Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien ... - Ordbøgerne: P - padischah ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
619
pagurian—paillot
fulgtes allerede 1496 af Fredrik III. I Florens vandt
bodsprædikanten Savonarola stor indflydelse, men vakte
pavens vrede og blev brændt 1498. S. a. døde Karl VIII,
og hans efterfølger Ludvig XII gjenoptog hans italienske
politik. Denne førte efter en række intriger og kampe
i de nærmest følgende aar til, at franskmændene beholdt
Neapel (1504). I disse aar søgte Borgiaerne at danne et
stort rige i Mellem-I. Pave Alexander Vi’s søn Cesare
Borgia gik voldsomt frem og brugte ethvert middel, som
stod til hans raadighed. Men slegtens magt faldt ved
pavens død 1503; den nye pave, Julius II (1503 — 13), lod
Cesare fængsle og søgte af frygt for Frankrige forbund
med keiser Maximilian. Denne brød op mod L, men
blev stanset af Venedig, og af harme herover dannede
paven, Ludvig XII, Ferdinand og Maximilian 1508 en liga
i Cambrai imod Venedig, som mistede sine
fastlands-besiddelser. 1510 sluttede paven fred, og det lykkedes
ham nu at danne en liga mod Frankrige, bestaaende af
Venedig, Spanien, England og Schweiz. Desuagtet
hævdede Frankrige endnu stillingen (Gaston de Foix). Men
snart efter begyndte nederlagene. Maximilian Sforza fik
Milano, Genua frigjordes, og Mediceerne kom atter til
Florens (1512). Leo X besteg pavestolen 1513, og 1514
døde Ludvig XII, som efterfulgtes af Frans 1. Denne
fremskyndede rustningerne, og den glimrende seier ved
Marig-nano 1515 gjorde atter Frankrige til herre i Nord I.
Imidlertid fik Frans en farlig medbeiler i Spaniens og
Tysklands nye hersker, Karl V, som i forbund med
paven begyndte kampen. Milano erobredes tilbage, men
kort efter døde Leo 1521, og den fromme Hadrian VI
(1521—23) drømte kun om korstog mod tyrkerne.
Clemens VII (1523—34) sluttede sig derimod til Karl, og feb.
1525 led Frans nederlag og toges tilfange ved Pavia. Den
magtstilling, Karl derved fik i L, skræmte paven, som
blev sjælen i en sammensvergelse mod ham, og under
presset heraf løslod Karl Frans, der i Madrid-freden 1526
opgav sine krav paa 1. Krigen brød dog straks ud paany,
og under denne blev den keiserlige feltherre Karl af
Bourbon tvunget af sine oprørske soldater til at gaa
mod Rom (1527). Han faldt under stormen, og
lands-knegtene plyndrede byen frygtelig. 1529 udsonede paven
sig med Karl, som kronedes feb. s. a. Frans Sforza fik
Milano, og Mediceerne, som var fordrevet fra Florens,
vendte 1530 tilbage, hvorefter Alessandro blev hertug
(1531—37). 1535—38 gjorde Frankrige et nyt forsøg
paa at gjenvinde Milano, men desuagtet fæstnedes
keiserens magt mere og mere. skjønt paven, ængstelig over
denne myndige nabo, hvert oiebîik søgte at nærme sig
Frankrige. En ny krig (1542—44) bragte intet resultat,
og optaget af kirkens modreformation og koncilplanerne
vovede paverne ikke at trodse keiseren. Først ved dennes
tronfrasigelse 1555 sluttede Paul IV (1555—59) forbund
med Frankrige, men Alba rykkede ind i Kirkestaten, og
Frankriges nederlag ved St. Quentin tilintetgjorde alle
pavens planer. Ved freden i Cateau-Cambrésis (1559)
endte den store kamp mellem Frankrige og keiseren om
L, hvis skjæbne besegledes. Huset Habsburg var nu
direkte eller indirekte herre over hele landet, og dette
forhold vedvarede praktisk talt uforstyrret indtil 1627,
da en strid om arvefølgen i Mantua gav Frankrige, som
nu styredes af Richelieu, anledning til atter at blande
Italien
639
sig i I.s anliggender. Kort efter lagde paven, Urban VIII,
Urbino til sine øvrige lande. Forgjæves søgte Richelieu
at drage de italienske fyrster ind i tretiaarskrigen, han
opnaaede kun, at de kom i indbyrdes strid, og
skattepresset voksede som følge deraf sterkt. 1647 reiste
Tommaso Aniello (Masaniello) et oprør i Neapel, som dog
forblev uden følger, da han myrdedes kort efter. Men
Frankrige pustede til uroen i landet, som først kuedes
efter Pyrenæerfreden 1659. Ludvig XIV fik gjentagne
gange leilighed til at vise de italienske fyrster sin magt,
paven maatte ydmyge sig for ham og Genua føie sig
efter hans vilje. Derimod optraadte Savoyen aabenlyst
mod Frankrige i krigen 1688—97. Venedig var fuldt
optaget af kampene mod tyrkerne, som stump for stump
berøvede sjøstaden dens besiddelser. 1669 mistede den
Kreta, men fik til gjengjæld Morea 1699. 1700 døde
Karl II, og den spanske arvefølgekrig brød ud, da det
viste sig, at hele det spanske monarki var
testamenteret til Ludvig XIV’s sønnesøn Filip af Anjou. Ved
freden i Utrecht 1713 fik Karl, som da tillige var
keiser, Milano, Neapel og Sardinien, hvortil
Rastadt-overenskomsten 1714 yderligere føiede Mantua.
Sa-voj^ens hersker Victor Arnadeo (s. d.), som havde taget
ivrig del i krigen paa fransk side, fik kongetitel og
Sicilien. Forgjæves søgte Spanien, ledet af Alberoni, de
følgende aar at vinde I. tilbage; men resultatet blev, at
Spanien maatte falde tilføie. Dog enedes magterne om,
at Don Carlos af Spanien skulde arve Toskana, naar
Mediceerne uddøde, samt Parma og Piacenza, naar
Far-neserne uddøde der. Savoyen ombyttede Sicilien med
Sardinien, som gav kongeriget navn (1720). 1731 fik
Carlos Parma og Piacenza, og han i forening med andre
italienske fyrster tog i den polske tronfølgekrig parti
mod Østerrige, som ved freden i Wien 1735 afstod Neapel
og Sicilien til Carlos, mod at denne opgav. Parma og
Piacenza. Arvekravet paa Toskana overførtes paa Frans
Stefan af Lothringen. Ogsaa Sardinien vandt
forskjellige fordele. 1740 udbrød den østerrigske arvefølgekrig,
hvori I.s fyrster tog del, og 1748 afstod Maria Theresia
Parma, Piacenza og Guastalla til Don F’ilip af Spanien.
En fredsperiode fulgte efter disse urolige aar, men freden
bragte intet fremskridt, og forholdene vedblev at være
usle. Adel og geistlighed undertrykte folket, skatterne
tyngede, og næringslivet stod i stampe. Vel naaede det
oplyste enevældes grundsætninger ogsaa I., hvor baade
Karl III af Neapel (1735 -59) og Leopold (1765—90) i
Toskana arbeidede paa at lette folkets byrder og indføre
en mere human aand i retspleie og forvaltning; men paa
de fleste andre steder vedblev forholdene at være slette.
Venedig forfaldt, og Genua magtede ikke mere at
beherske Corsica, som kjøbtes af Frankrige 1768. Fra
aar til aar vandt Østerrige større og større indflydelse i
I., hvis fvrstehuse ved familieforbindelser knyttedes
nøi-ere til Habsburg. — 1 789—1 81 5. Saa slette’tilstandene
end var i landet, formaaede den franske revolutions
idéer dog langtfra straks at finde indpas hos befolkningen.
Derimod blev Nord-I. allerede 1792 revet med i krigens
hvirvel. Følgen var, at Frankrige erobrede Savoyen og
Nizza og satte sig fast i Alperne og langs Genua-kysten.
1796 blev Lombardiet skueplads for Napoleon Bonapartes
berømte felttog. Sardinien blev tvunget til fred, øster-
(p.ens ark) die Bundeslade — @
(the arc of the) covenant ; confede
racy, alliance - ® pacte m, alii
ancef; (relig.) Testament m ; (p.ens
ark) l’arche du Seigneur, 1 arche
sainte.
pagurian @ eremitkrebs.
pah ® pyt!
païen |) hedensk; (flg.) ugudelig;
m, hedning.
pai i ré) bøtte, spand,
pailiage (|) m, beklædning
(om-vikling) med halm,
paillard ® liderlig; utugtig;
m, vellystning.
paillarde (f) f, hore; skjøge,
paillardise ® f, utugt, hor.
paillasse >e> & ® t, halmsæk,
halmmadras; ® ogs. m, bajas,
paillasson (f) m, halmmalte.
paille (f) f, halm, straa;
(bibelsk) splint, skjæve; flek (i dia
mant); feil (i nietal).
paille-en-cul,
paille-en-queue (f) m, tropikfugl.
pailler (f) m, halmstak;
halmskur; tun, (bag)gaard. être sur
son p. paa sin egen grund.
pailler (f} omvikle med halm.
paillet m: (vin) p. lys rødvin.
paillette © f, metalstænk,
paljet; guldkorn (i elvesand); flek
(i diamant).
pailleur (?) m, halmhandler,
pailleux ® halm-; feilfuldt
(metal).
paillis (?) m, halmlag.
paillon (?) m, halmvisk; folie,
paillot (?) m, madras (i
barneseng).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
