- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
589-590

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Islamitisk kunst ... - Ordbøgerne: O - overmodig ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

589

Islamitisk kunst- Island

590

herskere; deres store heros var den fjerde kalif Ali, i
hvem de saa en Inkarnation af guddommen; hans og
fornemmelig hans søn Husains grav (i Kerbela) blev
det yndede maal for shi’iternes valfarter; og selv nu,
efterat tyrkerne i forrige aarh. har givet dem tilladelse
til at besøge Ka’ba i Mekka, indfinder de sig kun i
ringe tal ved i.s gamle helligdom. Shi ismen, som
omsider (ca. 1500) blev den officielle religion i Persien,
forkaster «sunna» (se ovenfor); med et navn, som
markerer modsætningsforholdet paa dette punkt, betegnes
derfor de ortodokse muhammedanere som sun niter.
Forøvrigt fremkom der inden selve shi’ismen en spaltning,
idet de saakaldte ismaeliter (s. d. og jfr. Imam)
skilte sig ut. — Ogsaa paa det engere dogmatiske omraade
har i. oplevet tildels dybtgaaende spaltninger. I
betragtning kommer her fortrinsvis de saakaldte mu’taziliter
(d. e. «de som fjerner sig eller skiller sig ud»), «i.s
fritænkere». Disse rationalister, der viste sig at være
modtageligefor indflydelser fra den græske filosofi, mente
at maatte hævde det guddommelige væsens enhed ved
at benegte en særegen, evig eksistens af Allahs attributer,
som f. eks. magt, majestæt, vilje. Af samme grund
benegtede de koranens evighed; den er skabt i tiden.
Endelig søgte man at hævde Allahs retfærdighed derved,
at de benegtede prædestinationen, den absolute
forud-bestemmelse af menneskene til godt eller ondt. Paa
alle disse punkter stod de i modsætning til de rettroende.
— Sluttelig maa nævnes et par bevægelser inden i. i den
nyere tid. Vahhabismen, hvis ophavsmand var Abd
al-Vahhäb (død 1787), udgik fra det indre Arabien og
var en puritansk, reformatorisk bevægelse, som rasede
mod alle nymodens indretninger og vilde føre I. tilbage
til dens oprindelige skikkelse. Dens talsmænd greb til
sverdet og gjorde adskillige erobringer, inden det i 1818
lykkedes Ibrahim pasha at bryde deres magt. Ved siden
heraf maa anføres den af Mirza Ali Muhammed i
første halvdel af 19 aarh. stiftede bah isme, opstaaet
blandt shi’iterne i Persien (se Bäbi). — 1 vore dage, med
den intime berøring med europæisk kultur, har mange
muhammedanere følt trang til at forsøge paa at finde
sig tilrette med den fremmede verdensanskuelse.
Saa-ledes er der, navnlig i Indien, fremkommet en ny
rationalisme, som allerede kan opvise en anseelig
litteratur. Som foregangsmænd staar her Sajjid Amir
AU og Sir Sajjid Ahmed Khan Bahadur. — Efter den nu
antagelig paalideligste statistik stiller antallet af
muhammedanere sig for tiden (1910) saaledes: Europa
12 991 000, Asien 158 142 730, Afrika 52 777 450, Amerika
56 600, Australien og Polynesien 18 000, tiis. 223 985 780.
Deraf regnes 10 mill, som shi’iter, resten som sunniter.

Islamitisk kunst. Ved en skjæbnesvangermisforstaaelse
af et udsagn i koranen (5,92) blev blandt muhammedanerne
(med undtagelse af shi’iterne, se Islam) enhver
kunstnerisk fremstilling af levende væsener anseet for syndig.
Den i. k. kom derfor hovedsagelig til udfoldelse alene
paa bygningskunstens omraade. Og her blev den ældste,
arabiske bygningsstil adskillig modificeret ved den
berøring med fremmede stilarter, som var en følge af islams
udbredelse over vidtstrakte Jandomraader. Nogen af de
første impulser udenfra kom fra den byzantinske kunst
(s. d.). Efterhaanden udviklede sig saaledes de middel-

overmodig—overordentlig

alderske stilarter: den mauriske, saracenske,
syrisk-muhammedanske, persisk-muhammedanske,
ostindisk-muhammedanske, samt de nyere stilarter: den nypersiske,
den nj^ere ostindisk-muhammedanske, den moderne
ægyptiske, den nyarmeniske og den tj^rkiske. Tildels
fjerner disse stilarter sig temmelig langt fra hverandre.
Gjennemgaaende fælles træk finder man dog i anordningen
af moskéerne (s. d.), den rige udfoldelse af Ornamentiken
(se Arabesker), de om dybe matematiske kundskaber
vidnende dristige kuppel- og buekonstruktioner, den
hyppige anvendelse af fortræfl’elig udførte glaserede fliser m. m.

Island, den næst største ø i Europa, ligger i
Atlanterhavet mellem 63° 24’ (Dyrhc31aey) og 66° 32’ 5"
(Rifstangi) n. br. Arealet er 104 785 km.^ med 83 000
indb. (1909). — I.s kyster er meget indskaaret undtagen
sydkysten fra AustfirSir til Reykjanes; her mangler
næsten fjorde og havne, hvorfor kysten er farlig for
skibe. Enkelte indskjæringer mod s.ø. ved mundingen
af de store elve har nærmest karakteren af laguner
(HornafjörBur). Fra vest gaar to store bugter ind:
Faxa-floi og BreiÔifjôrÔur, adskilt af halvøen Snæfellsnes.
Ind fra Faxafloi gaar Borgarfjör5ur og fra BreiÔifjôrÔur
bl. a. Hvammsfjör5ur og GilsfjörSur. Mellem sidste og
Hunafloi er der kun en ca. 7 km. bred tange, og den
nordvestlige del VestfirÖlr, stikker saaledes som en stor
halvø ud fra hovedlandet. Halvøen indskjæres meget
sterkt af fjorde, ArnarfjörSur, IsafjarÔardjup m. fl.
Østkysten kaldes Strandir. Fra Ishavet gaar Hunafloi,
Skaga-fjörSur, EyjafjörBur, Skjålfandi m. fl. fjorde ind i nordlandet.
Af halvøerne kan nævnes Skagi, Tjörnes, Melrakkasljetta
og Langanes. Østkysten (AustfirSir) indskjæres bl. a. af
SeyÔisfjôrÔur og BerufjörÖur. Af øer langs kysten er der
forholdsvis faa; de største er Vestmannaeyjar ved sydkysten.
— I. er et høiland, lavlandet udgjør kun ca. en
femtendedel af landets areal, og dyrket land er neppe over
300 km.^ Høilandet indtager hele landets midtparti og
gaar de fleste steder helt ud til kysten, saaledes at
lavlandet kun er en smal kystbrem; særlig gjælder dette
den nordvestlige halvø. Ved bunden af fjordene, særlig
paa nord- og østlandet findes dog noget lavland, hvorfra
større og mindre græsbevoksede og beboede dale strækker
sig ind i høilandet. Kun to steder er der større lavlande,
vest for Eyjafjallajökull ved sydkysten (4000 km.^) og
Faxafloi (1000 km.’^). Paa VestfirÔir falder 4—500 m.
hoie, mørke basaltfjelde steilt af mod havet. Kysten er
yderst smal og dalene snævre. Oppe paa høilandet er
øde og stenet, næsten ingen plantevekst. Det øvrige
høiland (gjennemsnitshøide 680 m.) naar sin største
høide med I.s høieste bjerg Øræfajokull (2119 m.). Den
vestlige lavere del af høilandet, nærmest dalene og
bygderne, de saakaldte heder, er for største delen
græs-bevokset, rig paa sumpe og sjøer og tjener som
sommerbeiter for sauer og heste. Høiere oppe (800 m.o.h.) findes
kun græsløse ørkener, store lavamarker, flyvesand og
vulkansk aske. Den største lavamark er OdâÔahraun
nord for Vatnajökull. Høilandet er nærmest et plateau,
men enkelte høie bjerge hæver sig dog over dette, bl. a.
HerSubreiS (1600 m.), Dyngjufjöll med kraterne
Askja-og SkjaldbreiÔ. Oppe paa selve høideryggen hæver sig,
600—900 m. over plateauet, en række mægtige jøkler,
der naar en høide af 1400—1900 m. Jøklerne paa I.

overmodig — ® übermütig —
©presumptuous, arrogant, insolent,
overweening — ® (hovmodig)
orgueilleux; (indbildsk, vigtig)
arrogant, présomptueux; (ubændig)
pétulant; (uforskammet) insolent.

overmorgen : i o. — ® über
morgen — @ the daj’ after
tomorrow — (fj après-demain,
overmuch @ for meget.

overmægtig — (t) übermächtig

- @ predominant - ® trop
puissant, supérieur.

overmæt — ® übersatt — (e)
surfeited, gluUed, cloyed - (f) qui
a trop mangé; rassassié; (fig.) ogs.
dégoûté (de),
overmæthed, overmættelse

— ® Übersättigung f - (e) surfeit

— (f) rassassiement m; satiété f;
(kem.) sursaturation f.

overnatte — (t) übernachten,
durchnachten — (g put up for the
night - (f) passer la nuit ; coucher.

overnaturlig ~ (t)
übernatürlich — (e) preternatural,
supernatural - (f) surnaturel.

overnight (e) den foregaaende
aften, aftenen før (i forveien).

overopsyn — (t) Oberaufsicht
f - © superintendence, chief
direction, control - ® haute
surveillance, inspection (f) générale.

overordentlig — ®
ausserordentlich; (adv) ungemein,überaus
- © extraordinary; (adv) ogs.
remarkably, exceedingly — ®
extraordinaire; lo. stor) étonnant,
insigne, éclatant; énorme, extrême.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free