Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien ... - Ordbøgerne: P - pacification ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
619
pack-saddle - padelion
fri, men Napoleon vendte atter tilbage til det tidligere
censur- og undertrykkelsessystem. Følgen var, at der,
ligesom før, opstod talrige hemmelige aviser, tildels trykt
i udlandet og indsmuglet. Det merkeligste af disse
revolutionære organer er «La giovine Italia» («Det unge
Italien»), grundlagt af Mazzini 1834, og som fandt mange
efterligninger. Revolutionen 1848 sprængte skrankerne
for den norditalienske presses udvikling, iianebrydende
blev især Gavours blad «Risorgimento» («Gjenreisningen»),
hvis program var en moderat, frisindet politik og det
forenede I.s uafhængighed under Piemonts ledelse.
Under den følgende reaktionsperiode var Piémont den
eneste af I.s stater, hvor det frie politiske ordskifte
blev taalt. Med revolutionen 1859 fulgte lysere tider
for I.s presse. Stor udbredelse fandt det
demokratiske «II diritto» («Retten») fra 1853 og det 1862
grundlagte «La stampa» («Pressen»), hvis tendens var
at modarbeide den norditalienske indflydelse. Da
F’lorens blev I.s hovedstad, overflyttedes de ledende
organer fra Turin derhen, saaledes «L’opinione» («Den
offentlige mening») og «Diritto». 1866 grundlagde Grispi
det frisindede «La riforma», i Milano saa det senere saa
bekjendte moderat liberale, efterhaanden radikale «II
secolo» («Aarhundredet») lyset, og 1870 opstod i Rom
det for sin livfuldhed bekjendte konservative «Fanfulla’^,
der levede indtil 1902. Hovedstadens henlæggelse til
Rom medførte et nyt fremstød for pressen her, idet en
række ældre aviser flyttede did og nye opstod Blandt
de sidste var det moderate «II popolo romano» («Det
romerske folk»), som senere gik over til at blive en
udbredt kjøkkenavis i kappestrid med den som romersk
lokalblad overordentlig udbredte «II messagero»
(«Badbringeren»), som opstod 1879. Et ledende socialistorgan
er «Avanti» («Fram»). Et blad af høiere sving, rigt
paa telegramstof og litterære bidrag, var og er
fremdeles (1910) det 1883 grundlagte «La tribuna»
(«Talerstolen»). Pressens stilling i I. er ikke synderlig befæstet,
og kun faa aviser, hvoriblandt de vigtigste er nævnt,
har formaaet at holde sig i længere tid. Det
økonomiske grundlag mangler. Der averteres lidet, og
avertissementerne betales slet. Aviser hører endnu ikke til
det daglige behov for en stor del af befolkningen; 50
pet. af denne kan forøvrigt ikke læse. Dette hindrer dog
ikke, at den politiske interesse hos mængden af folket
er meget sterk. Antallet af aviser er vokset fra 298 i
1856 til 2069 i 1905, hvoraf 609 rent politiske. De
mest udbredte, eller ialfald mest kjendte italienske
aviser turde for tiden (1910) være «II secolo» i Milano
og «La tribuna» i Rom. Siden presseloven af 1906
nyder den italienske presse den mest udstrakte frihed.
I.s presseforening, Associazione della stampa, har
omkring 1000 medlemmer; dens hovedsæde er i Rom. —
Historie. (Tiden før 476, se Romerriget). Tiden
4 7 6—9 6 2. Da det vestromerske keiserdømme var styrtet,
uddelte Odoaker en tredjedel af jorden til sine krigere
og modtog selv af den østromerske keiser titel af romersk
patricier. Men inden herredømmet var fæstnet, faldt det
for østgoternes angreb, da Theodorik 489 rykkede frem,
slog Odoaker og dræbte ham (493). Skjønt barbar nærede
østgoternes konge dyb ærefrygt for den romerske kultur,
og hans stræben gik ud paa at gjenoplive den. Men
Italien
636
pack-saddle Packsattel
^ m, kløvsadtl, meis.
pack thread © seilgarn.
Packtier ® n, lastdyr.
Packträger® m, bærer, bybud.
Packung ® f, pakning,
pack-way kløvvei,
pacotille (f) f:
(marchandises (f pl) de) p. juks, skrab,
kram.
pact (é’, pacte (?) m, forbund,
forlig, overenskomst, pagt.
pactiser (f) slutte forbund;
undei handle, tinge, gaa paa akkord
(med).
pactole (Î) m, (fig.) guldgrube,
pad (e^ stimand; træde (gaa)
paa; nedtrampe, ■ trædf, jevne;
vandre langsomt; ligge paa veiene
(som stimand); stampe (vei) jevn ;
goterne, som fik sig tillagt jord, afsondredes skarpt fra de
blødagtige romere som en krigerkaste. Theodoriks
herskerevner bødede paa rigets svaghed, som forøgedes ved
denne kløft i befolkningen; men da han døde 526, fulgte
en urolig tid, som gav den østromerske keiser Justinian
(s. d.) paaskud til indblanding, og hans feltherre
Beli-sarius tog Sicilien, Syd-I. og Rom Hele I. blev
derefter i løbet af de nærmeste 15—20 aar en østromersk
provins. I denne periode grundfæstedes kirkens magt,
og 529 stiftede Benedikt af Nurcia klosteret paa Monte
Casino. 568 trængte longobarderne under Alboin ind
over Alperne, erobrede Nord I. og gjorde Pavia til sit
hovedsæde. Men 573 myrdedes Alboin, hans søn Klef
575, og i flere aar valgte longobarderne ingen konge,
saa at en række uafhængige hertugdømmer opstod
(Spo-leto, Benevent). Den østromerske keiser beholdt kun
Syd-I., Rom, Ravenna og Ancona. Longobarderne her
skede haardt, tog til en begyndelse al jord selv, men
senere ordnedes eiendomsforholdene saaledes, at
longobardernes hærmænd (arimanni) beholdt en tredjedel af
jorden, medens resten deltes mellem de fornemme romere,
de lavere longobarder og endelig de ufrie fæstere (coloni).
Som arianere kom longobarderne i spændt forhold til
paven, ja Agilulf (590—615) angreb endog Rom. Dog
lykkedes det Gregor den store at vinde hans dronning,
Theudolinde, for den romerske kirke, og hun byggede
den berømte domkirke i Monza. Hendes datter, som
ogsaa var katolik, var gift med Rothari (636—52), der
samlede lovene i «Edictum Rothari» (644). En urolig
tid med mange kongemord paafulgte, men samtidig
seirede katolicismen helt. Pavens magt var i vekst, og
Rom med omegn blev grundlaget for hans verdslige
herredømme. Da Liutprand (713—44) søgte at gjenreise
longobardernes magt, kom han i strid med paven og fik
overhaand, indtil Zacharias vandt Pipin for sig. Da
Aistulf (749—56) truede paven, ilede Pipin derfor denne
til hjælp, tvang longobarderne til at afstaa Ravenna til
paven og anerkjende frankernes overhøihed. Fra da af
fik pavemagten sit faste grundlag i Ravenna. Pentapolis
og Rom (755). Under Desideri us (/i)6—74) brød kampen
atter ud, men Karl den store slog longobarderne, sendte
kongen i kloster og lod sig selv krone som longobardernes
konge (774). Hans herredømme fæstnedes ved indsatte
frankiske grever, og 800 kronedes Karl til keiser i Rom.
Ved Frankerrigets senere delinger 817 og 843 fik Lothar
foruden keisertitelen I. og grænselandene mellem Tyskland
og Frankrige. Under de følgende Karolinger var riget
svagt, herjet af saracenerne, som satte sig fast paa
Sicilien, og kom tilslut i fuld opløsning, indtil det endelig
blev gjenreist af Otto I (s. d.), som 951 blev indkaldt
fra Tyskland og valgt til longobardernes konge og 11
aar senere kronet til romersk keiser. — 9 62—12 50.
Under Otto I.s kraftige styre ordnedes forholdepe i I.,
hvor tyskere fik de store len, og paverne ind- og afsattes
efter herskerens vilje. Hans søn Otto II (973 — 83) søgte
at erobre Syd-L, men led et stort nederlag i Kalabrien.
Otto III (983—1002) var besjælet af tanken om
verdens-monarkiet og drømte om gjenoprettelse af det gamle
romerske rige, men døde for ung til at realisere sine
planer. Hans efterfølgere i de nærmeste par og femti
aar hævdede trods store vanskeligheder herredømmet
(fladt) underlag, pude; udstoppe,
fylde; beise (kattun).
padde — ® Lurch m, Kröte f
— (e^ toad (f) batracien m.
paddehat - (t) Pilz m – (e;
mushroom, toadstool — (f) cham
pignon m.
padding (^udstopning, fyld(ing);
beisning; (flg.) fyldekalk.
paddle (e) fingre; plaske; slufse;
ro; tobladet aare ; bredt blad;
skovl; sveiv, slev. p. vessel
bjulskib.
paddle-board (e) hjulskovl
paddock @ padde; indhegningV
løkke.
paddock-pipe (ej (bot.)
myr-snelde.
paddockstool @ sop.
padelion (è) (bot.) marikaabe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
