Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island ... - Ordbøgerne: O - overstadig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
591
Island
601
mand (s. d.) (930). Samtidig stiftedes en domstol og en
lovgivende forsamling, lagretten (s. d.). — 1. var nu en
selvstændig fristat i mere end 300 aar. De første 100 aar
var fulde af kamp og strid; det er den tid, de bedste
islandske ættesagaer fortæller om. Men samtidig skede der
ogsda forbedringer i den fælles styrelse. 965 blev landet
delt i fire fjerdinger, og noget senere oprettedes fire
domstole for hver af disse, og ca. 1004 blev en femte
domstol (fimtardomr) oprettet som en slags høiesteret.
Der manglede dog en udøvende magt, som kunde have
været enhedsmerke for den islandske stat. l.s ældste
historie har heller ikke karakteren af en statshistorie;
det er de enkelte slegters historie. Omkr. 986 bebyggedes
Grønland fra I. Aar 1000 blev kristendommen officielt
vedtaget som statsreligion for I. paa Altinget. 1024 gjorde
Olav den hellige et mislykket forsøg paa at underkaste
sig I. De følgende 100 aar var fredelige, og der blev
gjort et stort arbeide for at udbrede kristendommen i
landet. Der blev oprettet to bispestole, for sydlandet i
Skålholt og for nordlandet paa Holar. Tiende blev
indført. Tiden 1118—1200 er l.s lærde tid. Man begynder
at nedskrive lovene og sagaerne, ligesom man samlede
eddakvadene (se Edda). — Allerede før 1200 var der
udbrudt heftige feider mellem flere islandske slegter.
Mere og mere viste det sig nu, hvilke store mangler der
klæbede ved den islandske forfatning. Denne var meget
aristokratisk, og al magten laa hos goderne, hvis embeder
gik i arv, ja kunde erhverves ved giftermaal og kjøb.
Følgen blev den, at alle landets godeembeder (goâorâ)
i slutningen af det 12 aarh. var kommet i hænderne
paa nogle faa høvdingeslegter, som laa i stadige blodige
feider med hverandre. Denne tid kaldes almindeligvis
sturlungetiden efter en af de mest fremtrædende
slegter. Enden paa disse stridigheder, hvorunder landet
og folket led i høieste grad, var, at den norske konge
Haakon Haakonssøn blandede sig i dem og tilsidst fik
islændingerne til at underkaste sig. Der blev sluttet en
overenskomst mellem kongen og islændingerne, den
saa-kaldte Gamli såttmåli, hvori islændingerne anerkjendte
kongens overhøihed og lovede at betale ham skat,
medens kongen til gjengjæld lovede dem sin beskyttelse
og at overholde de islandske love. Først satte kongen
en jarl og senere to ombudsmænd over 1. Magnus
Lagabøter fik indført en ny lovbog, «Jönsbok» (s. d.), som
stemte bedre overens med norsk lovgivning end den
tidligere («Grâgâs»). Ligeledes afskaffedes
lovsigemands-embedet og istedet kom to lagmænd ; istedetfor goderne,
som var født til at sidde paa Altinget, udnævnte
kongen 140 nefndarmenn til dette hverv.
Fjerdings-domstolene og femteretten ophævedes, og lagretten fik
dømmende magt, medens dens lovgivende myndighed
blev sjeldnere og sjeldnere benyttet. Fra denne tid
stammer ogsaa indførelsen af sysselinddelingen og
syssel-mandsembederne. I den følgende tid ophørte i det
væsentlige de tidligere stridigheder paa I., og baade
geistligheden og kongen vinder mere magt trods
adskillig modstand fra bøndernes side. Norske bisper og
«høvedsmænd» faar indpas. — 1387 gled I. sammen
med Norge ind i Personalunionen med Danmark. Fra
nu af gik det endnu mere ned ad bakke med
islændin-gernes selvstændighed. Handelen gled over i hænderne
bestehen — (e) overcome, go through,
get o%^er (through) - (f) subir,
passer (par); (sygdom) revenir
(réchapper) de; (overstaaet) ogs. achevé;
lait, fini.
overstadig se overordentlig,
overstate (e) fremsætte i for
.sterke udtryk; overdrive; angive
for høit.
overstemme — @ überstim-
men — @ out-vote; (fig.) overrule
— (g l’emporter sur (q) à la
majorité des voix, mettre (q) dans la
minorité.
overstep (g) overskride, oveigaa.
overstige — ® übersteigen,
-schreiten — (e) exceed, surpass,
be in excess of — (fj franchir;
(dé)passer; surpasser; être
au-dessus de; excéder.
overstadig—overstyr
først paa bergenskjøbmændene, derefter paa englænderne
og senere hanseaterne for 1602 at blive monopol for
nogle danske kjøbmænd. Uaar, jordskjælv og sygdomme,
som «den sorte død» 1402—04, bidrog sit til at svække
indbyggernes modstandskraft, og med reformationens
indførelse og biskop Jon Arasons (s. d.) henrettelse 1550
var saa at sige den sidste modstand brudt. Kongen
inddrog ved denne leilighed klostergodset og en del
af bispegodset og forøgede derved i høi grad de i
forveien temmelig store kgl. besiddelser paa I. Der blev
dog oprettet to skoler for bispegodset, nærmest
beregnet paa uddannelse af prester. Lagrettens myndighed
blev stadig indskrænket. 1593 blev der oprettet en
overret, som meget indskrænkede lagmændenes og
Altingets domsmagt. løvrigt var befolkningen paa denne
tid nedsunket i uvidenhed og overtro, og da den var
ganske vergeløs og ukjendt med vaabenbrug, blev den
flere gange gjenstand for sjørøver overfald (tyrkerranet
1627). — 1662 fik høvedsmanden Henrik Bjelke
islændingerne til at aflægge hyldingsed til Fredrik III og
ligeledes til at underskrive et dokument, som tillagde
kongen enevælde over I. Det blev dog lovet
islændingerne, at der ingen indskrænkninger skulde gjøres i
deres rettigheder. Men det varede ikke længe, før der
blev foretaget mange forandringer i styrelsen. 1683 blev
ansat en landfoged, som skulde have opsyn med
kongeindtægterne og opkræve skatterne, og aaret efter
ansattes en stiftsbefalingsmand, som skulde have den øverste
myndighed i landet, uden dog at være bosiddende der.
1688 ansattes endelig en amtmand over hele landet.
Men over dem alle stod kancelliet og rentekammeret i
Kbh. Forsøg paa at lave en ny islandsk lovbog
mislykkedes, hvorimod man snart begyndte at benytte norske
og danske love, hvorved der kom forvirring i islandsk
lovgivning. Altinget beholdt dog formelt sin ret til
lovgivning. 1798 holdtes det sidste Alting paa den gamle
Tingslette, hvor der kun mødte 12 mand; de to næste
aar holdtes tinget i Reykjavik; men 1800 ophævedes
det og erstattedes af en landsoverret i Reykjavik.
Samtidig blev de to gamle bispestole og de gamle
domkirkeskoler flyttet til Reykjavik og forenet. Paa denne tid
var der dog gjort en del forsøg paa at raade bod paa
de uheldige forhold paa I. Det var særlig
monopolhandelen, som sidst i 18 aarh. var blevet kongelig, der
var skyld i folkets dybe forfald; men dertil kom
saue-pest og 1783—84 voldsomme vulkanske udbrud.
Handelen blev endelig givet fri for alle den danske konges
undersaatter fra 1788. Der begynder at gjøre sig en
bevægelse gjældende for dels at vække det nationale
liv (Eggert Olafsson) og dels at føre I. ind i det moderne
kulturliv (Magnus Stephensen); men først i 19 aarh.
begynder der at vaagne et nationalt liv paa I. ogsaa i
politiken. Under krigen 1807—14 var islændingerne
ganske vergeløse, da forbindelsen med Danmark var
afbrudt, og derfor kunde en dansk eventyrer Jørgen
Jürgensen (s. d.) i sommeren 1809 opkaste sig til herre
over I.; men hans herredømme varede kun otte uger. —
Ved fredslutningen 1814 lykkedes det Danmark at
beholde I. Efter 1830 tog bevægelsen for islandsk selvstyre
fart, og 1843 blev der oprettet et raadgivende Alting i
Reykjavik. Men da frihedsbevægelsen 1848 ogsaa naaede
overstock, overstore @
overforsyning; overfylde; trykke
(markedet).
overstraale — (t) überstrahlen,
verdunkeln — (e) outshine, eclipse;
outblaze — (|) surpasser en éclat,
éclipser, effacer.
overstrain (e) forstrække
(forløfte) sig; forstrække, overanstrenge.
overstryge — (t) überstreichen;
(en mur) be , anstreichen — (^
cross (strike) out; (mur) coat
biffer, rayer; (mur) enduire.
overstrømmende — ®
überströmend — @ exuberant - ©
excessif, immodéré.
overstyr : sætte o. - (t)
durch-bringen, verschwenden, verthun,
vergeuden — @ dissipate, waste,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
