Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italienske heste ... - Ordbøgerne: P - paksadel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
645
Italienske heste—Ito
646
(Saraccol900—01, Zanardelli 1901-03, Giolitti 1903-05,
Fortis 1905—06, Sonnino 1906, Giolitti 1906—09). Den
energiske venstrefører Giolitti har overhovedet spillet
en hovedrolle; dec, 1909 tiltraadte høiremanden, den
jødisk fødte protestant Sonnino regjeringen. I det indre
er bl. a. finanserne i betydelig opgang efter
1890-aarenes misère; statsgjældsrenten har kunnet nedsættes,
og budgettet viser overskud trods de kolossale udgifter
til civile ikke mindre end militære formaal. Jevnsides
det utvilsomme opsving staar dog ulemper af
forskjellig art. Embedsstanden er siden skandalen 1893
bl. a. kompromitteret ved undervisningsminister Nassi’s
(s. d.) affære. De sociale forhold er vanskelige, baade
blandt by- og landarbeidere. Store streiker har bl. a. 1901
og 1903 fremkaldt uroligheder; 1905 iverksatte
jernbanefunktionærerne obstruktion, og 1908 har de forældede
akerbrugsforhold bevirket oprør i Emilia, især i Parma.
Anarkismen har i I. et arnested; en modvegt danner et
voksende socialdemokrati, tildels sterkt republikansk
farvet, og en for I. eiendommelig kristelig-social
bevægelse, Lega democratica nazionale. Forholdet til
pavestolen er under Pius X (fra 1903) ikke forbedret, og i
folket er modsætningerne skjærpet. Mod pavens steile
fastholden af gammel-katolske idealer staar den saakaldte
modernisme (s. d.), en religiøs og politisk antiklerikalisme,
og med voksende iver arbeides for en religionslos skole.
De sociale og aandelige modsætninger føles overhovedet
fuldt saa skarpt i I. som andensteds. — Udadtil har 1.
holdt fast ved tremagtsforbundet, der fornyedes 1902,
men samtidig har man stadig mere nærmet sig det nu
antipavelige Frankrige samt England og Rusland. [Litt. :
Verker af Leo og Reumont.]
Italienske heste, se Hesteracer (bd. IV, sp. 81).
Italienske vine er af yderst forskjellig karakter.
Piémont leverer astivine, bl. a. den let mousserende asti
spumante, og rødvine, der ligner de franske. Lombardiet
leverer den garvesyreholdige veltliner; fra Toskana faaes
udmerkede vine som chianti og montepulciano ;
fortrinlige er vinene fra Albano og Orvieto. Syd-Italien yder
lacrimæ Christi fra Vesuv, falerner, massiker o. fl.,
allerede i oldtiden berømte vine. Fra Sicilien faaes de
lyserøde etnavine samt marsala. I de senere aar er Italiens
vin kommet mere frem, efterat man har lært at behandle
den bedre ved fabrikationen.
Italiensk Somali-land, Øst-Afrika, kaldes
Somali-halvøens kystland langs det Indiske hav fra Kap Guardafui
og Britisk Somali-land i n. til Britisk Øst-Afrika i s.,
hvor elven Juba danner grænsen. 1. S. er lidet
værdifuldt, mest kratstepper og savanner. Størrelsen angives
til 380 000 km.2 med ca. 400 000 indb.; men Italiens
herredømme over den stridbare, troløse befolkning rækker
ikke langt indenfor kysten. 1887 fik Italien protektorat
over den midtre kyststrækning (sultanatet Obbia), 1889
tillige over Benadir-kysten i s., og 16 juli 1893 blev den
hele kyst stillet under italiensk styre.
Italiensk Øst-Afrika bestaar af 1. Erythræa (s. d.)
og 2. Italiensk Somali-land (s.d.), tilsammen 510 000 km.^
nied ca. 680 000 indb, (1.3 pr. km.^j.
Italiske Sprög kaldes de sprog af den indoeuropæiske
sprogæt, som i oldtiden taltes i Italien, nemlig foruden
latin, der opr. kun taltes i det lille landskab Latium,
paksadel—palanquin
de u m b r i s k-o s k i s k e sprog, der fra først af havde en
langt større udbredelse, Umbrisk taltes i Umbrien til
1 aarh. f. Kr., kjendes af indskrifter paa syv
bronce-tavler, de saakaldte egubinske tavler, Oskisk var
sam-niternes sprog, i forbundsfællekrigen fællessprog for de
allierede; det uddøde i løbet af 1—2 aarh. e. Kr, og
kjendes ligeledes af indskrifter, bl, a. fra Pompeji. Visse
eiendommeligheder i italienske dialekter synes at vise
tilbage til oskisk. Besiegtet med umbrisk-oskisk var
endvidere forskjellige mindre sprog som pælignisk,
ve-stinisk, marsisk, sabinisk, der sedvanlig sammenfattes
under betegnelsen s a b e 11 i s k e dialekter.
Itascasjø, liden indsjø i det nordlige Minnesota
(F’orenede stater), 230 km. v. for Øvresjøens vestende,
512 m. o. h. I den samles Mississippis kildebække, dens
afløb er Mississippi.
Itatiaya, Brasiliens høieste fjeld (2712 m.), ligger i
Serra da Mantiqueira paa grænsen af Rio de Janeiro og
Sao Paulo.
Itelj se Ly mfekj ertel.
Item (lat.), ligeledes.
Itenez, se Guapore.
Itérative verber (gram.), saadanne verber, som angiver
en oftere gjentaget handling; findes ikke paa norsk.
IthsiCa. [i’t1j9ka], by i de Forenede stater, New York, ved
sydenden af den lange Gayugasjø; 14 615 indb. (1905),
Sæde for Cornell-universitetet (s. d,).
rthaka (nygræ. ogsaa Ithaki og Thiaki), en af de
Joniske øer, 94 km.^ med ca. 14 000 indb.; øen bestaar
af to bergknauser, forbundet ved en lavere sadel; høieste
top 800 m. Berømt som Odysseus’ ø; nyere forskere
(bl. a. Dorpfeld) har hævdet, at det af Homer i «Odysseen»
skildrede I, skulde være Leukas (s. d.).
Ithöme, bjergfæstning i det gamle Messenien,
heltemodig forsvaret mod spartanerne i den første messeniske
krig af Aristodemos.
Itîl, se L y m f e k j ertel,
Itinerärium (lat.), reisebeskrivelse.
Ito, Hirobumi, fyrste (1841—1909), jap. statsmand;
hørte til en samurai-familie, Choshu, men forstod tidlig
den europæiske kulturs
overlegenhed,besøgte
England 1863 tilligemed K,
Inuje (s, d,), blev
stats-raad 1868 og var fra nu
af sit lands mest geniale
foregangsmand i kampen
for at udvikle det baade
aandelig, politisk og
kommercielt. Den første
jernbane i Japan skyldes I,;
han grundede et
nationalt banksystem og fulgte
Ivakura (s. d.) paa
sendefærden til udlandet 1872
—73. Derpaa
arbeidsminister 1873—78 og
indenrigsminister 1878—80,
afsluttede med
Li-Hung-Tschang Tientsinkonven-
tionen 1885 angaaende Hirobumi Ito
- @ parcel post, heavy mail —
® messagerie f.
paksadel — ® Pack-,
Saum-saUel m — @ pack saddle,
pannier - ® bât m.
Pakt ® m, pagt, overenskomst,
pakæsel — ® Packesel m —
(e) pack-ass, sumpter(-mule) — ®
âne (m) de bât.
pal (sjøord) — ® Palle f, Sperr-
kegfl m — @pawl; (hive, sætte p.)
pawl - (f) linguet m.
pal ® (slang) broder, kamerat,
pal ® m, (spids) pæl; stolpe (i
heraîdiken)
palace © palads, slot,
palade (g m, aaretag.
paladin © & (f) m, hofridder
(hos Karl den store); vandrende
ridder, eventvrer.
palads — (t) Palast m - (g)
palace — (^ palais m,
palais (D m I, palads, slot;
(de justice) domhus, gens (m pi)
de p. jurister, jour (m) de p.
retsdag. style (m) de (du) p.
departementsstil. terme (m) de
p. juridisk udtryk,
palais (f) m II, gane ; (fig.) smag.
voile (m) du p. ganeseil.
palan ® m, talje, takkel,
trisse-verk.
palanche (?) f, (bære)aag,
vas-sæle.
palançons ® m pl, staker i
lervæg.
palanque (f) f, (mil.) pæleverk.
palanquer (g heise (med talje),
palanquin (e) & (f) m, (lukket)
bærestol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
