Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien ... - Ordbøgerne: P - pain ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
619
Italien
642
rigerne slaaet ved Lodi, og 15 mai holdt Bonaparte
indtog i Milano. Parma, Modena og paven sluttede forbund
med ham. Flere nye østerrigske hære sendtes imod ham,
men han beseirede dem alle (Arcole og Rivoli) og indtog
feb. 1797 Mantua. Ved freden i Tolentino afstod paven
Bologna, Ferrara og Romagna (1796), og Bonapartes
truende fremrykning mod Wien nødte Østerrige til
vaaben-stilstanden i Lechen 18 april 1797. Venedig, hvis
neutralitet atter og atter var krænket, forsøgte en reisning,
men besattes af franske tropper, og Genua omdannedes
til den Liguriske republik efter fransk mønster. Noget
lignende skede i større stil med Lombardiet, som i
forening med Modena, Bologna, Ferrara og Romagna samt
en del af Venetien organiseredes som den Gisalpinske
republik med direktorialforfatning. Gampo-Formio-freden
17 okt. 1797 anerkjendte denne statsdannelse, men til
gjengjæld mistede Venedig sin frihed og tilfaldt Østerrige.
Snart efter aabnedes der nye muligheder for n3^dannelser.
En tumult i Rom fremkaldte saaledes fransk indgriben,
paven toges tilfange, og en romersk republik
proklameredes. Overgrebet fremkaldte en ny koalitionskrig, som
Neapel aabnede (nov. 1798) ved at besætte Rom. Men
snart vendte bladet sig, og medens kongehuset flygtede
til Sicilien, omdannedes Neapel til den Parthenopæiske
republik (jan. 1799). Koalitionshærene kuldkastede dog
snart disse nydannelser og gjenoprettede det gamle
regimente. Da optraadte Napoleon paany efter at have gjort
sig til herre i Frankrige. I stilhed samlede han sin hær,
overskred Store St. Bernhard og seirede juni 1800 over
østerrigerne ved Marengo. Freden i Luneville 1801
gjen-oplivede Gampo-Formio-bestemmelserne, Napoleon blev
Gisalpiniens præsident, og Toscana forandredes til
kongeriget Etrurien. Piémont indlemmedes i Frankrige. Efter
keiserkroningen 1804 satte Napoleon det følgende aar I.s
krone paa sit hoved, og Eugen Beauharnais blev vicekonge.
Et mægtigt reorganisationsarbeide var imidlertid sat igang,
og Lombardiet blomstrede frem, takket være en
ypperlig økonomisk lovgivning. Ved Pressburg-freden (dec.
1805)maatte Østerrige afstaa Venetien, og 1806 erklærede
Napoleon huset Bourbon for afsat i Neapel, som gaves
til Josef Bonaparte, medens kongehuset, dækket af
England, holdt sig paa Sicilien. 1808 blev Murat Neapels
konge. Toskana indlemmedes i Frankrige. 1808 besattes
Rom, og paven, Pius VII, førtes til Frankrige som fange.
Under sammenbruddet af Napoleons vælde var I. passivt,
idet Eugen og Murat ikke kunde enes, og
Wienerkongressen gjenoprettede efter legitimitetsprincipet den gamle
ordning. Sardinien fik Genua, Østerrige
Lombardiet-Venedig. Toscana og Modena gjenoprettedes. Napoleons
hustru, Marie Louise, fik Parma, Piacenza og Guastalla,
som derpaa tilfaldt Bourbonerne. Pavens herredømme
fornyedes, og Ferdinand IV blev konge (Ferdinand 1) over
begge Sicilier. — 1 8 1 5—4 8. De frihedslængsler,
Napo-leonstiden havde vakt, blev efterfulgt af den
voldsomste reaktion. 1812 havde Ferdinand I maattet give
en forfatning efter spansk mønster, nu blev den
tilintetgjort og afløstes af absolutisme, prestevælde og
politiregimente. Paven gjenoplivede Jesuiterordenen og
inkvisitionen, og reaktionen merkedes sterkere eller svagere
over hele I. Patrioter og friliedsvenner dannede en
mængde hemmelige selskaber, særlig Neapel var under-
pain—paître
mineret deraf, og her tvang et oprør 1820 en fri forfatning
i fransk stil igjennem. Det følgende aar samledes
imidlertid kongressen i Laibach og overdrog gjenoprettelsen
af den gamle tilstand i Neapel til Østerrige, hvis hær
knuste al modsland og gjenindførte enevældet. Samme
skjæbne fik Sardiniens frie forfatning. Reaktionen vendte
tilbage sterkere end før, værst i Neapel, hvor Ferdinand
og Frans I (1825—30) førte et rent rædselsregimente.
Julirevolutionens bølger naaede ogsaa I., og 1831 udbrød
der oprør i Modena og Kirkestaten; men begge steder
blev det knust af østerrigske vaaben. Desto sterkere
flammede frihedstrangen op, og i Mazzini (s. d.) fandt «det
unge 1.» en begeistret agitator for det samlede, frie I.
Trods politispioneriet bredte hemmelige selskaber sig i
masse, men et oprør 1834 glippede totalt. Under Karl
Albert (1831—48) bedredes forholdene en del i Sardinien;
derimod fortsatte begge Sicilier og pavestolen i det gamle
spor. Vel syntes det at skulle lysne under Ferdinand II
(1830—59), men snart efter kom reaktionen atter til
roret, og i Rom førte Gregor XVI et haardt regimente.
Med almindelig glæde hilsedes derfor Pius IX’s valg til
pave 1846, og han indførte ogsaa straks en del reformer.
— 1 848—6 0. En reisning i Palermo og Neapel
fremtvang jan. 1848 en forfatning efter fransk forbillede, men
Sicilien vilde dog ikke nøies hermed, krævede
selvstændighed og afsatte huset Bourbon. Bevægelsen forplantede
sig over hele L, og baade Sardinien, Kirkestaten og Toskana
fîk frie forfatninger. Da budskabet kom om revolutionen
i Wien, var Milano straks i fuldt oprør, og general
Radetzky maatte vige. Venedig fulgte eksemplet og
dannede en republik med Manin i spidsen. En mægtig
national følelse gjennemstrømmede folket, og hele I.
ansaa det for sin pligt at verne Lombardiet mod
østerrigske tilbageerobringsforsøg. Karl Albert rykkede frem
med den sardinske hær, men blev 25 juli slaaet ved
Gustozza. Nederlaget gav den italienske reaktion vind
i seilene, hjælpetropperne kaldtes tilbage, Ferdinand II
angreb Sicilien, bombarderede Messina og undertvang
øen 1849, og selv paven dreves i reaktionær retning.
Efter ministeren Rossis mord udbrød der en revolution
i Rom, en demokratisk republik proklameredes 9 feb.
1849, og Pius flygtede til Gaëta. I Toskana forlod
storhertugen landet. 23 mars 1849 led Sardinien atter
nederlag ved Novara, og Karl Albert abdicerede til fordel for
sønnen Victor Emanuel, som 6 aug. sluttede fred i Milano.
Alt faldt nu tilbage i de gamle former. Paven kom
tilbage, dækket af franske vaaben, og havde nu mistet
sine liberale tendenser. Venedig faldt efter et langt
forsvar, og det forhadte østerrigske herredømme opstod
igjen. Men det hvilede paa vulkansk grund; thi
frihedstrangen og fremmedhadet havde nu slaaet dybe rødder
i folkets masse. Overalt indrettede enevældet sig i de
gamle former og indledede i Neapel nye forfølgelser. Et
lyspunkt dannede Sardinien med sin frie forfatning, og
mod dette rettedes efterhaanden alle frihedsvenners haab.
Under ministeren Gavour (s. d.) gjennemførtes en række
økonomiske reformer, kirkens magt knækkedes, og de
religiøse ordener ophævedes. En omfattende
hærreorganisation iverksattes; thi Gavours store maal var I.s enhed
under det sardinske kongehus. Som den realpolitiker
han var, indsaa han, at de gamle fraser om, at 1. skulde
pain © straf; smerte, lidelse;
gjøre ondt; smerte; genere.
pain (?) m, brød ; stykke, klump,
kugle. p. d’épice honningkage.
pain-d’épicier (?) m,
honningkagebager.
painful smertelig,
smertefuld; besværlig,møisommelig; pinlig.
pains (ê) pl, smerter; møie;
umage.
painstaker tlittig arbeider;
strævsomt menneske.
painstaking @ flittig,
stræv-som, sam-vitUghedsfuld, ufortrøden;
flid, samviUighedsfuldhed.
paint (e) maling; sminke (sig);
male; (med.) pensle.
paint-box farveskrin ;
smin-kedaase.
painter (e) maler; fangline.
painting (^ maling;
malerkunst; maleri.
painting-room @ atelier,
painting-root @ (bot.)
aker-stenfrø.
pair - (t) Pair m - (§
peer-(D pair m.
pair @ par; parre (sig); passe,
stemme.
pair (?) lige (tal); m, jevnbyrdig,
lige(mand); mage; pair; pari (kurs),
de p. (paa) lige (fod),
paire ® f, par.
pair-royal (g) tre af én sort
(is. i visse kortspil); (fig.) trekløver.
paisible (?) fred(somm)elig ;
stille, rolig; uforstyrret,
paisson (?) f, græs, foder,
paître (^ (af)beite; sætte (fore)
paa beite; fedre, føde, made.
21 — Ilkistreret norsk konversationsleksikon
IV,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
