Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Irun ... - Ordbøgerne: O - overfuse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
575
overgivelse—overhaling
saltere. Først naar vandet paa denne maade er blevet
mættet, udskilles baade salt og is i blanding. Skjønt
havvand er langt fra at være en mættet saltopløsning,
er alligevel ikke havisen fri for salt; isen dannes nemlig
som naaleformede krystaller, og mellem disse befinder
der sig saltvand, som ved fortsat isdannelse bliver
indesluttet i rum mellem isnaalene. Saltvandsis er derfor
meget mere porøs og mindre gjennemsigtig end
ferskvandsis og tiner ved stigende temperatur lettere op end
denne. Paa polarhavene bliver isen sjelden mere end
6—7 m. tyk. Sir Nares maalte dog i det arktiske
Nordamerika is, som var 46 m. tyk. Endnu langt større
dimensioner har isbjergene (s. d.). — Fra det danske
meteorologiske institut udsendes aarlig en beretning over
isforholdene i alle arktiske samt danske farvande. Fra
Deutsche Seewarte i Hamburg sendes aarlig meddelelse
om isen i svenske, russiske, tyske og hollandske farvande.
— 2. (Handel). Isen fra vore tjern blev handels- og
udførselsvare omkr. 1850. Hvad man før det tidspunkt
indhøstede og solgte til udlandet af is, var ikke
nævneværdigt. Mængden af den udførte is var 1851—55
gjen-nemsnitlig 8400 tons aarlig, en ubetydelighed; den steg
1861-65 til gjennemsnitlig 23 700, 1871—75 126 000,
1881—85 267 900, 1891—95 313 900 og naaede sit
maksimum 1896—1900, da den var gjennemsnitlig 441 900.
Den sank atter i femaaret 1901—05 til gjennemsnitlig
302 300 tons og holdt sig ved denne høide ogsaa i de
følgende aar, men sprang 1906 op i den usedvanlige
høide af 495 600 tons, der efter en beregnet værdi af
kr. 3.04 pr. ton ansloges til en udførselsværdi af 1 507 400
kr. 1907 og senere har udførselen dreiet sig om ca. 300 000
tons og til lavere priser, i 1907 saaledes beregnet bare
til kr. 2.19 pr. ton og den samlede udførselsværdi til
610 500 kr. Ishandelen er saaledes underkastet meget
omskiftelige forhold og er i de senere aar, da naturisen maa
konkurrere med den industrielt fremstillede is, anseet for
at være forbundet med adskillig risiko. Den langt
overveiende isudførsel foregaar fra havne langs Kristianiafjorden.
— 3. Is bruges i medicinen som «isomslag», d. e.
omslag, som har ligget paa is, eller som isposer, d. e.
kautschukposer eller svineblærer, fyldt med is, som
anbringes paa hovedet ved apopleksier, hjernebetændelser
o.a., eller paa andre betændte legemsdele (anvendes ispose,
som holder kulden længe, lægges bedst et haandklæde
mellem den og huden). Ved betændelse f. eks. i svelget,
men særlig ved blødninger i mavesækken (se
Blodbrækning) anvendes «ispiller», d. e. smaa stykker is, som
patienten lader smelte i munden, saa han svelger isvandet.
Isa er i koranen og hos muhammedanerne navn paa
Jesus; egentlig betyder det «Esau», hvad vel tyder paa,
at den første kundskab om Jesus stammer fra jødisk,
kristenfiendtligt hold; om ufuldkommen efterretning
vidner det jo ogsaa, at Muhammed har forvekslet Marjam
(Maria), Jesu moder, med Mirjam, Arons søster (sure
19,29). Jesus, undfangen af Guds aand (19, 17 ff.), var
fra barndommen af undergjørende profet; han
stadfæstede Moseloven, forsaavidt den ikke blev ophævet ved
det evangelium (arab. aVindjil), som han bragte. Om
doketisk indflydelse vidner den antagelse, at det ikke
var Jesus selv, som blev korsfæstet, men «en som lignet
ham» (4, 156).
Isa~Isabeau
576
rei% remettre ; transmettre ; confier ;
(fæstning) rendre; (o. sig) se rendre;
capituler.
overgivelse — ® Übergabe f
— (e) sm-render — ® reddition;
capitulation f.
overgiven — ® ausgelassen,
mutwillig — ® frolicsome, merry
(to excess), in uncontrollable spirits
Isaachsen, Daniel (1859—), n. fysiker, mat.-naturv.
lærereksamen 1883. 1883—85 assistent ved det internat,
bureau for maal og vegt i Sèvres, hvor han under O. J.
Broch deltog i de grundlæggende maalinger af prototyperne
i det metriske system. Studerede 1886—87 i Berlin, og
var derefter atter ved meterbureauet til 1889, da han
blev universitetsstipendiat; 1891 overlærer ved
Trond-hjems tekn. skole; fra 1893 docent ved sjøkrigsskolen.
Har foruden lærebøger skrevet bidrag til farvelæren i
«Pflügers Archiv» (1888) og om farveforandringen i
saltopløsninger i «Zeitschrift f. phys. Chemie» (1891).
Isaachsen, Haakon (1867—), n. veterinær, overlærer
ved Norges landbrugshøiskole. Eksamen artium i 1886,
veterinæreksamen i Kbh. 1891, praktiserede en tid som
dyrlæge, studerede med statsstipendium husdyrracer og
fodringsforsøg, dels i England og Tyskland, hels hjemme.
Fra 1895 lærer ved Aas. Har i den senere tid ved
studier og reiser forberedt sig som leder for de
fodrings-forsøg, der i udvidet maalestok skal sættes i gang ved
landbrugshøiskolen.
Isaachsen, Olaf (1835—93), n. maler, kom oprindelig
til akademiet i Düsseldorf, som ikke har givet hans
kunst varige indtryk, og det var først i Paris, han fik
sin egentlige kunstneriske skolegang, i begyndelsen som
elev af den effektfulde Couture, senere af den ypperlige
naturalist Courbet. Fra 1864 tog han bopæl i Norge,
først i Sætersdalen, senere i Kristiansand. De smaa
forhold i hjemmet hindrede ham i at naa en fuld
udfoldelse af sine rige evner; af den mængde portræter,
han udførte paa bestilling, har kun et faatal større
kunstnerisk værdi; ogsaa af hans øvrige arbeider har
kun forholdsvis faa faaet blivende værd. Men disse,
hvoraf den overveiende del tilhører Kunstmuseet i Kra.,
er til gjengjæld virkelige mesterverker. Ingen har som
I. skildret Sætersdalens eiendommelige mennesker og
kultur. I en tid, da kunsten i Norge ellers havde saa
liden malerisk charme, har han frembragt billeder af
sjelden koloristisk intensitet, og enkelte af hans
landskaber eier friluftsmaleriets hele friskhed og oprindelighed.
Isaak [isakj (eg. Ugonis), Heinrich (omtrent
1446—1519), t. komp., nederlænder af fødsel,
koncertmester ved keiser Maximilians kapel i Wien, en af sin
tids største kontrapunktister. I., som i flere aar virkede
i Italien, har komponeret motetter, koraler, egte tyske
flerstemmige sange, hvoriblandt den kjendte salme «Nu
hviler mark og enge» («Innsbruck, ich muss dich lassen»).
Isaak, se Isak.
Isabeau (Isabella) de Bavière [isabå’J (omkr. 1371
—1435), fr. dronning, datter af hertug Stefan II af
Bayern-Ingolstadt. 1385 gift med den 17-aarige Karl VI af
Frankrige. Efterat kongens vanvid var brudt ud 1392, gav
den skjønne og letfærdige dronning sig aldeles sine
erotiske luner i vold, og fra 1402 spores ogsaa hendes intriger
i politik. Sammen med sin svoger, Ludvig af Orléans,
vanstyrede og udsugede hun landet, og efter hans drab
forbandt hun sig med drabsmanden, hertug Johan af
Burgund. Efter hans død sluttede hun sig til
englænderne mod sin egen søn Karl (VII), godkjendte ved freden i
Troyes 1420 Henrik V af England som arving til Frankriges
krone og lod ham egte sin datter. Hendes indflydelse var
forbi med Henrik V’s og hendes sindssyge mands død 1422.
- ® d’une gaîté folle; folâtre,
gaillard.
overgivenhed — (t)
Ausgelassenheit f — © exuberant mirth,
frolicsomeness - (f) gaîté folle;
folâtrerie; gaillardise f.
overgreb — ® Übergriff m —
@ encroachment — (|)
empiétement m.
overgroet — ® überwachsen —
(e) overgrown, overrun — (?) couvert.
overgrow (e) overgro; vokse
for sterkt.
overhaand — ® (die)
Oberhand (gewinnen); überhand
(nehmen) — @ upper hand, ascendency,
prevalence, predominance — (f) le
dessus m; (have o.) ogs.
prédominer, prévaloir; (faa, tage o.)
l’emporter; se propager.
overhaandtagende
überhandnehmend, zunehmend — (e)
growing, spreading, prevailing,
rampant — (Î) prédominant,
croissant, augmentant.
overhaling — ® (eftersyn)
Berichtigung und Instandsetzung (f)
eines Schiffes; (krængning)plötzliches
Krengen, Schlingern, Rollen n ;
(flg.) (give en en o.) eim. den Kopf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
