (The pale)
af skiftende omfang. Her indførtes normannisk engelsk
ret, og kelternes gamle love (brehonernes lov) blev
afskaffet. Fra 1295 fandtes her et irsk parlament. Men
i det øvrige I., særlig i dets nordlige og vestlige dele
(Gonnaught, Ulster) styrede smaakongerne efter sine
gamle love under evindelige indbyrdes kampe og herjetog
ind paa det engelske omraade. Ogsaa de
anglo-norman-niske stormænd paa øen optraadte temmelig uafhængig
og laa i strid indbyrdes, indtil de bøiedes af det kraftigere
engelske kongedømme under Henrik VII og Henrik VIII.
Den sidstnævnte lod sig hylde som «konge af I.»;
han tiltog sig suprematiet baade over den engelske og
den keltiske kirke i I. og inddrog klostrene, medens
massen af befolkningen vedblev at beholde sin katolske
tro. I den følgende tid blev den engelske kirke
protestantisk og et lydigt redskab i anglificeringens tjeneste,
medens den keltiske holdt fast ved katolicismen. Den
nationale modsætning mellem englændere og irer
forenede sig nu med den religiøse. Støttet af paven og
Filip II gjorde en række keltiske høvdinger oprør under
Elisabeths regjering, men disse oprørsforsøg blev alle
kuet under blodige kampe, den irske ret udryddedes,
og omfattende eiendomskonfiskationer fandt sted. Ulster
koloniseredes af protestanter, mest fra Skotland (1607).
Strafford (Wentworth) fortsatte (1633—40)
konfiskationerne, og kort efter hans fald udbrød (okt. 1641) et stort
oprør i Ulster, hvorunder de engelske protestanter
myrdedes i tusental. 1642 dannedes derpaa «forbundet af
Irland
567
irske katoliker», som forhandlede med Karl I under
dennes strid med parlamentet, men uden positive
resultater. 1649 kom derpaa Oliver Gromwell som statholder
til I. Han undertvang i kort tid hele landet og tog en
skrækkelig hevn over oprørerne, som nedslagtedes i
skarer eller deporteredes til Vestindien; av øen
uddeltes til nye puritanske indvandrere, medens irerne
blev fattige arbeidere og leilændinger. Karl II bekræftede
disse konfiskationer; men den katolsksindede Jakob II
paakaldte irernes hjælp mod Englands protestanter og
parlament. Hans udsending jarlen af Tyrconnel (Talbot),
forberedte allerede en fuldstændig omveltning af
forholdene i I., da den engelske revolution udbrød 1688.
Jakob kom til I. med fransk hjælp 1689, og det irske
folk sluttede sig med begeistring til ham; men Vilhelm HI
seirede over ham ved Boyne (1690) og Aughrim (1691),
hvorefter irerne gjennem flere menneskealdre kuedes ved
en række nye, haarde tvangslove, der efterhaanden
berøvede dem saa godt som alle borgerlige rettigheder, bl.a.
stemmeret og valgbarhed til det irske parlament og adgang
til embeder og tillidsposter. Endog deres arveret og
eiendomsret blev sterkt indskrænket. Den katolske kirke
forfulgtes, og irsk handel og industri holdtes nede
gjennem tvangsbud til fordel for den engelske
kjøbmands-klasse. De engelske godsherrer boede sjelden selv paa
sine irske godser, og disses bønder blev haardt
undertrykt af griske fogder. Men irerne holdt fast ved den
katolske kirke og fandt i sine forfulgte katolske prester
betroede ledere. Under den nordamerikanske frihedskrig
organiseredes skarer af frivillige (volunteers) til øens
forsvar, og disse benyttedes af Henry Grattan o. a. til
at aftvinge det engelske parlament ophævelse af
han-delstvangen, som ogsaa var de protestantiske irer
forhadt (1779—80). Paa samme maade satte Grattan
igjennem en udvidelse af det irske parlaments
rettigheder (1782). Dette repræsenterede fremdeles kun den
protestantiske koloni i I., først i 1793 fik katolikerne
stemmeret, uden dog at blive valgbare. Imidlertid havde
den franske revolution vakt revolutionære idéer tillive.
I 1791 havde Th. Wolfe Tone stiftet Society of united
Irishmen, som forenede sig med et ældre selskab i
Dublin, The catholic commitee, udfoldede en heftig
agitation og paakaldte Frankriges hjælp. Den irsk-engelske
regjering i Dublin gik strengt frem, særlig mod
bevægelsens ledere; men dens brutalitet fremkaldte oprøret i
mai 1798; dette kuedes under et frygteligt blodbad;
Wolfe Tone blev taget tilfange og dræbte sig selv.
Derefter satte Pitt den yngre en formelig union mellem
Storbritannien og Irland igjennem (1800). Det irske
parlament afskaffedes, og irerne fik isteden 100
repræsentanter i underhuset, 4 protestantiske biskoper og 28
peers i overhuset; men Pitts løfter om at gjennemføre
katolikernes emancipation blev ikke opfyldt, og irernes
bidrag til statsudgifterne sattes uretmæssig høit.
Agitationen for denne reform, som var begyndt i 18 aarh.,
blev stadig heftigere i løbet af de første decennier efter
1800; fra’l 810 fandt den en leder i advokaten Daniel
O’Gonnell (s. d.), som samlede irerne om dette krav og
i 1828 lod sig vælge ind i parlamentet, skjønt katolik.
Allerede tidligere havde han vundet whigpartiet og
dissenterne for reformen, og nu fandt Robert Peel og Wellington
-mässig — (e) exorbitant (price),
excessive, extreme (modesty);
exaggerated; over- — (D exagéré,
outré, excessif; (prix m) exorbitant.
overdrive — ® übertreiben —
@ exaggerate, overdo, push to
excess; overstate - (D exagérer,
outrer; grossir (un malheur);
grandir.
overdrive (ê) overanstrenge.
overdrivelse — ®
Übertreibung f — (ê) exaggeration,
overdoing; over-statement — ®
exagération f.
overdue (e) forlængst forfalden ;
forsinket.
overdyne — (t) Oberbett n,
BeUdecke f - (e) feather bed — ®
édredon m.
overdæk — ® Oberdeck n —
@ upper deck; hurricane-deck,
spar-deck - ® belle f.
overdække se dække,
overdænge — ® überwerfen,
bewerfen ; bedecken ; beladen;
Überhaufen - (e) load, heap upon
-(f) accabler, combler; barbouiller,
salir (de).
overdøve — (t) übertäuben,
betäuben — (e) drown, stifle, over-
noise — ® crier plus haut que ( qV
couvrir (la voix de q).
overeat (g): o. oneself
forspise sig.
overende — ® um-; über den
Haufen - @ topsy-turvy; down;
(kaste o.) ogs. floor — (f) (falde o.)
faire la culbute; tomber à la
renverse; (kaste o.) renverser, culbuter,
overens — (t) überein; (komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
