Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Istind ... - Ordbøgerne: P - paaberaabelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
619 Italien
paafugl paakaldelse
tertiærtidens ende var Posletten endnu en havbugt, som
saa i kvartærtiden er fyldt op af elvenes og
istids-jøklernes grusmasser. Da den største mængde kom fra
Alperne i nord, helder sletten mod sj’^d, og hovedelven,
Po (s. d.), løber nærmest Apenninerne. Først ved
Pia-cenza træder den ud i midten af sletten. Sine største
tilløb modtager Po fra Alperne, ved hvis fod ligger
landets største indsjøer, Lago Maggiore, Luganosjøen,
Lago di Como, Lago d Iseo, Lago di Garda, samtlige
istidsdannelser. I Adriaterhavet munder foruden Po
ogsaa Reno, Adige (Etsch), som staar i forbindelse med
Po i dennes delta, Brenta, Piave, Tagliamento. De fører
alle meget slam, derfor er kystlandet, særlig Pos delta,
i stadig vekst. Tidligere lagunebyer, f. eks. Ravenna,
er nu skilt fra havet, Venedig opretholder forbindelsen
ved de saakaldte jwrti, sunde gjennem lagunebredderne
Hid i). Om grænse-alperne mod Frankrige og Schweiz,
se disse lande. Gjennem halvøen i dens hele længde
løber Apenninerne, et (geol.) ungt foldefjeld, som hører
til Alpesystemet. Det er bedst bevaret i sin ostlige del.
henimod Adriaterhavet, hvor det derfor er høiest (Monte
Gorno i Gran Sasso 2921 m.), medens dets vestlige,
«indre» dele for det meste er sunket ind.
Indsynknings-egnene optages nu bl. a. af de halvrunde bugter ved
Neapel o. a., dels kjendetegnes de ved vulkanske
opbygninger, Epomeo (Ischia), de Flegræiske markers
vulkanske hauger v. f. Neapel, sidste udbrud 1538, Vesuv
(1301 m.), de Lipariske øer (Stromboli, Lipari, Volcano
m. fl.) og Etna (3274 m.). Endvidere ved en række af
kratersjøer: Bolsena-, Bracciano-, Albano-, Nemi-sjøerne.
Sicilien danner bindeleddet mellem Apenninerne og de
nordafrikanske foldefjelde, medens Sardinien, Corsica
og *Elba er rester af et gammelt fastland. De mange
sterke jordskjælv ogsaa i den nuværende tid viser, at
landbygningen endnu ikke har «sat» sig. I 1. er det i
langt høiere grad vulkanismens end istidens kræfter, som
har udformet overfladen. Overensstemmende med
halvøens bygning er vestsiden rigere udformet, aaben, med
sletter og dale, østsiden mere lukket, fattig paa bugter,
havne, sletter og byer. Paa vestsiden rinder Ombrone
og Arno i Toskana, Tiber gjennem den romerske
Campagna. Mellem Arnos og Tibers mundinger strækker
sig de berygtede maremmer, kystsumpe. Liguriens kyst
har ypperlige havne, hvoriblandt Genua, Spezia. Hverken
vestkysten eller østkysten er forø\rigt synderlig
ind-skaaret eller udboiet. Toskana og Latium opviser grunde
golfe med sandstrand, men dels Arnos og Tibers
deltafremspring, dels kyststrømmens bundfældning af slam,
hvorved nær land liggende klippeøer er blevet landfaste,
har skabt gunstige vilkaar for havneanlæg, saadanne
som Livorno, Civitavecchia, Ostia o. a. Længere syd
bugterne (golfene) ved Gaëta, Neapel, Salerno. Medens
Kalabriens kyst er fattig paa havne, har det Joniske
hav en god havn i Tarent, det Adriatiske hav har
mellem Otranto og Rimini kun en god havn, Brindisi.
Den største by er dog Ancona ved et mod nord
fremspringende kalkfjeld. Langs Adriaterhavets kyst
bemerkes forøvrigt foruden Pos delta Mønte Gargano
halvøen («Sporen») med Manfredoniabugten. [Litt.:
Sievers-Philippson, < Europa»] — Klima. 1. har i det
hele et mildt jevnt klima, kun i Posletten med en
620
sterkere modsætning mellem sommer og vinter (Milano,
ydertemp. + 34 ° og -j- 10 Rom + 35 ^ 4 Palermo
+ 45 -f- 1 Særlig beskyttet er den liguriske kyst
(Riviera’en) med vinterflora som Syd-I. Jo længere
sydpaa man kommer, desto mere fremtrædende
vinterregn, dog først i egnen om Neapel virkelig sommertørke.
Aars- Jaiuiar. JuU. For 1 ) N dbør.
Milano . . 12.8° 0.5 ’ 24.7 ° 24 2 )96 mm
Genua. . . 15.9° 7.8 ° 24.6 ° 16.8° 1309 »
Rom. . . . 15.3 ° 6.7 ° 24.8° 18.1 ° I 922 »
Neapel . . 15.9° 8.2 ° i 24.3 ° 16.1 ° 1 830 »
I.s planteverden har i den historiske tid und erga aet
større forandringer end noget andet lands. Hovedparten
af de trær og buske, som giver det italienske landskab
dets særlige præg, er indførte kulturplanter, de fleste dog
allerede i oldtiden, og navnlig fra Vest-Asien, sa a led es
cypres, figen, granattræ, egte kastanje, kvæde, laurbær,
mandel, myrte, oljetræ, pinje og vinstok. I 15—16 aarh.
indførtes appelsinen og det hvide morbærtræ fra Kina,
agaven, figen-kaktus, poteter, mais, tomat og tobak fra
Amerika. I de sydlige dele af Italien er den egentlige
middelhavsflora raadende. Her er skoge af vintergrønne
eke (quercus ilex og pseudosuber), af pinjer og af en
furu, pinus halepensis, men mere udbredt end skogene er
de tætte krat, «macchi », af forkrøblede trær og
altid-grønne buske, hvoraf især kan nævnes den træagtige
lyng, erica arhorea, mastixtræ (pistacia), myrter,
laurbær, jordbærtræ o. a. med vakre blomster og
duftende blade. Allerede i december begynder
blomsterpragten at udfolde sig og naar i april sit høidepunkt,
medens sommeren med sin tørke præger planteveksten.
I Mellemitalien svinder efterhvert den mere kjælne
middelhavsflora, og mellemeuropæiske arter træder istedet;
til disse sidste hører for det væsentlige Norditaliens
vildtvoksende planter. I oldtiden var disse egne dækket
af store skoge af ek, bøk og kastanje, der nu er trængt
tilbage til høiereliggende egne, medens nutiden har lagt
beslag paa deres gamle voksepladse til kultur af
nytteplanter, saaledes for en stor del af det hvide morbærtræ
for silkeavlens skyld. — I.s dyreverden er i nutiden
fattig paa større pattedyr; af storvildt menes daadyret
at være indført, hvorimod kronhjorten er oprindelig,
ial-fald paa Corsica og Sardinien, hvor ogsaa Europas eneste
vilde faar, muflonen, endnu er ret hyppigt. Den sidste
hjord alpestenbukke har fristed paa Monte-Rasas
sydside, Apenninernes gemse er udryddet siden 1880.
Panterlossen skjuler sig i øde bjergskoge, hvor der ogsaa
i enkelte egne skal leve ulve og vildsvin. Markér og
haver herjes overalt af kaniner og markmus.
Hulepindsvinet i Roms Campagna menes indført fra Afrika.
Fuglelivet er lidet særegent og hemmes ved folkets
berygtede myrdelyst, der særlig rammer nordiske trækfugle.
Af middelhavsformer merkes flamingoer, hærfugl, biæder,
dvergtrappe. Rige paa arter og individer er krybdyrene,
hvoraf talrige firben, chamæleoner o. a. Mod syd møder vi
gekkoen. Af padder træffes den smukke, lille
brillesalamander vist udelukkende i I. Cicaderne fylder i
sommer-maanederne luften med sin skingrende sang; frygtede er
extraordinary; (slaaende) striking;
(adv) ogs. remarkably — (f)
frappant : étonnant, étrange.
paafugl - (t) Pfau m - (e)
peafowl, peacock — (f) paon m.
paafund – (t) Erdichtung,
Erfindung f - (e invention, device
- ® invention f.
paaføre — ® verursachen,
ftber einen) bringen; (eim. einen
Process) anhängen; (einen mit Krieg)
überziehen — (e) bring (up)on,
cause; wage (war against) - ®
causer; faire (la guerre à q).
paagribelse - (t) Ergreifung,
Verhaftung f - fe) apprehension,
seizure — (?) capture, prise,
appréhension f.
paaholden - ® sparsam, karg;
knauserig, knickerig; (mit) ge-
führt(er Feder unterschreiben)
-© sparing, saving, close; (med p.
pen) with my hand at the pen —
d) chiche, parcimonieux; (med p.
pen) (signer) par procuration.
paahviie - (Î) obliegen — 9
be incumbent on, lie upon - (g
être à q, être du devoir (à la
charge) de q.
paahør — (t) Anhören n, Gegen-
wart f — (e) hearing, presence —
(^ (i ens p.) devant (en presence
de) q.
paakalde — (t) anrufen, flehen
- (e) call on, invoke - ® invoquer,
implorer, rrclamer.
paakaldelse - (t) Anrufen,
flehen n - (e^ calling upon,
invocation; (bibelsk) supplication - (f)
invocation, imploration f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
