Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jahr ... - Ordbøgerne: P - pantalon ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pantîère—pantsættelse
671
Jakob—Jakobinere
672
Jakob, søn af Zebedæus og Salome, kaldt «den ældre»,
broder til Johannes, en af Jesu 12 apostler. Før sin
kaldelse var han fisker ved Gennesaret sjø (Matt. 4, 21).
Paa grund af hans og broderens ildfulde karakter gav
Jesus dem tilnavnet Boanerges, tordensønnerne (Mk. 3,17).
Han hørte til Jesu snævreste vennekreds indenfor
apostlene (Mk. 5, 37 o. a.). Ga. 44 blev han henrettet paa
Herodes Agrippa I’s befaling (Ap. gj. 12, 2). Efter et
yngre sagn bragte J. kristendommen til Spanien, hvorfor
han æres som dette lands skytshelgen.
Jakobj konger af Aragonien. 1. J. I, erobreren,
konge 1213—76; erobrede efter langvarige kampe med
maurerne de Baleariske øer 1235 og Valencia 1238. Tog
korset 1269, men hindredes af en storm i sit forsæt.
Var en dygtig regent og lovgiver. — 2. J. II, den
retfærdige, konge 1291 — 1327, sønnesøn af 1.; fik 1285
Sicilien efter sin fader Peder III (s. d.) og 1291 Aragonien
efter sin broder Alfons III. J. modarbeidede adelens
egenraadighed og støttede sig til geistlighed og
borgerstand; arbeidede tillige paa at sammensmelte Aragonien
og Katalonien.
Jakob, konger af England af huset Stuart. 1. J. I (1566
— 1625), konge af Skotland (J.VI) 1567—1625, af England
1603—25 ; søn af Maria Stuart og Darnley. Efter moderens
tronfrasigelse kronedes J. til konge 1567 under
formynderskab af jarlerne Murray, Lennox o. a.; fandt sig med ro
i moderens skjæbne, især da Elisabeth skjænkede ham
en stor aarlig apanage og sikrede ham arveretten til
England, og selv efter Marias henrettelse 1587 sluttede
han forbund med Elisabeth mod Filip I I’s angreb 1588.
Som konge i England forfulgte J., der var strengt katolsk
opdraget, puritanerne og presbyterianerne med iver, men
da han dog ikke turde gjøre katolikerne til de
herskende, stiftedes krudtsammensvergelsen (s. d.) 1605.
Med parlamentet laa J. stadig i strid om
pengebevilg-ningerne og greb til ulovlige midler for at skaffe penge
uden parlamentets billigelse. Hans udenrigspolitik
forbitrede ligeledes nationen, dels da han ikke hjalp
protestanterne i trediveaarskrigen, og dels da han 1623 vilde
lade sønnen Karl (II) egte en spansk prinsesse. J. var
despotisk og nærede meget overdrevne forestillinger om
kongemagten og sin egen indsigt i alt muligt, især i
videnskaben ; Henrik IV af Frankrige kaldte ham
træffende «den viseste nar». J. egtede 1589 i Oslo Kristian I V’s
soster Anna. — 2. J. II (1633—1701), konge 1685 — 88,
søn af Karl I; holdtes under revolutionen i fangenskab,
men flygtede 1648 til Frankrige. Blev efter
restaurationen 1660 storadmiral og kjæmpede heldig mod
hollænderne 1665 og 1672. Som aabenlys katolik maatte
J. fratræde 1673 paa grund af testakten (s. d.) og hans
egteskab med den katolske prinsesse Maria af Modena
vakte megen harme; dog havde han stadig stort
herredømme over sin svage broder Karl II. Som konge
arbeidede J. paa gjenindførelse af absolutismen og den
katolske kirke, trodsede testakten ved at give embeder
til katoliker og ophævede den næsten ved sin
toleranceakt 1687. Da saa dronningen 1688 fødte en prins,
forfærdedes man ved tanken om et katolsk dynasti og
tilbød hans svigersøn Vilhelm af Oranien tronen. J.
tilbagekaldte saa alle sine ulovlige forordninger, men
forgjæves; parlamentet afsatte ham, og J. drog til Frank-
rige, hvor Ludvig XIV gav ham ophold paa slottet
St. Germain. — 3. J. (III), prætendenten, Edvard
Frans (1688 — 1766), foreg.s søn, anerkjendtes 1701 af
paven, Frankrige, Spanien o. a. som «J. III af England »;
Ludvig XIV anvendte ham nærmest som en trusel mod
England. 1716 landede J. i Skotland og søgte forgjæves
at reise en opstand; senere egtede han en polsk
prinsesse, Marie Klementine, og abdicerede 1744 til fordel
for sin søn Karl Edvard, der gjorde landgang i
Skotland 1746, men led et afgjørende nederlag ved Gulloden.
Jakob, konger af Skotland af huset Stuart. 1. J. I (1391
—1437), konge 1406—37, søn af Robert III; blev holdt
fangen i mange aar (1405—24) i England, hvor han egtede
jarlen af Somersets datter, Jane Beaufort; myrdedes ved
en sammensvergelse, da han søgte at knække adelens magt.
— 2. J. II (1430—60), konge 1437—60, foreg.s søn; i en
strid med huset Douglas dræbte han den mægtige jarl
William og lod slegtens eiendomme konfiskere; iDlandede
sig senere i de engelske tronstridigheder for at hjælpe
Henrik VI, men faldt ved Roxburgh. — 3. J. 111 (1453
—88), konge 1460—88, foreg.s søn; egtede 1469 Kristian I s
datter Margrete og fik i medgift Orknøerne og
Shetlandsøerne. J. førte et usselt yndlingeregimente og faldt
til-sidst under et oprør af adelen. — 4. J. IV (1472—1513),
konge 1488—1513, foreg.s søn; 1503 gift med Henrik VITs
datter Margrete og indtraadte i det spansk-engelske
forbund; kom senere i krig med England og faldt ind i
Northumberland, men blev slaaet og forsvandt sporløst
i slaget ved Flodden (1513). — 5. J. V (1512—42), konge
1513—42, foreg.s søn; erklæredes myndig 1524, men
frigjorde sig først 1528 fra adelsvældet ved at forjage
sin formynder, jarlen af Angus; førte krig med England
1532—34 og 1542; gift med Maria af Guise; deres datter
var Maria Stuart. — 3. J. VI, se Jakob I af England.
Jakob (d. omkr. 1310), greve af Nørre-Halland, søn af
Valdemar Seiers sønnesøn Niels af Halland; stod
fiendtlig overfor Erik Klipping, søgte tilslutning til Norge og
dømtes 1287 fredløs for at have deltaget i Eriks mord
1286. Han kjæmpede siden i de fredløses rækker, men
maatte 1305 afstaa sit land til Haakon V af Norge og
spillede siden ingen rolle.
Jakoba (Yakoba) el. Bauch i. Vest-Afrika, hovedstad i
prov. Bauchi i britisk Nord-Nigeria, beliggende s.ø. for
Kano paa Zaranda-fjeldets østskraaning, 670 m. o. h., i
den tidligere Haussa-stat Sokoto, med ca. 50 000 indb.
Handel og industri (bomuldstøier, lervarer).
Jakob Erlandssøn (d. 1274), d. erkebiskop, paa
mødrene side af Skjalm Hvides æt; gav som biskop i
Roskilde Kbh. dets første stadsret 1254. Blev s. a. erkebiskop
i Lund og kom, ærgjerrig og dybt gjennemtrængt af
tanken om kirkens supremati over staten, snart i strid
baade med almuen og med kong Kristoffer I. 1259 blev
han fængslet, men kongens død s. a. befriede ham; han
kaldte atter fremmede fiender til Danmark og udvirkede
1266 en pavelig legats sendelse hertil. Efter langvarige
stridigheder kom det 1272 til forlig; men paa hjemreisen
fra Rom døde han paa Rügen.
Jakobmere, 1789 navnet paa de liberale og
revolutionære medlemmer af den franske nationalforsamling, der
(efter først at have dannet Glub breton i Versailles) i
nov. 1789 leiede en sal i det tidligere jakobinerkloster i
pantière (f) f, (fugle)net;
jagttaske.
pantile (e) (indhul) tagsten, tag
pande.
pantin (f) m, hallingmand,
marionet.
pantning - ® Pfändung f - @
seizing, seizure, distraining — ®
saisie f.
pantobligation — (t) Pfand-
verschreibung f — (e) mortgagebond
— (D obligation (f) hypothécaire.
Pantoffel ® m. tøffel,
pantograph pantograpbe
(D m, storkesnabel, pantograf.
pantois (f) andpusten, forpustet;
forbløffet.
pantomime — (t) Pantomime f
— (el pantomime, dumb show —
® pantomime f.
pantophagist @ altspiser,
pantouflard (f) m, tøffelhelt,
pantoufle ® f, tøffel,
morgensko.
pantouflé (f) m, skrædder,
pantouflier (f) m, tøffel mager,
pantre 0 m, fæ, tosk, klods,
pantry (e) spiskammer, madbod,
pants @ pl’ benklæder,
permissioner.
Pantsch ® m, vom; bryg,
drik.
pantschen (t) skylle, blande,
pantsætte — ® verpfänden,
versetzen — (e) pawn, pledge,
hypothecate, mortgage - (f) engager,
mettre en gage.
pantsættelse — ®
Verpfändung, Versetzung f — © pawning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
