Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Islamitisk kunst ... - Ordbøgerne: O - overmodig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
591
overordnet—overret
Island
592
har et samlet areal af ca. 13 700 km.’’^ Snegrænsen er
varierende fra 400—1300 m. Den østligste og største af
jøklerne er Vatnajökull (8 500 km.^), saa Tungnafellsjökull,
Hofsjökull, Langjökull og Eiriksjökull. Vest for
Vatnajökull findes den berygtede vulkan Katla under
Myr-dalsjökuls snemasser, hvis høieste punkt er vulkanen
Eyjafjallajökull (1770 m.). Nord for Myrdalsjökull er
vulkanen Hekla (1557 m.). Fra hovedhøilandet gaar
store bjergkjeder ud paa halvøerne mellem fjordene,
saaledes ud paa Reykjanes og Snæfellsnes, hvor
bjerg-kjeden ender med den snedækte vulkan Snæfellsjokull
(1436 m.), og mellem fjordene paa nordlandet. Vest for
EyjafjôrÔur findes flere gletschere. — Paa I. findes en
mængde elve, de største har sin oprindelse fra gletschere
og kjendes let paa vandets smudsiggraa farve. Skjønt
forholdsvis vandrige er de dog ikke seilbare, dels paa
grund af rivende strøm og vandfald, dels breder og
forgrener de sig paa lavlandet. Efter landets heldning
strømmer de fleste mod nord og syd. Fra Vatnajökull
kommer en mængde vandrige elve, berygtet for sine
«jökulhlaup» : naar jøkler ved udbrud af de under isen
skjulte vulkaner sønderbrydes og smelter, overskylles de
store sandstrækninger nedenfor jøklerne af et brusende
hav af grumset vand med svømmende isbjerge. Paa
sydlavlandet findes tre store elve: Markarfljot, I>j(3rsâ,
l.s længste elv (200 km.), meget vandrig og bred, og
vestligst Ølfusa; denne heder øverst Hvi’ta og faar flere
tilløb, bl. a. I>ingvallasjøens afløb. I Hvi’ta er Gullfoss.
Ud i Faxafloi strømmer en anden Hvita. Paa nordlandet
er de største Skjalfandafljot (med GoSafoss) og Jökulsa
â Fjöllum (i AxarfirSi); i den er Dettifoss, l.s
mægtigste vandfald. Paa østlandet maa nævnes Jökulsa â
Bru og Lagarfljot. Af indsjøer findes der mange paa I.
De største er î^ingvallavatn (ca. 100 km.^) paa
sydlavlandet og torisvatn oppe paa høilandet vest for
Vatnajökull. Oppe paa høilandet er der flere grupper af sjøer,
f. eks. Fiskivötn. Paa nordlandet er Myvatn (ca. 30 km.^),
dannet i en lavamark, paa østlandet Lagarflj(St. —
I geologisk henseende er I. meget interessant, det er
et af de mest vulkanske lande i verden og næsten
fuldstændig opbygget af vulkanske bergarter. Vulkanerne
har antagelig begyndt sin virksomhed tidlig i den
tertiære tid og næsten uafbrudt fortsat indtil vore dage. I.
er hovedsagelig opbygget af basalt og palagonitbreccie.
Basaltformationen indtager ca. to tredjedele af landets
areal; den er ældre end palagoniten og tufferne og kan
i petrografisk henseende være meget forskjelligartet,
ofte meget blærerig, blærerummene ofte fyldt med
forskjellige mineraler, kvarts, zeoliter, kalkspat og kalcedon.
Palagonitformationen er flere steder især i l.s midte
overdækket af isskurede, doleritiske lavastrømme. I
basalten findes hist og her betydelige lerafleiringer med
fossile planterester, brunkul (surtarbrandur) fra den
tertiære tid. Efter disse planterester at dømme synes aarets
middeltemperatur at have været 11—12°. Marine
aflei-ringer fra slutningen af den tertiære tid (crag) findes
kun etsteds paa Tjörnes. Thoroddsen anfører 130
vulkaner eller eruptionssteder paa I., hvoraf dog kun 20—
30 har været virksomme og havt ca. 100 udbrud i
historisk tid (d. e. efter landets kolonisation). De postglaciale
lavaer udgjør 12 000 km.^ Det største udbrud i historisk
tid er Laki’s udbrud 1783. Af vulkaner kan anføres,
Hekla, Eyjafjallajökull, Katla, Øræfajokull, Askja og Krafla
ved Myvatn. Vulkanerne er bundet til spalter og
brudlinjer, der findes i palagonitformationen tvers over L,
paa sydlandet med retning s.v.—n.ø., paa nordlandet
syd—nord. Jordskjælv er meget hyppige paa I. og
forekommer særlig i de egne, hvor de virksomme vulkaner
findes; de anretter ofte frygtelig skade. Varme kilder
findes mange steder; den mest kjendte er Geysir (s. d.).
Svovlkilder (solfatarer) findes flere steder, ligesaa
kulsyrekilder. De metaller og mineraler, som findes (kalk,
dobbeltspat og brunkul), har ringe praktisk betydning. [Litt. :
Th. Thoroddsen, «I.: Grundriss der Geographie und
Geologie» i Petermanns «Mittheilungen» (Ergänzungsband,
152—153); «Lysing l.s», 1—11; «Landfræf^issaga l.s» (1892
—1902); Helland, «Lakis kratere og lavastrømme».] —
l.s klima er sundt; middeltemperaturen er paa
nord-og østkysten om vinteren -r-1° til -f-3 om sommeren
6° à 8°; paa syd- og vestkysten er de tilsvarende tal
-f 1° til -r-2.5° og 9° à 10°. Storm er hyppig, ligesaa
taage. Den aarlige nedbørmængde er 624 mm. Om
vinteren, særlig i april og mai, er kysten omkring Kap Nord
sperret af is, som Polarstrømmen fører med sig. —
Plante- og dyreverden. l.s flora ligner meget de
andre arktiske landes. Af de høiere planter kjender
man ca. 450 arter; de lavere er mindre kjendt.
Plantelivet er i det store og hele ens landet over; men man
skjelner dog mellem forskjellige vegetationer. 1
høi-fjeldets vegetation er dvergvidjen (salix herbacea) den
mest udbredte plante. Sammen med den er
isso-løien (ranunculus glacialis) og den pragtfulde
myrkleg-art (pedicularis flammea) temmelig hyppige. I de lune
dale er der en del skog af mandshøi birk og rogn og
fleresteds dækker udstrakte krat især af graavidjer
(salix lanata og glauca) grunden. Et stort areal
optages af lyngmarken med dens tætte dække af røslyng,
krækling og andre lyngarter, men den
planteformation, som giver landet præg, er fjeldmarken, hvis
artssammensætning varierer efter undergrundens
beskaffenhed. Størst økonomisk betydning har græsmarken,
karakteriseret ved græsarter som rapgræs, hvein, svingel,
finnskjeg, kjevlegræs og bunke. — l.s fauna er
subarktisk. Af husdyr findes sauer, heste, okser, gjeter,
svin, hunde og katter; vilde rensdyr blev indført 1770;
polarræven er almindelig, ligesaa mus og rotter. I havet
er flere arter sælhunde og hvaler. Hvalrossen er nu
sjelden gjest. Af fugle (over 100 arter) findes bl. a.
islandsfalken, havørnen, dvergfalken, rypen, spoven,
heiloen, sneppen, strandskaden, snespurven, vipstjert,
sten-skvætter, englerke og ravnen. Af svømmefugle er
eder-fuglen, flere arter ænder, bjergfugle, gjæs, maagen, ternen
og sangsvanen (cygnus musicus) de vigtigste. Krybdyr
og padder findes ikke. Havet er meget fiskerigt (ca. 70
arter). Størst betydning har torsk, sild, kolje, helleflj^ndre,
rødspætter, rokker og havkai. I sjøer og elve er laks,
ørret, stikling og aal. Af insekter kan nævnes
forskjellige arter: biller, sommerfugle, fluer og edderkopper;
myg er alm. Af krebsdyr findes flere arter. Af orme
er sandormen, regnormen og nereider udbredt;
echino-koccus er hyppig sygdomsaarsag hos indbyggerne. Af
bløddyr er blækspruten i store mængder, forskjellige muslinger.
colossal; remarquable, éminent;
(adv) extraordinairement ;
énormément, extrêmement.
overordnet - (t) höher - @
superior - (f) supérieur.
overpaint @ male med for
sterke farver.
overpay (e) betale for meget
(for).
overpersuade @ overtale.
overpicture © karikere,
overpolished © slikket,
overpower @ overvælde,
overmande.
overproduktion — ®
Überproduktion f — © overproduction
— ® excès (m) de production ;
surproduction f.
overraske — ® überraschen;
(auf der That) ertappen - © sur-
prise, take by surprise — ®
surprendre; prendre au dépourvu.
overraskelse — ®
Überraschung f - (ê) surprise - ® surprise f.
overrate ©overvurdere;
overbeskatte.
overreach © række (strække
sig) udover; narre, lure; (intr.)
slaa i sko (hest). O. himself ogs
forstrække sig.
overrefined © overforfinet,
overrei se — ® Überfahrt f —
© passage - ® passage, trajet m,
traversée f.
overrende se overhænge,
overrent © betale (forlange)
for høi leie (afgift) af.
overret — ® Obergericht n —
© superior court (of justice) - ®
cour (f) supérieure (d’appel).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
