Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island ... - Ordbøgerne: O - oversigtlig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
591
overskydende—overstaa
skrifter er biskop Jon Vi’dalms postil særlig at fremhæve.
Omkring 1600 vaagner der en levende interesse for I.s
oldtid; man samler gamle haandskrifter, afskriver,
fortolker og bearbeider dem. Den lærde prest Arngrfmur
Jonsson skrev gode skrifter om I. paa latin;
historiografen I>ormö5ur Torfason (Torfæus) skrev paa latin
om Nordens oldtid paa grundlag af de gamle skrifter;
biskop Finnur Jonsson skrev en islandsk kirkehistorie
til 1749 («Historia ecclesiastica Islandiæ», I — IV);
lag-rnand Pâli Vidalm» tydede de gamle lovbøger; professor
Årni Magnusson er mest kjendt for den betydelige
haand-skriftsamling, han erhvervede sig, og som han skjænkede
til Kbh.s universitet. Mange af disse haandskrifter
begyndte man at lade trykke sidst i det 18 aarh. —
Femte tidsrum (1780—1830). Det er oplysningens
og rationalismens tidsalder. Den mest typiske
repræsentant for datiden var justitiarius i overretten Magnus
Stephensen. Han udgav tidsskrifter og belærende bøger,
stiftede et «landoplysningsselskab» og skrev desuden
lære-digte og rationalistiske salmer. Betydeligere som digter
var presten Jon I>orlâksson, mest kjendt for sine
oversættelser- af Tullin, Baggesen, Klopstock, Milton o. fl.,
sysselmand SigurÔur Pjetursson, satiriker og I.s første
dramatiker, og assessor Benedikt Grondai, der var særlig
paavirket af og oversatte engelsk litteratur. Af
videnskabelige skrifter maa nævnes sysselmand Jon Espolins
«Årbækur Islands», et annalistisk arbeide i 12 bind,
og provst Björn Halldorssons islandsk-latinske ordbog.
Men allerede i begyndelsen af det 19 aarh. begyndte der
at gjøre sig idealistiske strømninger gjældende i
litteraturen. Den senere amtmand Bjarni Thc3rarensen var
som student i Kbh. kommet i berøring med de
romantiske idéer. Hans kraftige fædrelandssange (f. eks.
«Eld-gamla Isafold»), erotiske digte og eiendommelige
mindekvad har havt stor indflydelse paa det følgende slegtleds
digtere. Rektor Sveinbjörn Egilssons betydning ligger i
den opdragende indflydelse, han havde paa den nye siegt
ved sine fortolkninger af de gamle skaldekvad og ved
det fortrinlige islandsk, han skrev (overs. Homer). Som
den tredje maa dansken Rasmus Rask nævnes. Han
arbeidede paa det islandske sprogs gjenreisning og
stiftede 1816 Hi5 islenska bokmentafjelag. — Sjette
tidsrum (1830 til nutiden). Først ved 1830 kan man tale
om en egentlig gjenfødelse i den islandske litteratur.
Den nye tid indvarsles af tidsskriftet «Fjölnir», udg. af
teologen Tomas Sæmundsson, sprogforskeren KonrâÔ
Gfslason, digteren og naturforskeren Jonas Hallgrimsson
og juristen Brynjulf Pjetursson. Tidsskriftets formaal
var at rense sproget, høine litteraturen og vække folkets
nationalfølelse. Jonas Hallgn’mssons skjønne digt «Island»,
der skildrer nutidens forfald paa baggrund af den
straa-lende oldtid, er at betragte som retningens program.
Jonas Hallgrimsson blev den islandske naturs sanger.
De allerfleste ny-islandske digtere er lyrikere. De
vigtigste navne er sysselmand Jon Tiioroddsen, Benedikt
Grondai den yngre, Steingn’mur Thorsteinsson, Mattias
Jochumsson, Grimur Thomsen, Valdimar Briem, Hannes
Hafstein, I>orsteinn Erlingsson, Einar Benediktsson o. fl.
For sig staar folkedigterne SigurSur BreiSfjôrÔ og Hjalmar
Jonsson. Roman og novelle er forholdsvis lidet dyrket.
Jonas Hallgrimsson skrev nogle udmerkede mindre skisser.
Island
600
Jon Thoroddsen grundlægger den islandske
bondefortælling, noget paavirket af Auerbach, og Gestur
Pâls-son grundlægger den naturalistiske novelle. Af nyere
novelle- og romandigtere maa nævnes Jonas Jonasson,
Einar Hjörleifsson, Jon Stefânsson («ï>orgills gjallandi»)
og GuSmundur Magniisson («Jon Trausti»). Historiske
romaner har J(3nas J(5nasson og fru Torfhildur Holm
skrevet. Den dramatiske litteratur er ubetydelig. De
vigtigste navne her er IndriÔi Einarsson, den før nævnte
Mattias Jochumsson og Johann Sigurjonsson. Af digtere,
som lever i Amerika, er bonden Stephån G. Stephânsson
den betydeligste. — Frihedsmanden Jon SigurSsson
har skrevet om politik og I.s historie. I.s historie er
endvidere behandlet af I>orkell Bjarnason, Gi’sli
KonrâÔs-son, Jon I>orkelsson den j^ngre, Björn Olsen, Bogi
Mel-steS, J(3n Jonsson og Valtyr GuSmundsson (kulturhistorie).
Oldforskere og sprogmænd er Sveinbjörn Egilsson, KonrâÔ
Gi’slason, Jon I>orkelsson den ældre, Guébrandur
Vig-fusson, Finnur Jonsson (tillige litteraturhistoriker) o. fl.
Jon Arnason og Magnus Gn’msson samlede islandske
eventyr. En dygtig retshistoriker var Vilhjâlmur Finsen, og af
teologer maa fremhæves biskop Pjetur Pjetursson. Björn
Gunnlaugsson vidarbeidede de første gode karter over 1.
Prof. I>orvaldur Thoroddsen har forfattet talrige skrifter om
I.s natur og særlig geologi. [Litt.: R. Keyser,
«Nordmændenes videnskabelighed og litteratur i middelalderen»
(1866); N. M. Petersen, «Bidrag til den oldnordiske litteraturs
historie» (1866); F.Jonsson, «Den oldnorske og oldislandske
litteraturs historie», 1—3 (1894—1902); samme forf., «Den
islandske litteraturs historie tilligemed den oldnorske»
(1907); B. Jonsson, «Bokavlen paa I. i vaare dagar» (1903).]
Historie. I. omtales første gang i en bog, som en
irsk munk Dicuilus skrev 825. Det fortælles ogsaa, at
irske munke havde slaaet sig ned paa I., da nordmændene
kom til landet, men flygtede for disse. I. blev opdaget
af svensken Gardar og nordmanden Naddod, og
nordmanden Floke Vilgerdssøn havde til hensigt at bosætte
sig i landet, men blev der kun to aar; paa grund af
polarisen ved nordlandet gav han landet dets navn;
nordmanden Ingolv Arnessøn fra Fjordene (s. d.) var
imidlertid den første, der tog fast bopæl paa Island
(874). I den følgende periode, landnamstiden, der
omfatter omtrent 60 aar, gik der en stadig strøm af
udvandrere til Island. De fleste kom fra Norges
sydvestkyst, men mange ogsaa fra de norske kolonier
paa de Britiske øer. Bevægelsens omfang skyldtes for
en stor del Harald Haarfagres indgriben i gamle
rettigheder, særlig hans skattepaalæg. Det islandske
saga-verk «Landnâmabok» gjør nøie rede for hele
bebyggelsen og nævner omkr. 400 landnamsmænd, hvoraf de
fleste tilhørte høvdingeætter. Landnamsmændene var
for største delen asadyrkere, og de fornemste byggede
gudetempler (hof) og holdt ofringer; disse goder (s. d.),
som de kaldtes, blev ogsaa snart folkets verdslige ledere.
Allerede tidlig begyndte man flere steder at holde ting
efter norsk mønster, men snart følte man savnet af
fælles love og et fælles ting for hele landet.
Landnamsmanden Ulvlj(3t udarbeidede saa nogle love med
Gulatings-loven som forbillede, hvorpaa det første Alting (alpiiigi)
(s. d.) blev aabnet paa Tingsletten (ßingvellir) i det s.v. I.;
dette ting vedtog Ulvljots lov og valgte den første lovsige-
(fremstilling) übersichtlich - (e)
that may be surveyed;
(fremstilling) clear, perspicuous — ® qu’on
peut embrasser par la vue (par la
pensée); (fremstilling) clair, net;
(fremtid) pas trop lointain.
overskydende — (t) übrig
bleibend, restierend - (e)
additional, exceeding, surplus — ®
excédant.
overskyet - ® überwölkt,
umwölkt — @ clouded over, cloudy,
overcast, overclouded - (f) couvert
de nuages.
overskygge - (t) überschatten
— (g overshade, -shadow — (f)
ombrager; couvrir (de son ombre).
overslag — ® Überschlag,
Veranschlag, Kostenanschlag, Anschlag
m — (§ (form an) estimate (of) —
® estimation (f) approximative,
calcul (m) estimatif.
overslaugh @ (amerik.) stanse
(en lov); forbigaa (en officer);
undertrykke, holde nede; barre.
oversleep (e) sove længere end.
O. (himself) forsove sig.
overspread © (ud)brede sig
over; brede (sprede) over.
oversprøite se bestænke.
overspændt — (t) überspannt
- (g) extravagant, eccentric,
high-flown, romantic — ® surexcité,
exalté; (overdreven) exagéré;
(urimelig) extravagant.
overspændthed — (î)
Überspannung f - (e) extravagance,
excentricity — (î) exaltation;
exagération; extravagance f.
overstaa — (t) überstehen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
