- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
581-582

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isbræ ... - Ordbøgerne: O - overiset ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

581

Isbræ—Isfahan

582

holde et farvand eller en havn aaben for seiladsen saa
længe som muligt, samt hjælpe andre skibe gjennem isen,
eller selv transportere mennesker og gods under isforhold.

Isbræ, se Bræ.

Fschia (lat. Ænaria og Pithecusa), vulkansk ø i det
Toskanske hav, hører til prov. Neapel, n.v. for Neapels
golf, 11 km. s.v. for Capo Miseno, 46.4 km.^ 26 891 indb.
(1901). Øen er meget frugtbar og har et herligt klima.
Der dyrkes vindruer og sydfrugter. Den er rig paa
mineralkilder; de mest berømte er de ved Gasamicciola
(s. d.); er hyppig udsat for jordskjælv. Hovedstaden er I.,
paa østkysten midt mod øen Procida; 3592 indb. (1901).

Ischiädicus, den store laarnerve, som løber fra
bækkenet langs bagsiden af laaret; se Ischias.

Tschias (neuralgia ischiadica), smerter i den store
laarnerve, er en alm. lidelse, der navnlig findes hos mænd
paa grund af disses hyppigere udsættelse for
overanstrengelser, læsioner, gjennemblødning, forkjølelse o. s. v. Hos
kvinder er aarsagen ofte tryk af den svangre livmoder
eller af svulster i og om denne. Ikke sjelden sees i. som
komplikation til andre sygdomme som sukkersyge, gigt,
syfilis, kronisk alkoholisme o. a. Smerterne, som kan
være meget voldsomme, begynder i regelen i lænden,
trækker ned i sædet og derefter ned langs bagsiden af
benet, helt ud i foden. De er vedvarende, oltest sterkest
om natten. Temmelig ofte trækker sygdommen længe
ud, undertiden i aarevis, og er engang helbredet
til-bøielig til at komme igjen.

Ischl, landsby og berømt badested i Østerrige, prov.
Øvre Østerrige, Salzkammergut, i en herlig alpedal ved
elven I.s udløb i Traun, 468 m. o. h.; 2314 indb. (1900).
Som badested kom I. i ry først 1822, men er siden
ved keiserfamiliens og den høiere østerrigske adels
nærvær blevet et af de mest fashionable badesteder i
Europa; besøges nu aarlig af 10—15 000 kurgjester.
Ømkr. 4 km. s.ø. for I. ligger det 996 m, høie Saltfjeld,
fra hvilket saltet ledes opløst gjennem underjordiske
rør til saltverkerne i I. Der produceres aarlig 15 mill,
kg. salt.

Ischurï, tilbageholden af urinen, i regelen paa grund
af sygdom i blæren eller urinrøret eller paa grund af
lidelse i centralnervesystemet.

Isdæmmede sjøer opstaar ved, at en bræ lægger
sig for mundingen af en dal eller udfylder dens nedre
ende og saaledes opdæmmer en sjø i den øvre. En
saadan i. s. er Dæmmevand ved Hardangerjøkelen og
Merjelen ved Aletschbræen samt flere større sjøer paa
Grønland. Saadanne i. s. tømmes ofte pludselig og kan
da foraarsage ødelæggende oversvømmelser. Meget store
i. s. udfyldte under slutten af istiden de øvre ender
af alle dale paa østsiden af fjeldene i den centrale del
af Skandinavien. Den sidste rest af den afsmeltede
indlandsis laa nemlig længe som en vældig ispølse østenfor
vandskillet, efterat den vestlige del af Skandinavien var
blevet isfri. Merker efter disse sjøer findes i form af
store terrasser (seter) paa dalsiderne (Jämtland,
Østerdalen, Gudbrandsdalen).

Isdøling, lokalnavn for stor, mørk orret i Isterelven,
bielv til Rauma. Ansees i distriktet feilagtig for en egen
ørretart. Træffes sjeldnere i selve Rauma.

Ise, d. s. s. nise, se Hvaler.

overiset—overlag

Isefjord gaar ca. 40 km. ind i det nordlige Sjælland.
Indløbet er 3—4 km. bredt og spærres af en sandbanke
med knapt 4 m. vand. Indenfor udvider fjorden sig til
et stort bassin med en gjennemsnitlig dybde af 5—9 m„
Mod vest dannes Nykøbing bugt, Lammefjord og Holbæk
fjord; mod øst lige ved mundingen strækker Roskilde
fjord sig lang og smal ind i landet.

Isëgem, by i Belgien, prov. Westflandern,
arrondissement Rouselare; 13 732 indb. (1905). I. har fabriker for
linvarer, bomuldsvarer og kniplinger.

Isegran, se Fredrikstad.

Isel. 1. Et 750 m. hoit fjeld i Tirol, s. f. Innsbruck,
var 1809 skuepladsen for fem heftige kampe mellem de
af Hofer, Speckbacher, Haspinger o. a. anførte tirolere
og franskmændene. 1893 reistes her et mindesmerke
over Hofer. — 2. Venstre bielv til Drau i Tirol,
udspringer s. f. Dreiherrnspitz og munder ud i Drau ved
Lienz. 55 km. lang.

Isel (i s el ja, i s el je) anvendes blandt det vesten- og
nordenfjeldskes fiskere som benævnelse paa m el ken
eller hanfiskens kjønsorganer.

Iseo-sjøen (Lacus Sebinus), malerisk alpesjø i Italien,
Lombardiet, 25 km. lang, 61 km.^ stor, 250 m. dyb og
ligger 185 m. o. h., bliver befaret af dampskibe og er
meget fiskerig. Landsbyen Iseo paa den sydøstlige bred
hører til prov. Brescia; 2398 indb. (190^1). Iseo har
silkeindustri, havn og driver handel.

Iser, høire bielv til Elben i Böhmen, kommer fra
I.-fjeldene og munder ud i Elben ovenfor Brandeis;
122 km. lang. I. er kun flødbar.

Isère [izær]. 1. Venstre bielv til Rhône, kommer
fra Galisegletscheren, 2400 m. o. h., i de franske Alper,
danner i det øvre løb dalen Tarantaise, flyder igjennem
Graisivaudandalen og falder ud i Rhône i depart. Drôme ;
290 km. lang, hvoraf dog kun 42 km. er seilbar. Den
optager Arc, Bréda og Drac. — 2. Departement i det
sydlige Frankrige, Dauphiné, grænser i nord til depart.
Ain, i s.ø. til Hautes-Alpes, i s.v. til Drôme, i øst til
Savoyen og i vest til Ardèche; 8235 km.^ med 568 693
indb. (1901). 1. deles i fire arrondissementer: Grenoble,
St. Marcellin, La-Tour-du-Pin og Vienne. Hovedstaden
Grenoble.

Iserlohn, by i Preussen, regjeringsdistrikt Arnsberg,
ved elven Baar, 246 m. o. h., 29 590 indb. (1905). I.
har tre evang., en kat. kirke, synagoge, realskole,
gymnasium, fagskole for metalindustri. Den betydelige industri
bestaar i fabrikation af haarnaale, synaale, fiskekroge,
paraplystativer og reiseeffekter. Antallet af arbeidere er
5000 og værdien af arbeidet beløber sig til 50 mill, mark
aarlig. Ikke ubetydelig er driften paa galmei og blende.

Ise^rnîa (i oldtiden A es er nia); by i Italien, prov.
Gampobosso, 457 m. o. h., 8047 indb. (1901). I. er
bispesæde, har mineralkilder, silkefabrikation og rester
af en ringmur og vandledning. Jordskjælv har flere
gange odelagt byen, saaledes i 847, 1349 og 1805.

Isesjøen, 7.0 km.- stort vand straks øst for
Sarpsborg, Skjeberg herred, Smaalenenes amt. I., der ligger i
en høide af 36 m. o. h., har afløb til Glommen straks nord
for Sarpfossen. Ved vandets nordvestre ende er Ise
jernbanestation ved den indre Smaalenslinje.

Isfahan, se Ispahan.

pilate, overhasty — ® précipité,
inconsidéré, étourdi; (adv)
précipitamment, avec précipitation.

overiset — (t) übereist — (ê)
cased with ice — ® couvert de
giace.

overissue (e) for sterk
udstedelse; udstede for meget af.

overjordisk - (t) überirdisch
- @ unearthly, superhuman,

supramundane, not of this world
— (f) céleste, divin; éthéré.

overjoyed (g) sjæleglad,
overstadig glad.

overkomme — ® bestreiten —
@ manage, be equal to - (f) suffire
à; (udgifter) subvenir (fournir) à.

overkommelig — ®
ausführbar, thunlich; erschwinglich - (g)
practicable, surmountable, bear-

able, to be reached — (f) praticable,
faisable, réalisable.

overkors — (t) kreuzweise;
(mit) verschränkKen Armen); (mit)
untergeschlagen(en Beinen)
-crossly, crosswise; (with arms)
crossed — (f) (les bras) croisés,
overkrop — ® Oberkörper m

— upper part of the body, bust

- (f) buste m, taille f.

overlade — ©überlassen;
abtreten — @ leave, give (deliver)
up, surrender, resign - ® laisser,
cède-, abandonner; (overdrage)
transmettre.

overladelse — ® Überlassung,
Abtretung f - © leaving osv.
-(f) cession f; abandon m;
transmission f.

overlag se overvættes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free