Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jahr ... - Ordbøgerne: P - pantalon ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
669
Jahr—Jakob
670
pantalon—panthaver
Jahr, Torstein (1871—), n.-amer. biblioteksmand,
f. i Holmestrand. Studerede ved Luther college, Decorah,
Iowa, og senere ved Illinois statsuniversitet. Ansattes
1901 i Kongresbiblioteket i Washington. Udgav som
offentligt dokument «Bibliography of cooperative
cataloguing» (1902). Har leveret bidrag til de norske
amerikaneres historie i tidsskriftet «Symra», bl. a. om «Oleana».
Jahren, Gunder Anton (1858—), n. gaardbruger
og politiker; uddannet som landmand og handelsmand,
kjøbte 1888 sin nuværende (1910) gaard Brekke, med
tilliggende brug, i Hobøl. En lang aarrække benyttet
i en række kommunale tillidshverv, fra 1891 medlem
af formandskabet og 1893 dettes ordfører. Formand i
Smaalensbanens tilsynskommission. Med^m af alle
storting siden 1895, undtagen 1900 — 03 og gjenvalgt fra
Rygge kreds for 1910—12. Nogle aar sekretær i
lagtinget og rakrygget høiremand. Valgtes 1909 til
lagtings-præsident. Medlem af Paris-delegationen 1904.
Jahve, det specifikt israelitiske egennavn paa
guddommen. Dette navn blev senere ombyttet med
betegnelsen adönäj, herre (opr. min herre), græ. kyrios. De
tidligste spor deraf finder man hos Filon (s. d.) og i de
yngre haandskrifter af den alexandrinske bibeloversættelse
(s. d.) ; den syriske og den latinske oversættelses märjä
og dominus har samme betydning, herre, en betegnelse,
som ogsaa anvendes af Luther (og ligedan i vor
bibeloversættelse), hvor den hebraiske grundtekst har J.
Allerede i tiden efter eksilet var J.-navnet efterhaanden
begyndt at gaa ud af brug (det er saaledes alt forsvundet
baade i Jobs bog og i Prædikeren); det var jo nemlig
et egennavn (hvis oprindelige betydning er ukjendt), som
skulde holde denne gud ud fra de andre, og som følgelig
blev overflødigt, eftersom man rak frem til forestillingen
om den ene gud. Jo sjeldnere nu saaledes navnet J.
blev, desto mere blev det gjenstand for overtroisk
ærefrygt, og tilsidst blev det ligefrem forbudt at udtale det.
Kjendskabet til den rigtige udtale blev dog bevaret hos
samaritanerne og af dem overleveret til kirkefædrene.
Den falske udtale Jehova (som er fremkommet ved, at
man til konsonanterne i «Jahve» har hentet vokaler fra
«a(e)donaj») stammer først fra tiden omkr. 1520 e. Kr.
— Ikke saa sjelden forekommer J. i sammensætningen
J. sebaoth, d. e. «hærskarernes J.», opr. en betegnelse
for den af pagtesarken repræsenterede krigsgud, anføreren
for Israels hærskarer; senere blev udtrykket sat i
forbindelse med de himmelske hærskarer (englene, stjernerne).
, aïk, elv, se Ural.
^ aina’er, se Djaina.
, aipur (Jeypore), indfødt tributærstat i Indien,
Rajpu-tana; 40 350 km.^ med 2 658 075 indb. (1901). J. er et
i det hele fladt land, som i midten hæver sig til en
omtrent 500 m. høi høislette. Klimaet er varmt, tørt
og sundt; i nord er det saa tørt, at landet er
ørkenagtigt med spredte oaser. I syd er landet frugtbart, og
her dyrkes korn, sukkerrør, opium og tobak. I n.v.
findes der noksaa rige leier af kobber, nikkel, kobolt og
alun, og salt udvindes af Sambharsjøen. Fyrsten holder
en hær paa tilsammen omtr. 15 000 mand infanteri,
kavaleri og artilleri. — Hovedstaden J., som har 160167
indb. (1901), ligger ved Rajputana-Malwa-jernbanen,
som gjennemskjærer hele landet og er den vigtigste
kommunikationslinje. Byen, som omgives af en høi mur,
har regelmæssige gader, mange templer, moskéer, skoler,
hospital, gammelt observatorium etc. I byen ligger ogsaa
fyrstens prægtige slot, medens den britiske agent
residerer udenfor byen.
Jaisalmer, stat i Indien, Rajputana; 41600 km.^ med
73 370 indb. (1901). J. er et ørkenagtigt land, fyldt af
sanddyner med græsgange indimellem; stadig rindende
vand mangler. Der er næsten intet akerbrug; derimod
nogen fædrift; uld, sauer, kjør og kameler udføres. -—
Hovedstaden, der ogsaa heder J., har et slot og et
vakkert tempel; omtr. 11000 indb.
Jajpur (Jajpore), by i Indien, i Orissa i Bengalen, i
Mahanadideltaet; omtr. 12 000 indb. Opholdssted for en
mængde sivaprester; berømt valfartssted, besøges aarlig
af mange tusen pilgrimme.
/akaxnar, se GI an sf ugle.
Jakel, tysk fordreielse af Jakob, bruges i den ældre
Wienerfarce som navn paa narren (Hans Wurst; s. d.).
I Danmark er navnet siden 18 aarh. kjendt fra Mester
J.-teatret paa Dyrehavsbakken ved Kbh. Robert Watt
udgav en del af de overleverede tekster i «Figaro, vers
og prosa» (1869). [Litt.: E. Nystrøm, «Dyrehavsbakken».]
Jakob, Isaks og Rebekkas anden søn, israeliternes
stamfader (1 Mos. 25—50). Han fralister sin tvillingbroder
Esau førstefødselsretten og senere efter sin moders
tilskyndelse Isaks velsignelse. Af frygt for Esau flygtede
han til sin morbroder Laban i Haran, hvor han opholdt
sig over 20 aar, egtede hans døtre Lea og Rakel og
erhvervede store hjorder. Endelig drog J. hjem og vinder
underveis Herrens velsignelse efter nattekampen ved
Jabbokelven og faar tilnavnet Israel. Mødet med Esau
forløb godt. Han havde 12 sønner og datteren Dina.
Slutningen af hans liv er opfyldt af fortællingerne om
Josef (s. d.). J. drager efter Josefs ophøielse til Ægypten
og bosætter sig i Gosen. Han blev begravet i Macpelas
hule hos sine fædre. Jfr. Mosebøgerne.
Jakob, Alfæus søn, en af Jesu 12 apostler, vistnok
den samme, som benævnes J. den yngre, søn af Alfæus
(Klopas) og Maria (Mk. 15, 40, jfr. Matt. 27, 56). Efter
legenden virkede han først i Palæstina, senere i Ægypten,
hvor han led døden paa korset.
Jakob, Jesu broder, son af Maria og Josef (Mk. 6, 3;
Matt. 13, 55 f.). For at hævde Marias stadige
jomfruelighed har navnlig romersk-katolske teologer søgt at vise,
at Jesu brødre var stedbrødre, Josefs børn i et tidligere
egteskab eller Jesu fættere. Indenfor evangelisk teologi
er dette nu opgivet. J. og hans brødre troede ikke paa
Jesus i hans jordeliv (Joh. 7, 5), men optræder straks
efter opstandelsen som medlemmer af menigheden (Ap. gj.
1, 14). Dette kan forklares ved, at Herren efter
opstandelsen har aabenbaret sig for J. (1 Kor. 15, 7). Han fik
en ledende stilling som forstander for menigheden i
Jerusalem (Ap. gj. 12, 17 o. a.). Sammen med Peter og
Johannes betragtedes J. som kirkens «søiler». Paa
apostelmødet i Jerusalem talte han et afgjørende ord (Ap. gj.
15, 13 f.). Medens han selv vedblev at overholde
Moseloven, hævdede han, at den ikke bør paalægges
hedningekristne. Josefus beretter, at ypperstepresten Annas (62)
lod ham stene. Andre sætter hans død senere. — Om
J.s brev, s. d.
pantalon (f) m, pantaloon @
latterlig figur i komedier og
pantomimer; (f) ogs. benklæder, bukser
= pantaloons © pl.
pantalonnade ® f, skøierstreg,
spøg; latterlig udflugt.
pante — ® (aus)pfanden — ©
distrain, seize — ® saisir (les
biens de q); faire une saisie chez q,
panteisme — (t) Pantheismus
m - @ pantheism — (f)
panthéisme m.
panteist — (t) Pantheist m —
(e) pantheist — ® panthéiste m.
panteistisk - (t) pantheistisch
— © pantheistic(al) - (f) panthéiste.
pantelaan — ® Anleihe (f) auf
Pfänder — © loan on a pawn
(pledge) - (f) prêt (m) sur gage,
pantelaan er — ® Pfand-
(ver)leiher m — © pawn-broker —
(f) prêteur (m) sur gages.
pantelaanerkontor,
-forretning - ® Pfandleihgeschäft n
-© pawn-broker’s office — ® bureau
(m) d’engagement.
panteleg — ® Pfänderspiel n
- © game of forfeits - ® jeu (m)
de gages; (lege p.) Jouer au gage
touché.
panteler (f) pæse, stønne;
bævre; banke heftig.
panter — ® Panther(thier) m
(n), Pardel m — © panther - ®
panthère m. ’
panthaver — (t) Pfandbesitzer,
-Inhaber, -nehmer, -gläubiger m
— © pledgee, pawnee; mortgagee
- (f) détenteur d’un objet engagé ;
créancier (m) hypothécaire.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
