- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
571-572

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Irlandsk mos ... - Ordbøgerne: O - overenskomst ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

571

overfladisk—overfrak

tilhørere til at meddele ham deres formentlige viden i
den hensigt, at deres virkelige mangel paa indsigt
derved kunde komme for dagen og give plads for en
sandere erkjendelse. Som regel forstaar man nu ved i. den
fremgangsmaade at tilkjendegive sin mening ved netop
at udtale det stik modsatte af, hvad man mener, men
paa en saadan maade, at ens sande mening tydelig skinner
igjennem. [Litt.: S. Kierkegaard, «Om begrebet i.» (1841).]

Iron Mountain [ai’dn mau’nidii], by i de Forenede
stater, Michigan, ved elven Menominee paa grænsen af
Wisconsin; 9242 indb. (1900). Midtpunkt for Menominee
jerndistrikt. Samme navn har en liden by i Missouri,
som ligger ved et porfyrfjeld med rige jernaarer.

I ronton [ai’dntdn], by i de Forenede stater, i det
sydlige Ohio ved elven Ohio; 12 000 indb. (1906).
Omkring er der store jern- og kulgruber.

I ronwood [ai’dnwud], by i Forenede stater, Michigan,
paa grænsen af Wisconsin lige i s. f. Øvresjøen; 9705
indb. (1900)._ Midtpunkt for Gogebic Ranges jerndistrikt.

Irradiation (fys.), det fænomen at lyse flader synes
større end lige store mørke. For øiet synes derfor lyse
flader, som ligger nær hinanden,
at flyde sammen. Holder man
en træpinde mellem øiet og en
stearinlysflamme, synes pinden
at have to indsnit i kanterne
foran lyset. 1. er især
fremtrædende, naar øiet ikke er
fuldkommen akkommoderet, derfor
er indsnittene paa pinden særlig
store, naar denne holdes meget
nær øiet. Aarsagen er, at
lysende punkter afbildes paa
nethinden som flater, hvorfor
billedet af en lysende flade ikke bliver skarpt begrænset,
men noget udoverflydende.

Irrationale tal. Storheden af en størrelse, som er
inkommensurabel (s. d.) med enheden, lader sig ikke
udtrykke nøiagtig hverken ved noget helt tal eller nogen
brøk. For betegnelsen af saadanne størrelsers storhed
trænges derfor nye symboler, som man kalder i. t. I
modsætning til dem kaldes de hele tal og brøkerne med
fællesnavnet rationale tal. Foret i. t. kan man ved hjælp
af rationale tal alene angive tilnærmelsesværdier (ogsaa
kaldt grænser), mellem hvilke tallet ligger; forat i. t. skal
være bestemt, maa man kunne angive stadig nye
tilnærmelsesværdier, som rykker ind til hinanden paa en
saadan maade, at differensen mellem dem kan gjøres
mindre end enhver opgiven noksaa liden brøk. For det
i. t. x= ^2, som er rod i ligningen x^ = 2, kan man
saaledes angive tilnærmelsesværdier med stadige trangere
mellemrum: 1.4 < ]A2 < 1.5; 1.41 < ]/2 < 1.42 o. s. v.
Dette i. t. er rod i en algebraisk ligning med rationale
koefficienter; der gives imidlertid ogsaa i. t., som ikke er
rod i nogen saadan ligning. Det sidste slags kaldes
transscendente tal (eks.: de Briggs’ske logaritmer til
alle andre hele tal end de dekadiske enheder, tallet ti).
Første slags kaldes algebraiske. — Først i den sidste
halvdel af det 19 aarh. er de i. t.s teori udviklet med fuld
strenghed afWeierstrass, Dedekind, Cantor, Heine og Méray.

Iron Mountain—Irtisj

572

Irratione^l, fornuftstridig.

Irrede’nta Italia (d. e. det ikke frigjorte Italien)
blev valgsproget for de radikale ital. patrioter, som
efter 1878 reiste kravet om, at alle italiensktalende
lande burde forenes med kongeriget Italien (f. eks.
Corsica, Nizza, men især Triest og det sydlige Tirol). En
kraftig agitation for disse tanker sattes i gang, ofte under
voldsomme former, og mordforsøget mod keiser Frans
Josef i Triest 1882 var et udslag af bevægelsen.
Irreden-tisternes samfund har efterhaanden antaget mere radikal
og republikansk farve.

Irredenti^ster, se Irredenta Italia.

Irregulære tropper har andet udstyr og organisation
end de egentlige arméafdelinger. De optræder sjelden
sammen med arméen, opererer oftest paa egen haand
i den lille krig, truer fiendens forbindelseslinjer,
overfalder transporter, sprænger broer, afbryder
jernbanelinjer o. s. v. (franctireurs). Til i. t. maa henregnes de
frivillige skytterlagstropper, som siden 1905 kan tillades
oprettet hos os. For af fienden at anerkjendes som
tilhørende arméen og ikke, hvis de fanges, blive hængt
som spioner eller oprørere maa de have anerkjendt
militær uniform.

Irreleva^nt, betydningsløs.

Irreligiøsitet (lat.), mangel paa religiøsitet.

Irreparabel (lat.), uerstattelig, ubodelig;irreparäbile
tempus, den uigjenkaldelige tid.

Irrigation. 1. (Med.). Indsprøitning af større kvanta
vædske, som rinder ud igjen. Foregaar f. eks. dels i
moderskeden, urinrøret, blæren, endetarmen som middel
mod katarrher (vandige opløsninger af medikamenter), dels
gjennem endetarmsaabningen som middel mod tarmslyng
(store kvanta vand). I. foregaar oftest ved en irrigator,
d. e. en glas- el. metalbeholder, som nedad har udløb
gjennem en gummislange; til dennes anden ende fæstes alt
efter behovet en tud, hulnaal el.l. — 2. Kunstig vanding.

Irritabel (lat.), pirrelig, let at ophidse; irritabilitet,
pirrelighed, muskelfibrenes evne til sammentrækning;
irritation, opirret tilstand, vrede; irritere, pirre,
tirre, gjøre vred, fortørne.

Irske hav el. Irske sjø kaldes den del af
Atlanterhavet, der ligger mellem Irland og Storbritannien. Den
staar i forbindelse med det aabne hav i nord ved
Nordkanalen og i syd ved St. Georgskanalen. Den er i alm.
grund, men naar dog i Nordkanalen 272 m., den største
bredde er 223 km. (under 54° n. br.) og er 18130 km.^
De største øer er Man og Anglesey, de mindre Holyhead
og Walney. Af bugter merkes paa Irland Wexford-,
Dublin-, Dundalk-, Carlingford- og Strangfordbay, paa
England Cardigan-, Morecombe- med Lancasterbay,
Solway Firth og Lucebay.

Irtisj (Irtysj), elv i Sibirien, begynder i Mongoliet paa
sydsiden af Altaifjeldene under navn den Sorte I., gaar
efter et 400 km. langt løb over den russiske grænse,
rinder gjennem sjøen Saissan-nor, gjennembryder de
vestlige Altaïkjeder og gaar saa ud paa steppelandet
(Barabasteppen i øst og Kirgisersteppen i vest). Ved
Samarovsk forener den sig med Ob efter et 3700 km.
langt løb. Om sommeren er den aaben for skibsfart.
Største byer ved den er Semipalatinsk, Omsk og Tobolsk,
største bielve Isjim og Tobol.

— (e) surface — (f) surface,
superficie f.

overfladisk - ® oberflächlich,
flüchtig — (e) superficial, shallow

- ® superficiel.

overfladiskhed — (t)
Oberflächlichkeit f — © superficiality,
superficialness, shallowness — (f)
caractère superficiel, manque (m)
de profondeur.

overflod — ® Übertluss m —
@ (super)abundance, plenty,
profusion, surplus - (f) (sur)abondance,
profusion; exubérance; richesse f;
luxe ; excès ; superflu m.

overflow (e) oversvømme;
overflod.

overflowing© overstrømmende
(fylde, rigdom).

overflødig — ® überflüssig —

@ superfluous, (super)abundant,
plentiful, copious - (?)
(unødvendig) superflu, inutile; de trop;
(rigelig) (sur)abondant.

overflødighed se overflod,
overflødighedshorn — (t)
Füllhorn n — (e) cornu-copia, horn
of plenty - ® corne (f)
d’abondance.

overfløie — ® überflügeln -

(ê excel, outstrip, surpass - (f)
surpasser.

overfor — (t) gegenüber — @
opposite, over against ; in the face
of - @ en face de, vis-à-vis de;
en regard de.

overforfinelse — (t)
Über-verfeinerung f — @ over-refinement
- ® raffinement m.

overfrak — ® Überrock, -zieher

Irradiation.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0324.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free