- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
653-654

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacaranda brasiliana ... - Ordbøgerne: P - pallium ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

653

Jacara’nda brasîlîana—jacobi

654

Jacara^nda brasiliäna, brasiliansk jacarandatræ, et
sydamerikansk træ af familien bignoniaceæ, besiegtet med
de maskeblomstrede, antages at være et af de trær, som giver
jacaranda-træ, ogsaa kaldt palisander-, polyxander-træ, blaa
ibenholt, en træsort, som paa grund af sin haardhed, tyngde,
vanskelige spaltning, saavelsom sin eiendommelig
fiolet-chokoladebrune farve med sorte aarer og baandtegninger
regnes som særdeles værdifuld som fmér til møbler.

Jacini [jatsVni], Stefano, greve (1827-91), ital,
statsmand. 1859 med at stifte bladet «Perseveranza», 1860
—70 medlem af deputeretkammeret; jan. 1860—mars 1861
og atter sept. 1864—mars 1867 minister for offentlige
arbeider. Som saadan bl. a. virksom for gjennemførelsen
af St. Gotthard tunnelen. En mængde politiske skrifter.
Overfor kirken stillede han sig mæglende, og udadtil
søgte han tilnærmelse til Tyskland.

Jack [dzæk] bruges paa engelsk som en kjæleform for
John, i regelen med foragtelig eller spøgefuld klang. Merk
sammensætninger som: Jackofalltrades (tusenkunstner).
Jackass (bagbest). Jackanapes (vigtigper); booljack
(støvle-knegt), kitchenjack (stegevender), Unionjack (unionsflaget).

}2iCÎkson [dzæksdn], Andrew (1767—1845), nordamer.
præsident; oprindelig sagfører, 1796 den nydannede stat
Tennessees første repræsentant i kongressen og 1797—98
Unionssenator. Udmerkede sig i krigene mod England
og creek-indianerne 1812—15 og vandt ved New Orleans
8 jan. 1815 en af gjørende seier over den overlegne engelske
armé bestaaende af veteraner fra Wellingtons pyrenæiske
felttog. Guvernør i territoriet Florida 1821—23, som
han organiserede med stor kraft og dygtighed. 1824
demokraternes kandidat til præsidentværdigheden, valgtes
1828 og var præsident 1829—37. J. lod en mængde
embedsmænd afskedige og besatte embederne paany efter
politiske hensyn, hvormed han indledede den senere
skandaløse korruption ; gjennemførte en toldlov med
gradvis nedsættelse af tariferne og bekjæmpede
nationalbankens centraliseren af pengemagten. J. var en modig
og kraftig natur og sand unionsven. Hans vindende
personlighed og hans krigslykke sikrede ham en varig
popularitet. [Litt.: Biografier af Parton, Sumner, Dyer, Buell.]

Jackson [dzæksdn], Charles (1805—80), nordamer.
læge, studerede medicin og geologi, eksperimenterede
med æterbedøvelsen, som han fik Wm. Morton til at
anvende (1846). Skrev bl. a. « A manual of etherisation» (1861).

Jackson [dzcèksdn], Frederic George (I860—),
eng. polarforsker. Ledede 1894—97 den af Sir Alfred
Harmsworth (siden 1905 Lord Northcliffe) bekostede
ekspedition til Frans Josefs land. Det var til denne
ekspeditions station ved Kap Flora, at Nansen og Johansen
kom 17de juni 1896 efter isvandringen. Hans beretning
«A thousand days in the Arctic» udkom 1899.

Jackson [dzæksdn], Thomas Jonathan (1824—63),
nordamer, general (sydstaternes armé), fik tilnavnet
Stonewall ved sin haardnakkede modstand i slaget ved Bull
Run 20 juni 1861. Sin store strategiske berømmelse
vandt J. (der efter slaget ved Bull Run var avanceret til
generalmajor) gjennem sine ypperlige operationer i
She-nandoahdalen (vaaren 1862). Ved en fortrinlig
gjennem-ført offensiv holdt han længe stand mod den overlegne
unionsarmé. Fra Shenandoahdalen ilede J. til Richmonds
undsætning og tog en ærefuld del i kampene i nærheden

pallium—palmiferous

af denne by 25 juni til 1 juli s. a. Udmerkede sig
ligeledes i det andet slag ved Bull Run aug. 1862 og ved
Antietam (sept.) samt bidrog væsentlig til seirene ved
Fredericksburg og Ghancellorsville (mai 1863). Blev efter
en rekognoscering ved en feiltagelse skudt af sine egne
soldater; var trods sin strenghed og fordringsfuldhed
sydstaternes populæreste general. [Litt. : Biografier af Gooke,
Parton, Henderson (2 bd. 1900), Anderson (1904).]

Jackson [dzcéks9n], byer i de Forenede stater. 1. J. i
Michigan, 110 km. v. f. Detroit; 25 300 indb. (1904).
Baneknudepunkt, baneverksteder, talrige fabriker af
forskjellig art. I omegnen kulgruber. — 2. J. i Tennessee,
120 km. n.ø. for Memphis; 17 000 indb. (1906).
Baneknudepunkt, maskin-, uldvare-, bomuldvarefabriker etc.
Flere skoler. — 3. J. i Mississippi, hovedstad i staten;
7 816 indb. (1900). Stort og vakkert kapitol, blinde- og
døveskole, sindssygehospital. Baneknudepunkt, stor
handel med bomuld. Blev indtaget 14 mai 1863 af Grant
og næsten helt ødelagt.

Jacksonville [dzæksdnvil], byer i de Forenede stater.
1. J. i Florida, ved St. Johnselven, 40 km. fra mundingen;
36 675 indb. (1906). Største by og vigtigste handelsplads
i staten, livlig handel og fabrikvirksomhed;
dampskibsforbindelse med New York, Boston, Charleston, Savannah
etc. Paa grund af sit varme vinterklima et søgt
vinteropholdssted. 2. J. i Illinois, 50 km. vest for
Springfield; 16 362 indb. (1906). Baneknudepunkt, døve- og
blindeinstitut, sindssygeasyl etc.

Jacktræ kaldes det i det sydlige Asien og i andre
tropeegne dyrkede brødfrugttræ (artocarpiis integ ri folia), s. d.

Jacmel [zakmcelj, by i rebubliken Haïti, paa sydkysten
af øen s.v. for Port au Prince; omtr. 6 000 indb. God
havn, som anløbes af mange dampskibslinjer.

Jacöbi, Friedrich Heinrich (1743—1819), t.
filosof, overtog som ung sin faders kjøbmandsforretning,
blev senere toldembedsmand og 1804—13 præsident ved
videnskabernes akademi i München. I sin fritid dyrkede
han filosofi og forfegter i sine skrifter en «trosfilosofi» ;
han anser al vished for at hvile paa tro. Hvis Gud
kunde «vides», var han ikke Gud. Ogsaa vor vished
om den sanselige verden hviler paa tro. Hans vigtigste
skrifter er: «Briefe über die Lehre des Spinoza» ^785),
«David Hume über den Glauben oder Idealismus und
Realismus» (1787), «Brief an Fichte» (1799), «Von den
göttlichen Dingen und ihrer Offenbarung» (1811).

Jacöbi, Hermann Georg (1850—), t. orientalist,
1873—74 paa studiereise i Indien, 1876 professor i
München, 1885 i Kiel, 1889 i Bonn. I talrige afhandlinger
og verker har han behandlet indologiske spørsmaal; bl. a.
har han leveret oversættelser fra Jainasektens litteratur
(i «Sacred books of the East») og beskjæftiget sig med
indisk astronomi (ud fra dette studium mente han at
kunne tillægge «Veda» en betydelig høiere alder end den
almindelig antagne). Forøvrigt kan merkes «Das
Râmâ-yana. Geschichte und Inhalt» (1893), «Komposition und
Nebensatz. Studien über die indogermanische
Sprachentwickelung» (1897); «Mahäbhärata» (1903).

Jacobi, Karl Gustav Jakob (1804—51), t.
matematiker, f. i Potsdam, studerede fra 1821 i Berlin, 1827
ekstraordinær og 1829 ordinær prof. i Königsberg, 1836
medlem af Berlinerakademiet, tog 1842 afsked paa grund

pallium (f) m, (græsk) talar (for
erkebiskop, pave); (bispe)kaabe.
pallor (g) bleghed,
paltn {e) (indvendig) haandflade,
love; (fod)saale; haandsbred ;
ankerflig; sadelmagerhanske; (bot.)
palme; berøre med haanden,
beføle. p. (off) upon paaliste,
narre indpaa (en).

palmaire palmary @

haand , love-; bred som en haand.

palmarès (|) m, skoleprogram,
festskrift.

palmate(d) © (bot.)
haand-nervet; med svømmehud.

palme — ® Palme f — @
palm(-tree) — (f) palmier m ; (gren;
fig) palme f.

Palme (t) f, palme; palmegren;
rakle ; spand.

palme (f) f, palme(gren, -blad);
(fig.) seierspalme, pris ; m,
haands-bred (maal).

palmé ® haanddannet. pied
(m) p. svømmefod.

palmer © lurendreier, snyder;
(professionel) pilgrim; ferle.

palmer (g tildele akademiets
ordenspalmer.

palmer-worm © kaalorm.

palmesøndag — ®
Palmsonntag m, Palmarum - @
Palm-Sunday — (f) dimanche (m) des
Rameaux.

palmette ® f, liden palme;
palmeblad, -gren (ornament).

palmetto dvergpalme; (i
Sydamerika) kaalpalme.

palmier ® m, palme(træ).
palmiferous (e) palmebærende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free