Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isis ... - Ordbøgerne: O - overlook ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
585
Isis—Islam
586
overlook—overløberi
dominerende stilling. I den fuldt udformede ægyptiske
mytologi er I. Osiris’ søster og hustru, begge er de barn
af jordguden Keb og himmelgudinden Nut (se illustration
til art. Himmel), og guden Set og gudinden Nephthys
er deres søskende. Den navnlig gjennem Plutark
be-kjendte myte om Osiris og 1. fortæller, at guden blev
konge over jorden og lærte menneskene alt godt. Han
blev imidlertid efterstræbt af sin bror Set, som tilsidst
dræbte ham, lagde det sønderlemmede lig i en kiste og
skjøv den ud paa havet. Men I. gav sig ikke, før hun
efter lang søgen havde fundet liget igjen, og med
bistand fra den høieste gud fik hun lemmerne paany føiet
sammen. Derpaa «frembragte hun
en luftning med sine vinger», og
derved blev den døde gud levende
igjen; dog tilhørte han herefter
det andet liv: han blev konge i
de dødes rige. Hans søn Horus,
som I. havde faaet efter faderens
død og ammet op i deltaets
sumpstrækninger (se illustration til art.
Horus), hevnede ham paa Set.
I.s voksende betydning fremgaar
bl. a. af, at det lykkedes hende i
det sydligste Ægypten at trænge
den mægtige gud Khnum i
baggrunden; i hendes endnu
eksisterende tempel paa øen Philæ (s.d.),
ved katarakterne, øvedes kultusen
til hendes ære, helt indtil
keiser Justinian (6 aarh. e. Kr.) lod
templet stænge, presterne fængsle
og gudebillederne føre til
Konstantinopel. I de første
aarhun-dreder af vor tidsregning blev
dyrkelsen af I. og Osiris (Serapis) forplantet til Europa.
I Pompeji har man gravet frem et I.-tempel; keiser
Hadrian havde ved sin villa en helligdom for Serapis,
og sikkert fandtes ingen provins i det romerske rige,
hvor man ikke dyrkede disse ægyptiske guddomme.
Isis, se Themsen.
Isjevsk (I. S a vod), by i Rusland, guvern. Vjatka,
270 km. s.v. f. Nisjnei Novgorod; over 20 000 indb. Stor
vaabenfabrik, tilhører staten.
Isjim. 1. Elv i Sibirien, bielv til Irtisj, rinder
gjennem Kirgisersteppen og forener sig med Irtisj ved
Usst-Isjimsk. — 2. By i Sibirien, ved elven I., 250 km. s. f.
Tobolsk; omtr. 7000 indb. Midtpunkt af et distrikt af
samme navn. Kornhandel, store markeder.
Isjma, venstre bielv til Petsjora, i Rusland, guvern.
Arkangelsk, 400 km. lang. Ved den ligger landsbyen 1.,
syrjænerners vigtigste handelsplads ; omtr. 2500 indb.
Isju^m, by i Lille-Rusland, guvern. Charkow, ved Donez ;
12 959 indb. (1897). I omegnen drives faareavl.
Iske^nder, arab. navn paa Alexander den store.
Iskenderye, se Alexandria.
Iskenderun, se Alexandretta.
Isker, høire bielv til Donau i Bulgarien, kommer fra
Rilo Dagh, deler sig ved Sofia i flere arme og falder ud i
Donau nær ved Gigen; 300 km. lang. I. kaldtes i oldtiden
Oescus el. Oscius.
Isis : Tronstolen pan
hendes hoved antyder
hendes navn; dette
indeholder nemlig tilfældigvis
de samme konsonanter
som det ægvptiske ord
for «tronstol«. (Jfr. art.
Hieroglyfer.)
Isklausul er betegnelsen for en i certepartiet indtaget
klausul, der stipulerer, at skibsføreren er berettiget til
at udlosse sin last i en isfri havn, der ligger nærmest
op til bestemmelsesstedet, naar dette ikke kan naaes
paa grund af is. Befragteren eller dennes agent er
forpligtet til der at modtage lasten og, hvis det forlanges,
sende den videre for egen regning.
Iskuras, 642 m. høit fjeld i Karasjok herred.
Finmarkens amt. I., der er et af de høieste fjelde i
Finmarkens indre, er en langstrakt, svagt buet fjeldryg med
hovedretning øst—vest. Mod syd er skraaningen steil.
Isla, José Francisco de (1703—81), sp. forfatter,
jesuit (som saadan 1767 med de øvrige udvist af landet),
anseet prædikant. Forarget over sine kollegers svulstigt
gongoristiske og vulgære sprog skrev han først en række
«Sermones», som skulde tjene dem til et godt eksempel,
og derpaa en satirisk-fantastisk-didaktisk roman, «Historia
del famoso predicador Fray Gerundio>\ som er noget af
det bedste i Spaniens litteratur fra det 18 aarh. (overs,
paa mange sprog); i Cervantes’ og Rabelais’ aand skildrer
han tidens religiøse liv inden og udenfor klostrene;
enhver omreisende prædikant kaldtes siden Fray Gerundio.
Inkvisitionen fordømte bogen. I. forfattede ogsaa andre
satiriske arbeider, skrev endel interessante breve og
oversatte Lesages «Gil Blas», som han, ligesom Voltaire,^^
falskelig tillægger en anonym spansk forfatter.
Islam (opr. en arab. infinitiv med betydningen:
hengive sig, overgive sig) er navnet paa den af Muhammed
ihn Abdallah (s. d.) stiftede religion, som allerede
derved træffende karakteriseres som udtryk for en følelse
af afhængighed af en uindskrænket almagt, til hvilken
mennesket har viljeløst at hengive sig. Gud (Allah, s. d.)
er ar-rabb, herren, menneskene er ibäd, slaver; dyden
er tå’a, lydighed, synden er ma’sija, gjenstridighed; en
svær form af synd gjør man sig ogsaa skyldig i, dersom
man er en mushrik, det vil bogstavelig sige: en som
giver Allah kompagnoner; monoteismen er et
hoveddogme: «der gives (absolut) ingen gud foruden Allah»
(la ’iläha Ula ’Ilähu). Dog er Allah omgivet af en
mængde tjenende engle; der findes ogsaa en hel del
«aander» (djinn, s. d,), dels gode dels onde, samt en
djævel (se Iblîs). Allah, som har skabt verden, skal
ogsaa engang dømme den ; det af Muhammed fyldigst
udformede parti af trosforestillingerne er de eskatologiske
anskuelser, de samme som dannede grundlaget for hans
første forkyndelse: troen paa gjengjældelsen, opstandelsen
og dommen, paradis og helvede. De materialistiske træk
i disse forestillinger viser utvilsomt for en ikke ringe
del tilbage til den jødisk-kristelige apokryfiske litteratur
som sit udspring. Et andet hoveddogme er dette, at
Muhammed er Allahs profet el. «udsending»
(Muhåmma-diin rasüllu ’Ilähi); nærmere bestemt er han
«profeternes segl», hvilket den muhammedanske kirke forstaar
derhen, at han er overbringer af Allahs sidste,
afsluttende og fuldkomme budskab til menneskeheden. Til
profeterne, mest hentet fra det gamle og nye testamente,
hører ogsaa Jesus (se Isa); men i.s yndlingsprofet er
Abraham (^Ibrahîm), ofte betegnet som al-Chalîl, «vennen»
(nemlig Guds, jfr. Jakobs brev 2, 23). Forresten var
Muhammed ingen klar tænker; og følgen viser sig deri,
at det ikke vel lader sig gjøre at fremstille hans lære
overlook (e) overskue; give
udsigt over; gjennemse, gjennemgaa;
overlæbe — (t) Oberlippe f —
@ upper lip — (î) lèvre (f) supéri-
overlæder — (t) Oberleder n
— @ upper leather, vamp — (D
empeigne f.
overlæg — ® Überlegung;
Berechnung f — ® premeditation;
reflection; (med fuldt o.) ogs.
deliberately - (?) délibération,
réflexion, préméditation f; (med fuldt
o.) ogs. de propos délibéré.
overlægge — (t) (etw. mit eim.)
besprechen; (sig imellem)
verabreden; (overlagt) vorsätzlich,
absichtlich - (e) (med en) concert,
(intr.) confer; (sig imellem) be in
the same tale; (overlagt) deliberate,
studied - (D délibérer, consulter,
conférer (avec q sur qc); (overlagt)
prémédité; bien réfléchi.
overlærer — (t) Oberlehrer m
— (e) (bestyrer) head-master; (ellers)
first class teacher — ® professeur
(m) titulaire (d’un collège).
overlæsse — (t) überladen,
-lasten, -bürden, -häufen ~ (e)
overburden, -load; (flg.) overcharge
— ^ surcharger ; (fig.) ogs. accabler,
overlæsselse — (t) überladen
n, Überladung, -bürdung f - (e)
overloading, -burdening; (i skolen)
over-pressure — ® surcharge f.
overløber — (t) Überläufer m
— (ë) deserter, run-away - ®
transfuge, déserteur m.
overløberi - ® Überlauf(en)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
