Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacaranda brasiliana ... - Ordbøgerne: P - pallium ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
palmig—palsambleu
655
Jacobi—Jacobsen
656
af svækket helbred og reiste til Italien; efter
hjemkomsten knyttet til universitetet i Berlin; død smsts. J. hører
blandt Tysklands og verdens berømteste matematikere.
Hans arbeider omspænder en række forskjellige
matematiske discipliner; men hans egentlige livsgjerning var
knyttet til grundlæggelsen af de elliptiske funktioners
teori. Berømt er hans kappestrid med Abel paa dette
omraade. Udførlig biografi af Königsberger (Leipzig 1904).
Jacobi, Moritz Hermann von (1801—74), t.
fysiker, bygmester i Königsberg, 1835 professor i
bygningskunst i Dorpat, 1837 medlem af det keiserhge akademi
i St. Petersburg, opfandt 1837 galvanoplastiken (s. d.) og
arbeidede med anvendelse af elektromagnetismen som
bevægende kraft. 1839 seilede han paa Nevaen med en
baad, drevet frem med en elektrisk motor. Strømmen
blev taget fra et galvanisk batteri.
Jacobïni, Lu do vi co (1832—87), ital. kardinal og
pavelig diplomat. Titulær erkebiskop af Saloniki 1874, s. a.
nuntius i Wien. Viste her og siden i Tyskland som leder
afforhandlingerne med Bismarck 1879—80 stor diplomatisk
dygtighed. 1879 kardinal, 1880 statssekretær ved kurien.
Jacobowski, Ludwig (1868—1900), t. digter og
romanforfatter. J. var filolog, redigerede maanedsskriftet
«Gesellschaft» og skrev lyriske digte som «Leuchtende
Tage» (1900). Hans romaner «Werther, der Jude» (1892)
og «^Loki, Roman eines Gottes» (1898) vakte opsigt.
Jacobs, Friedrich (1764—1847), t. klassisk filolog,
f. og d. i Gotha, hvor han i mange aar var
overbibliotekar; udgav bl. a. forskjellige udgaver af «Anthologia
Graeca» og oversatte mange klassiske verker paa tysk;
skrev ogsaa æstetiske og skjønlitterære verker.
Jacobs, Jacobus Albert Michael (1812—79),
belg. maler; tilhørte opr. bogtrykkerfaget og kom
forholdsvis sent til kunsten, men indhentede ved sit lette
og frugtbare talent hurtig, hvad han havde forsømt.
Fra 1843 var J. professor i dyremaleri ved akademiet i
sin fødeby Antwerpen, men hans egentlige fag var dog
landskabet, hvoraf han har frembragt en mængde
effektfulde billeder. J.s kunst fik delvis sit præg af
hans mange og omfattende studiereiser. Han har
saa-ledes besøgt Norge, og norsk natur har ikke været uden
indflydelse paa hans udvikling («Glommen-vandfaldet»,
«Sognefjorden» og «Indløbet til Bergens havn»).
Jacobs [dze’kåbs], WiWisim Wymark (1863—), eng.
forfatter, slog igjennem 1896 med <^Many cargoes». Senere
er fulgt en række romaner og noveller af eiendommeligt
indhold, en blanding af humor og rædsel, mest med
emner fra sjømandslivet: «The skipper’s wooing», «The
brown man’s servant», «Light freights», «The lady of
the barge», «Gaptains all». Flere er oversat: «Fra de
vaade veie» (Kbh. 1897), «Raringer» (Kra. 1908),
«Luri-fasser og dumrianer» (Kra. 1909) o. fl.
Jacobsen, se ogsaa Jakobsen.
, acobsen, Albert Marius (1838—1909), n. officer
og politiker. Student 1855, officer 1861, kaptein 1877,
1867—77 lærer og redaktør paa Kongsvinger, 1877—85
stortingsmand for Hedemarkens amt, 1886—88 for
Buskeruds amt og hele tiden medlem af militærkomitéen, fra
1881 som dens formand. Sluttede sig nær til Johan
Sverdrup og var en slagfærdig og stridbar, behændig og
frygtløs forkjæmper for venstres sag. Tog 1880 afsked
som militær som følge af en strid med regjeringen og
valgtes til statsrevisor (gjenvalgt til 1888) samt bevilgedes
to tredjedele af sin gage i vartpenge, fordi han negtedes
pension. 1884 —87 medlem af den kgl. kommission ang.
vernepligten og 1888—89 af den kgl. kommission ang.
hærens hestehold. Fulgte Johan Sverdrup ogsaa efter
venstres splittelse 1887 over i moderationen.
Krigskom-missær: 1888—97 i Larvik, fra 1897 i Tromsø.
Jacobsen, August (1868—), n. maler, f. i Stavanger
og fik sin første kunstneriske uddannelse i Paris. De
varigste indtr3^k har han dog faaet under Zahrtmann i
Kbh., men han har i de senere aar, sammen med andre
af dennes norske elever, under paavirkning af fransk
impressionisme, givet de danske indtryk en friere og
rigere form. J., som foruden udmerkede landskaber har
frembragt vakre sølvarbeider, er repræsenteret i
kunstmuseerne i Kra. og Kbh.
Jacobsen, Carl Christian Hilmann (1842 ),
d. brygger og mæcen, søn af J. C. J.; grundlagde, efter
at have faaet en teoretisk og praktisk uddannelse, 1871
Ny Carlsberg bryggeri, som han drev op til en
mønsteranstalt af meget stort omfang. 1901 skjænkede J.
bryggeriet til det af faderen stiftede Carlsbergfond, saaledes
at indtægten skulde anvendes til kunstens fremme i
Danmark, mod at der udredes ham og hans børn en
bestemt sum. Som mæcen har J. ogsaa ellers udøvet
en storslagen virksomhed. Han har oprettet
Albertinalegatet paa 100 000 kr. til udsmykning af Kbh.s offentlige
pladse og skjænket Ny Carlsberg glyptotek (1888), en
betydelig samling af moderne skulptur, som i 1899 som
tilvekst modtog hans enestaaende antiksamlinger. Til
samlingens drift har han oprettet et fond paa tilsammen
1 mill. kr. Endvidere har han skjænket de fire Ny
Carlsberg-legater paa tiis. 1 mill, kr., opsat en mængde
offentlige monumenter, paa egen bekostning bygget
Nikolai-kirkens taarn og anskaffet hovedmassen af
Kunstmuseets afstøbningssamling, hvis direktør han er (1910).
Jacobsøn, Carl Ludvig (1835—), n. billedhugger,
er født paa Moss i beskedne kaar og havde adskilligt at
kjæmpe med, før han endelig blev Bissens elev i Kbh.
De kunstneriske indtryk, han modtog af denne
Thorvaldsens elev, har senere været afgjørende for hans kunst.
Efter et stipendieophold i Rom bosatte han sig 1871
i Kra., hvor han senere har levet. Her udførte han
Kristian I V’s statue (1880) og Wessels buste ved Athenæum
(1885) foruden en ræ^kke portrætbuster og arbeider af
genreagtig karakter («Bedstefaderen» i Kunstmuseet).
Jacobsen, Jacob Christian (1811—87), d.
brygger; overtog 1835 faderens bryggeri og indførte der i
1845 den bayerske (undergjærede) ølbrygning, flj^ttede
det 1847 til Carlsberg. Sterkt interesseret for videnskab,
kunst og samfundsforhold, meget frisindet
fremskridtsmand har han overalt sat dybe merker efter sit arbeide.
Fra 1843 deltog han i politiken først som kommunemand,
fra 1846, især i 1848, ogsaa i folketing og landsting. Han
har organiseret Kjøbenhavns brandsvæsen, er skaberen
af dets vandverk og gasverk. Var en stor mæcen; hans
kunstsamling paa Carlsberg, især for billedhuggerarbeider,
var berømt. Han tog den væsentlige del i restaureringen
og den kunstneriske udsmykning af Frederiksborg slot.
Mest kjendt dog for oprettelsen af Carlsbergfondet og
palmig (t) palmeklædt, -vokset,
palmiped palmipède ®
(m), (forsynet) med svømmefødder;
svømmefugl.
palmiste ® m, dvergpalme.
palmister@haandspaaer,
kiro-mant.
palmistry @ spaadom af
haand-fladen, kiromanti.
palmite ® m, palmemarv.
palm-tree Palmweide (t)
f, selje.
palmure (f) f, svømmehud.
Palmwoche (t) f, den stille uge.
palmy (e) palmebærende; (fig.)
blomstrende, kraftig. p. days
velmagtsdage.
palombe ® f, ringdue,
palonneau, palonnier (f) m,
vognhummel.
palot ® m, (slags) spade, skuffe,
pâlot (f) lidt bleg, blegnebbet.
palp mundtrevl, føletraad.
palpability(e)følbarhed,
haand-gribelighed.
palpable (§ & d) paatagelig,
haandgribelig ; aabenbar, tydelig,
palpation (§ & ® f, beføling,
palpe ® f, føletraad.
palpébral (g øie(n)laags-.
palper (î) beføle, føle (tage) paa;
hæve, indkassere (penge).
palpitate (e), palpiter ®
banke, slaa (hjerte); pulsere; bæve,
skjælve; bølge (barm).
palpitation @ & ® f, bæven,
banken, skjælven.
palsied @ lam, paralytisk,
verkbrwden.
palsambleu ® død og’pine!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
