Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island ... - Ordbøgerne: O - override ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Islands vaaben.
591 Island
overse-oversigt
fjör5ur over nordlandet og vestlandet til Reykjavik.
Desuden findes flere sidelinjer og flere telefonlinjer. —
Forfatning og forvaltning. I.s stilling i det
danske monarki er uklar og omtvistet. Lov af 2 jan. 1871
gav 1. fuldt indre selvstyre, videre udviklet ved
forfatningen af 5 jan. 1874 med tillæg af 3 okt. 1903. Fra
dansk side ansees I. fremdeles som en del af den danske
stat, medens islændingerne hævder, at øen er særskilt stat,
forenet med Danmark ved fælles dynasti og fælles
udenrigspolitik. Den af kongen i 1907 nedsatte dansk-islandske
kommission har ikke givet noget endeligt, fra begge sider
anerkjendt resultat. — Lovgivningsmagten er hos kongen
og Altinget i forening. Kongen indkalder Altinget, hvis
ordentlige samling falder hvert andet aar. Paa Altinget
sidder 34 folkevalgte og 6 kongevalgte medlemmer. Tinget
er delt i øverste og nederste afdeling. I øverste sidder 8
folkevalgte og de 6 kongevalgte
tingmænd, oé i nederste 26 folkevalgte
tingmænd. Altingets møder er
offentlige. Opnaaes der ikke enighed
mellem de to afdelinger, træder de
sammen i ét kammer, det samlede Alting,
som da afgjør sagen. Lovforslag skal
gjennemgaa tre behandlinger i hver
af afdelingerne, inden de kan blive
lov. En forfatningsforandring, som er
vedtaget i Altinget, bliver først lov,
naar den, efterat Altinget er opløst
og der er udskrevet nyt valg, bliver
vedtaget af det nye Alting (og kongen derefter har
stadfæstet den). Hvert ordentligt Alting vedtager en
finanslov for et tidsrum af to aar. Finanslovforslaget forelægges
nederste afdeling først. — Stemmeret har 25-aarige mænd,
som betaler mindst 4 kr. aarlig i skat eller er
embedsmænd eller har taget visse eksamener, naar de har været
bo5.at i vedkommende valgkreds mindst ét aar og er
uberygtede. Valgbar er enhver, som har stemmeret, har fyldt
30 aar og har havt fast ophold i det danske riges
europæiske lande i de sidste 5 aar, uden at staa i noget
afhængighedsforhold til en fremmed stat. Valgene
fore-gaar i kredse, alm. stemmeflerhed er tilstrækkelig, og
afstemningen er hemmelig. Valget er paa seks aar ad
gangen. — Den udøvende magt er hos kongen, som lader
den udføre gjennem en særlig minister, der har sæde
paa 1., skal være det islandske sprog mægtig og skal
overvære Altingets forhandlinger, uden ret til at stemme,
hvis han ikke er altingsmand. Ministeren skal møde i
det danske statsraad, saa ofte det gjøres fornødent, og
der forelægge kongen love og vigtige
regjeringsforanstalt-ninger. Ministeren er ansvarlig for sine
embedshandlinger, og ansvarligheden er fastsat ved lov af 4 mars 1904.
I spidsen for forvaltningen staar et under ministeren
staaende ministerium for 1. i Reykjavik (oprettet 1 feb.
1904). Dette bestaar af en landssekretær og tre
kontorchefer. Desuden har ministeriet et filialkontor i Kbh.
Landet er inddelt i 18 sysler og 4 kjøbstæder (Reykjavik,
Akureyri, tsafjôrÔur og SeyÖisfjörÖur). I spidsen for
syslerne staar 17 sj^sselmænd, idet to af syslerne er slaaet
sammen. I byerne er der byfogder, som dog i de tre
kjøbstæder er vedkommende sysselmand, medens der i
Reykjavik er en særlig byfoged. Reykjavik har desuden
596
en borgermester. I hvert syssel findes et
sysselforstan-derskab, der bestaar af et medlem for hver af syslets
kommuner med sysselmanden som formand. Syslerne deles
igjen i henved 200 kommuner (hreppar) med hver sin
sognefoged (hreppstjori) og sogneraad (hreppsnefiid), som
selv vælger sin formand. Kjobstædernes anliggender ledes
af et byraad med byfogden som formand. Kommunal
stemmeret og valgbarhed har ikke alene mænd, men ogsaa
kvinder i selvstændig stilling. — Retsvæsen. Grundlaget
for det islandske retsvæsen er gammelnorsk ret, samlet
i «J6nsb(3k» (s.d.), vedtaget paa Altinget 1281. 1 tidens
løb fik I. ogsaa mange andre love fra Norge og senere fra
Danmark, men siden 1874 har 1. havt sin særlige
lovgivning. Den dømmende myndighed i første instans har
underretterne, der beklædes af vedkommende sysselmand
eller byfoged. Anden instans er landsoverretten i
Reykjavik, der bestaar af en retsformand og to assesorer.
Tredje instans er høiesteret i Kbh. Af særlige retter
haves landsretten (15 medlemmer) til paadømmelse af
sager, som Altinget anlægger mod ministeren. —
Kirke-og undervisningsvæsen. Paa I. hersker trosfrihed,
men den evangelisk-lutherske kirke er folkekirke og støttes
af det offentlige. Landet udgjør et bispedømme, der er
indelt i 20 provstier og 105 prestekald, hvoraf Reykjavik
sogn har to prester. Presterne, som tildels vælges af
menighedsraadene, er nu paa fast lønning. 1 hvert sogn
findes et menighedsraad, hvortil baade mænd og kvinder
har stemmeret. Udenom statskirken findes en ubetydelig
katolsk menighed i Reykjavik. — Oplysningen paa
I. er forholdsvis god, skjønt man først 1907 har faaet
en lov om folkeskolerne. Hidtil har man paa de fleste
steder paa landet hjulpet sig med hjemmeundervisning,
dels ved forældrene selv, dels ved omgangslærere.
Desuagtet kan de fleste læse og skrive og i regelen ogsaa
regne. Læselysten er stor, og baade den ældre litteratur
og den nyere, ligesom aviserne, læses flittig. 1 byerne
er der i regelen en kommuneskole. Af videregaaende
læreanstalter findes paa 1. en høiere almenskole i [-Re}^-kjavik,-] {+Re}^-
kjavik,+} to realskoler, tre pigeskoler, et lærerseminarium,
en handelshøiskole, en teknisk skole og en
sjomands-skole. Desuden findes etpar mindre folkehøiskoler. De
tre embedsskoler, presteskolen, lægeskolen og lovskolen
skal nu slaaes sammen til et universitet (hdskoli),
hvortil føies et filosofisk fakultet med lærere i filosofi, islandsk
sprog og litteratur og islandsk historie. Af biblioteker
haves landsbibliotek i Reykjavik (over 60 000 bind og
6000 handskrifter). Den høiere almenskoles bibliotek,
tre amtsbiblioteker o. fl. a. — Finans- og
pengevæsen. Ved lov af 2 jan. 1871 blev I.s finanser udskilt
fra Danmarks; dog faar L et aarligt tilskud paa 60 000
kr. af den danske statskasse (se Historie), l.s
indtægter og udgifter er vokset betydelig i de senere aar.
For aarene 1906—07 var indtægterne 3 000 405 kr. og
udgifterne 3 112 237 kr. Reservefondet var 1 210 000 kr.,
udestaaende indtægter 77 000 kr., og landkassens
pengebeholdning var 340 000 kr. — Mynt, m aal og vegt
er de samme paa I. som i Danmark. Den islandske stat
udsteder gjennem l.s bank papirpenge. Ved lov af 16 nov.
1907 er bestemt, at metersystemet skal indføres paa 1. —
Sprog. Ide første aarhundreder efter bebyggelsen var
islandsk ligesom de andre nybygders sprog saa at sige
dent, transcendental - ®
au-dessus des sens, transcendent,
surnaturel.
overse — ® übersehen ;
(overskue) ogs. überschauen, -blicken
-@ survey, (have a full) view (of);
(ikke se) not notice, pass over,
overlook, miss, fail to see (detect);
(se gjennem fingre med) connive
(wink) at; (ringeagte) look down
upon, treat superciliously — (D
(overskue) embrasser (d’un coup
d’œil); parcourir des yeux; (ikke
se) ne pas voir, ne pas remarquer,
ne pas faire altention à, laisser
échapper; (se gjennem fingre med)
fermer les yeux sur; (ringeagte)
mépriser.
oversee (ê) se (ubemerket); føre
opsyn (tilsyn) med, efterse, tilse.
overseer @ opsyns-,
tilsynsmand; fattigforstander; faktor.
overset @ velte, kante;
omstyrte, kuldkaste; velting;
omstyrtelse, kuldkastelse.
overshade, -shadow (e)
overskygge, skygge for.
overshoe @ galosche.
overshoot (e) skyde over (forbi).
O. the mark ogs. gjøre for meget
af det (gode). O. himself vaage
sig for langt, tage munden for
fuld, tage for sterkt i.
overshot (e) paaseilet (drukken),
overside — (J) die obere Seite,
Oberfläche f — {§ top — (f) (côté
(m) de) dessus m.
oversight (ê) tilsyn, opsyn;
uagtsomhed, inkurie.
oversigt — ® Übersicht f,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
