Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien ... - Ordbøgerne: P - padischah ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
619
Italien
637
over I. og søgte at reformere kirken. Denne havde nu
gjenvundet sin kraft, og under Henrik IV (1056—1106)
kom det til den store styrkeprøve mellem keiser og pave.
Formelt dreiede striden sig om investiturretten, men
faktisk var det en kamp om herredømmet over verden.
Pave Gregor Vil (s. d.) gik af med seieren, idet hans
banstraale og magt til at løse undersaatterne fra
troskabseden tvang keiseren til at ydmyge sig i Canossa.
Men striden brød ud paany og fortsattes under Henrik V
og kom først til afslutning ved konkordatet i Worms
1122. Imidlertid var byerne vokset frem som frie
kommuner, styret af konsuler, raad og folkeforsamling
(parla-mentiim), og disse nydannelser sprængte feudalstaterne
i det nordlige I. Derimod skabte normannerne under
Robert Guiscard og hans siegt en sterk stat i Syd-1., og
under Roger II (1127—54) forenedes Neapel og Sicilien
til kongeriget Sicilien. Vernet af en ypperlig
organisation udfoldede sig i disse egne et rigt kulturliv. I Rom
gjenoplivede Arnold af Brescia 1142 republiken, og et
senat indsattes, men 1155 blev det styrtet af Fredrik
Barbarossa og Arnold brændt. Med denne hohenstaufiske
fyrste begyndte Tysklands indgriben paany, og tog paa
tog gik mod I. 1155 kronedes Fredrik som keiser, og
1158 holdtes en rigsdag paa den Roncaliske slette, hvor
keiserens magt gjennem de bolognesiske retslærdes
fortolkning af romerretten fik vid udstrækning. I løbet af
de nærmeste 10 aar misbrugte keiseren sin magt saaledes
til tyskernes fordel, at der tilslut skabtes en national harme,
som under kraftig medvirkning fra pave Alexander Ill’s
side samlede alle Nord-I.s stæder i det saak. lombardiske
forbund 1167. Milano, som i mellemtiden var ødelagt,
gjenopbyggedes, og en ny fæstning, Aiessandria. opkaldt
efter paven, opstod. 1176 led keiseren ved Legnano et
stort nederlag mod stæderne. 1182 udsonedes keiseren
og paven i Venedig, og 1183 sluttedes der fred med de
lombardiske byer, hvis selvstyre anerkjendtes under
keiserlig overhøihed. 1190 blev Fredriks søn Henrik VI
konge i Tyskland og I., og efter forskjellige kampe
forenede han 1194 Sicilien med disse lande. Han drømte
allerede om erhvervelsen af det byzantinske rige, da
døden bortrev ham 1197. Nu besteg Innocens III (1198
^1216) pavestolen, en kraftig herskernatur i det rette
øieblik, da det gjaldt for pavestatens eksistens at hindre,
at Nord- og Syd-I. samledes paa én haand. Denne kamp,
som strækker sig over de første 50 aar af det 13 aarh.
og navnlig koncentrerer sig om keiser Fredrik II.s (s. d.)
interessante personlighed, blev hele tiden ført med den
største heftighed mellem ham og pavemagtens
repræsentanter. Flere paver banlyste ham, men han veg ikke,
og hans sjeldne herskergaver skabte af Sicilien en høist
merkelig statsdannelse. I modsætning til al feudalisme
gjennemførtes her en sterk centralisation, og en rig kultur
blomstrede frem. Hans efterfølgere fortsatte kampen
med alle kirkens vaaben, og medens den rasede heftigst,
døde keiseren 1250. — 12 50 — 149 2. Sidste halvpart
af det 13 aarh. blev ligeledes en yderst urolig og blodig
tid, specielt for Syd-I. og Sicilien med den sicilianske
vesper (s. d.) som den mest mindeværdige begivenhed.
Samtidig hermed oprandt der en frihedstid for Nord-I.
Pavemagten fik ved Bonifacius VIH’s nederlag overfor
Filip den smukke et knæk, og 1309 flyttede paverne til
padischah (f) m, sultan,
padlock @ lukke (med hænge
laas); iukke (inde).
padnag (e) pasgjænger.
padou fl m, floretbaand.
paduasoy @ slags silke,
paf di puf! bums! fuld. pif
p. pif paf! faire p. dumpe over
ende.
paff ® paf, perpleks.
paffen ® plafie, knalde; dampe,
røge (en pibe).
paffer (f beruse, drikke fuld.
pagaie (f) f, tobladet øare.
pagan (ej hedning; hedensk,
paganiser (f , paganize @
gjøre hedensk, til hedning.
paganism paganisme ®
m, hedenskab,
pagayer (f) ro.
padischah—pagt
Avignon. Des friere kunde de italienske herrer og byer
røre sig, og smaatyranner dukkede op overalt, støttet
af condottierernes leieskarer. Siegten Visconti fik 1300
magten i Milano, i Verona herskede Scalaerne, i Rimini
de grumme Malatestaer o. s. v. Venedig udvikledes
yderligere i aristokratisk republikansk retning, medens Florens
borgere 1250 tog magten fra adelen og 1282 satte et raad
af de syv øverste laug (signoria) i spidsen. Pengehandel
og uldindustri tog et sterkt opsving, medens udviklingen
fortsattes i demokratisk retning, idet ogsaa de lavere
laug vandt indpas i raadet. Lignende forhold fandtes
i Toskanas andre byer og i Genua, hvis rigdom og sjø
vælde vandt fremad paa Pisas bekostning. De stadige
kampe er det italienske bylivs sk3Xge; des mere
beundringsværdigt er det sterke kulturliv, som foldede sig
ud i de store stæder og banede vei for renaissancen.
Keiser Henrik VII (1309—13) gjenoptog den italienske
politik og kronedes 1312 i Laterankirken i Rom, men hans
herredømme var svagt; snart efter døde han, og rasende
indre kampe begyndte. Pave Johan XXII (1316—34) var
uroens midtpunkt, og det hjalp ikke, at keiser Ludvig af
Bayern (1314—47) greb ind og lod sig krone 1328, afsatte
paven og indsatte en ny. Anarkiet naaede sin høide.
Forgjæves opkastede Cola di Rienzi sig til tribun i Rom
og arbeidede for en romersk føderation af I.s stater.
Han styrtedes og blev 1354 myrdet. Samtidig hævdede
Venedig gjennem haarde kampe sin førerstilling paa havet
mod Genua, medens permanente tronstridigheder
søndersled Neapel. Da der tilmed 1378 valgtes to paver, én i
Avignon og én i Rom, indtraadte det store skisma.
Medens Fiorens s. a. rystedes af en voldsom
arbeider-opstand, steg Milanos vælde og fik under Gian Galeazzo
Visconti (1385—1402) en stortid I løbet af de nærmeste
10-aar blev situationen yderligere forvirret, specielt
derved at der en tid endog var tre paver, som dog tilslut
alle sammen blev afsat af koncilet i Konstanz, og i en
række andre byer herskede ogsaa vilde stridigheder.
Enden blev, at I. blev delt i tre monarkier, Neapel,
Kirkestaten og Milano, en række hertugdømmer, Ferrara,
Mont-ferrat og Savoyen (Medicierne i Florens) samt endelig de
mægtige stæder, hvoraf Florens i slutten af det 14 aarh.
stod høiest. I denne periode stod renaissance-kulturen i
fuldt flor, og 1. skjænkede eftertiden en uvurderlig skat
af skjønhed; men hele denne kraftudfoldelse paa det
kulturelle omraade trængte ikke i længden de politiske
og militære hensyn i sk3^ggen, og da Lorenzo af Medici
(s. d.) døde 1492, brød den indre kiv atter ud og aabnede
vei for fremmedes indblanding. — 1 4 92—1 7 8 9. Denne
politik indlededes af Milanos hersker, Lodovico Moro,
som truet af Ferdinand af Neapel (1458—94) indkaldte
den franske konge Karl VIII, som 1494 rykkede ind i I ,
hvor alt faldt tilfode for ham. Faren drev Alfons II af
Neapel (1494—95) og pave Alexander VI (1492 — 1503)
sammen, men Karl VIII havde dog stadig fremgang.
Mediceerne maatte forlade Florens, og 21 dec. 1494 var
Karl i Rom. Derpaa rykkede han videre til Neapel.
Da svingede Moro om og sluttede sig til Venedig, paven,
Ferdinand af Spanien og keiser Maximilian, og dette
truende uveir tvang franskmændene til at vende om.
Ved Foronuovo slog Karl sig igjennem og sikrede sit
tilbagetog. Ferdinand II fik igjen Neapel, men efter-
page — ® Page, Edeiknabe m
- (e) & @ page m.
page © & (f) f, side (i bog); ®
Ggs. spalte; (ei ogs. paginere.
page © & (D m, page, gut; (e^
ogs. kjoleklype.
pageant (e) flygtigt skue(spir);
pragttorestilling, optog =
pageantry; prunk, bram.
paginere — (t) paj?inieren,
beziffern - (e) page - (T. paginer.
paginering — ® Bezifferung,
Paginierung f — (e) paging - ®
pagination f.
pagne (f) m, (neger)skjørt; seng.
pagnon (f) m, pagnonklæde.
pagnoter d): se p. gaa til
sengs.
pagt — ® Bund m, Bündnis n;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
