- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
631-632

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien ... - Ordbøgerne: P - paategning ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

619

Italien

632

paaviselig- pacificateur

undtagelse udgjør dog bl. a. Padua, hvor kunsten under
Mantegnas ledelse faar et sterkt antikiserende præg.
Forøvrigt er betegnelsen renaissance et lidet omfattende navn ;
det. som udmerkede det kunstneriske liv i Florens, var
snarere en næsten videnskabelig trang til at studere
naturen og en lidenskabelig uro, som ligger antiken ganske
fjern. Blandt malerne vedbliver alene munken Fra
Ange-lico at fortsætte den fromme middelalderlige kunst, hos
Ghirlandajo er de religiøse motiver reduceret til ret og
slet et paaskud til at behandle samtidens liv; Ucello
studerer perspektivet, Piero della Francesca lyset,
Signo-relli anatomien; hver for sig tumler kunstnerne med de
midler, som samlet ligger til grund for nutidens
kunstneriske teknik. Det nordeuropæiske maleri har tildels
uafhængig heraf naaet de samme resultater, men i det
store og hele kan ogsaa det betragte den italienske kunst
som grundlæggende for sin senere udvikling. En stans
i de naturalistiske bestræbelser opstaar ved Savonarolas
vækkelsesvirksomhed ; Botticellis æteriske kunst er
utvilsomt paavirket af ham. I vore dage har det tidlige
florentinske maleri øvet betydelig indflydelse paa det
engelske og derved paa hele den moderne dekorative kunst.
I tilsvarende baner bevæger ogsaa den florentinske
skulptur sig. Ghiberti bevarer noget af den gammeldagse
religiøsitet, som fortsætter i familien della Robbias
mange populære bibelske arbeider af farvet glasseret
terrakotta. Men tidens centrale billedhugger er
Dona-tello, hensynsløs som naturskildrer, men endnu langt
dristigere ved sine rent kunstneriske virkemidler, en
forløber for Michelangelo og Rodin og overhovedet en
af alle tiders mest selvstændige kunstnere. Tildels
paavirket af ham er Verocchio, hvis elev Leonardo da Vinci
er høirenaissancens første og en af dens største kunstnere.
Denne det 16 aarh.s italienske kunst udspilles i Rom
under beskyttelse af en række kunst og pragtelskende
paver. Kunsten har overvundet sin Sturm und Drang og
træder ind i et roligere løb. Den merkelige alsidighed, som
ogsaa havde udmerket ungrenaissancens kunstnere, bliver
endnu mere fremtrædende. Leonardo, af hvem forresten
kun faa verker er bevaret, var fremragende baade som
maler og billedhugger, bortseet fra hans arbeide paa
mangfoldige andre felter. Michelangelo, kanske tidens
største kunstner, har efterladt os de mægtige gravmæler
i skulptur fra Florens og Rom og som maler udført de
ikke mindre mægtige billeder i det Sixtinske kapel i
Rom. Mindre alsidig er Rafael, som er udgaaet fra
den konservative umbriske skole, men i Rom udvikler
en kunstnerisk skjønhed, som er antik af aand, skjønt
den er helt italiensk i sin form. En festlig afslutning
faar renaissancen i Venedig, hvor byzantinsk og
orientalsk indflydelse længe havde holdt sig. Det synes, som
om den gamle pragtglæde ogsaa har givet Tizians og
Vero-neses kunst sin straalende karakter. Samtidig med Tizian
virker Gorreggio i Parma som en glimrende repræsentant
for renaissancens tredje generation, men hermed er
ogsaa Italiens store kunstneriske tid forbi. Henimod 1700
indtræder en sterk nedgang. Endnu frembringer
Gara-vaggio i Neapel en dygtig og effektfuld naturalisme af
meget selvstændig karakter, men han naar ikke den
fore-gaaende tids store mænd. I Bologna opretter Garaccierne
det første akademi og arbeider i tilslutning til det tro-

fast i de gamle mestres spor, en virksomhed, som ikke
har været uden indflydelse paa den mægtige rolle, Italiens
kunst overalt har spillet ved den akademiske
undervisning lige til denne dag. Men gjennem baade det 17 og
det 18 aarh. er det paa det dekorative felt, at italienske
kunstnere særlig arbeider og øver indflydelse.
Billedhuggeren Bernini er en af det 17 aarh.s mest
indflydelsesrige kunstnere, han har været en af skaberne av den
stilretning, som kaldes barokken, og hans samtidige Pietro
da Gortona har øvet en noget tilsvarende virksomhed
paa maleriets omraade. Italienske malere og
billedhuggere blev indkaldt til ethvert større byggearbeide i
udlandet og har præget tidens smag og stiludvikling;
i Danmark-Norge virkede indkaldte italienere ved
Fredensborg, Ghristiansborg o, fl. Det 18 aarh.s største
dekorative maler var Tiepolo i Venedig; i denne by virkede
dog ogsaa en række prospektmalere, bl. a. Ganaletto,
som repræsenterede en større kunstnerisk soliditet. Ved
aarhundredets slutning gjør billedhuggeren Ganova under
indflydelse af de nye klassisistiske strømninger et forsøg
paa at føre skulpturen over i et enklere og roligere spor;
han havde dog selv altfor meget af rokokoen i behold,
til at det helt skulde lykkes, I det 19 aarh. har den
italienske kunst ikke oplevet nogen ny blomstring. Den
staar, saavel hvad maleriet som skulpturen angaar, høit
i teknisk henseende, men det skorter den paa virkelig
finhed og dybde. Billedhuggerkunsten har for en stor
dtl været henvist til at frembringe de pragtfulde
gravmæler, som det vrimler af paa italienske kirkegaarde,
men forholdet har ikke været uden skyld i, at den har
faaet en dreven, men temmelig haandverksmæssig karakter.
Af moderne ital. malere er Segantini den mest bekjendte;
ved sine jevne folkelivsbilleder skiller han sig fordeUgtig
fra de mange bombastiske fremstillere af landets fortid. —
— Musik. Kirkesangen, den gregorianske og
ambrosi-anske med schola cantorum i Rom, havde blomstret
længe, før den egentlige italienske kunststil i det 15
aarh. tog fast form. Under indflj^delse af nederlænderne
grundedes da efterhaanden den romerske skole af
Gou-dimel og den venezianske af Willaert. I Rom virkede,
med det sixtinske kapel som midtpunkt, Animuccia,
Palestrina, Nanini, brødrene Anerio, G. Allegri, Benevoli
o. a., og skolen bevarede sit herredømme helt til det
18 aarh. I Venedig havde Markuskirkens kapel det første
notetrykkeri (ca. 1500) og fængslede med større glans
og farverigdom end Rom. Berømte mænd af denne
skole er de Røre, Zarlino, Gabrielierne, tyskeren Heinrich
Schütz o. fl. En fuldstændig omveltning bragte operaen,
med sangdansen, frottolen, madrigalen og vilanellen som
forløbere. Den var en frugt af renaissancen,
bestræbelserne for at gjenføde oldtidens kunst, særlig det antike
drama. 1 Florens, i en kunstnerkreds, med grev Bardi
og senere Gorsi som midtpunkt, skrev Galilei musik til
dele af Dantes «Divina commedia> ; Gaccinis monodier og
Gavalieris hjTdespil fulgte, og i 1589 kom Gaccinis og
Peris første tragedia per musica «Dafne», med yderligere
udvikling i «Eurydice». Som musikdramaets egentlige
skaber regnes dog Monteverde, som i «Ariadne» og andre
operaer vokalt og instrumentalt brød nye baner. Med
ham flyttedes operaens hjem til Venedig, hvor den første
operascene fandtes, og snart gik den verden over. Sin

montrer; (bevise) constater,
démontrer.

paaviselig — (t) beweislich,
ausweislich, nachweisbar - @ that
can be pointed out, assignable,
ostensible, traceable — (g qu’on
peut indiquer ; démontrable.

paavisning - (t) Nachweis m
- @ pointing out osv.; demonstra-

tion — (Fi indication ; constatation,
démonstration f.

pacage (f) m, beiiing; beite(s
mark).

pacager ® (lade) beite,
pacant ® m, bondetamp,
pace (e) skridt; gang(maade);
pasgang; gaa (pasgang), skride
(hen over); afskridte,
pacer @ pasgjænger.

pacha (f) m, pasha.

Pacht (t)f, forpagtning, bygsel
(penge .

Pächter (t) m, bygselmand,
forpagter.

Pächterei ® f, bygselgaard =
Pachthof m.

Pachtung (t) f, forpagtning,
bygsel(gods).

pachyderm (S, pachyderme

® (m), tykhudet (dyr).

pachydermatous (ê) tykhudet,
pacific (ë), pacifique ®
fredsstiftende, fred(somm)elig. the P.
(Ocean) !a mer (l’océan)
P., le P. (D det Stille Hav.

pacificateur (f) (m),
pacifica-tor (e) fredsmægler,-stifter; (f) ogs.
fredsstiftende = pacificatory©.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free