Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jaluit ... - Ordbøgerne: P - papier-carton ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
677
Jaluit—Jameson
678
papier-carton—papirkurv
japanske flaade led meget. Under den russisk-japanske
krig overskred japanerne Jalu efter et stort slag 1 mai 1904.
Jaluit, 0 i Stillehavet, den vigtigste af Marshalløerne,
paa 6° 8’ n. br. og 169° 38’ ø. L, 90 km.^ med 1000
indb. Det er en meget uregelmæssig atol (koralø) med
en stor lagune i midten og gjennemskaaret af flere
kanaler. — Blev opdaget 1809 og tilhører siden 1885
Tyskland._
^ amagäta, se Yam a gata.
, amaica [Jamaika], britisk ø i Vestindien, s. f. Cuba
og V. f. Haïti, en af de store Antiller; 240 km. lang, optil
75 km. bred, 10 898 km.^ med 830 000 indb. (1907). J.
er et fjeldland, som i øst i de Blaa fjelde naar en høide
af 2236 m. Fjeldene i det indre og den bratte
nordkyst er dækket af vakker tropisk skog, medens
sydkysten, som er lavere, er skogfattig. Klimaet er varmt
og jevnt med liden forskjel paa aarstiderne (Kingston
aaret 26°, januar 24.3°, juli 27.6°); lavere ned end 15°
synker temperaturen sjelden. Nedbøren er stor paa
nordkysten, mindre i sj^d. Ødelæggende orkaner er ikke
saa hyppige som paa de smaa Antiller; derimod har J.
lidt meget af jordskjælv, skjønt fjeldene ikke er
vulkanske. Den indianske urbefolkning var allerede i 1558
fuldstændig udryddet af spanierne, som indførte negre istedet.
Ved folketællingen 1891 var af øens 631 500 indb. 14 629
hvide, 121 955 blandinger og 488 625 sorte; dertil kommer
saa 10 116 indiske kulier og 500 kinesere. Der er ingen
statskirke, og de fleste af negrene er hedninger; over
antallet af kristne foreligger ingen opgave. I 1908 var
der 683 folkeskoler med 54 000 elever og endel høiere
skoler. Jordbruget er gaaet tilbage efter negerslaveriets
ophør; i den senere tid har det dog hævet sig igjen,
da plantageeierne har faaet lov til at indføre indiske
kulier. Der dyrkes bananer, sukkerrør, kaffe,
kokosnødder, kakao, tobak etc. Indførselen havde i 1907 en
værdi af omtrent 53 mill, kr., udførselen 43 mill. kr.
(bananer for 18 mill, kr., videre rum, kaffe, sukker etc.).
Der er (1908) 295 km. jernbane, 1425 km. telegraflinjer,
medens posten besørger over 8V2 mill. breve.
Stats-indtægterne er 21 mill. kr., statsgjælden 69 mill. kr.
Øen styres af en guvernør og et raad. — J. blev
opdaget af Columbus paa hans anden reise i 1494 og af
ham kaldt Santiago. Øen blev erobret af
engelskmændene i 1655, men først afstaaet af Spanien i 1670.
Den fik nu navnet J., som betyder skog- og vandlandet.
Jamaicamuskat [l^amdika-J, m a c i s b 0 n n e r, frøene
af et i Vest-Afrika hjemmehørende og i Vestindien
dyrket træ, monodora mijristica. Frøene, som indeholdes i
appelsinstore frugter, bruges som surrogat for muskat.
Jaman, Col de [kål dd zamå’J, alpepas nø. f.
Genfersjøen, mellem Montreux og Saanedalen, 1516 m. o. h.,
forbinder Vevey og Montreux med Montbovon.
Jambe, se I a ni be.
Jambol (Jamboli), by i Østrumelien, ved Tundscha ;
15 708 indb. (1905). Vinavl og forfærdiger ulddækkener.
Jambösa, stedsegrønne trær af myrtefamilien med
spiselige aromatiske frugter, der hos den i Ostindien
vildtvoksende og i alle tropeegne dyrkede j. malaccensis
er røde og store som æbler og dufter som roser.
James [dzémz], George Payne Rainsford (1801
—60), eng. romanforfatter, f. i London, adskillige aar
britisk konsul i Richmond (Virginia), død som
generalkonsul i Venedig. Hans historiske romaner er blevet til
under indflydelse fra Scott og Dumas d. ældre. Blandt
disse bør nævnes: «Richelieu», «Darnley» og «Henry
Masterton». Ogsaa som egentlig historisk forfatter har
han gjort sig gjældende med verker som «Life of the
Black Prince», «Life of Richard Coeur de Lion» o. a.
James [dzëmz], Henry (1843—), amer, forfatter, f. i
New York; kom som barn til Europa og blev opdraget
i Paris, studerede dernæst nogle aar ved Harvard
universitet i Amerika, men reiste atter til Europa og
tilbragte lange tider i England, Frankrige og Italien. Han
er europæeren blandt de amerikanske forfattere, og hans
fortællemaade er paavirket af Maupassant og Bourget.
Blandt hans talrige romaner og noveller kan nævnes :
«Roderick Hudson», <The American», «Daisy Miller»,
«The Europeans», «Washington Square», «The Portrait
of a lady». Blandt hans øvrige skrifter: «French poets
and novelists» samt en udmerket biografi af Nathaniel
Hawthorne.
James [dzëmz], Thomas (1593—1635), eng. arktisk
sjøfarende; udsendtes 1631 af kjøbmænd i Bristol for at
finde Nordvestpassagen. Han seilede 3 mai 1631 med
«Henriette-Marie» og naaede Grønland 4 juni, forsøgte
at trænge frem mod nordvest, men maatte tage kursen
mod sydvest ned i Hudsonsbugten, hvor den sydligste
del er opkaldt efter ham. Efter flere mislykkede forsøg
vendte han tilbage til Bristol 22 okt. 1632. Han har
udgivet «The strange and dangerous voyage of captain
Thomas James in his intended discovery of the
Northwest passage».
James [dzëmz], William (1842—), amer, filosof,
1872 professor i filosofi ved Harvard universitet, har
udgivet en række betydningsfulde verker: «Principles of
psychology» (1890), «Text-book of psj^chology» (1892),
«Human immortality» (1897), «The will to believe and
other essays» (1898), «Talks to teachers on psychology,
and to students on life’s ideals (1899; norsk overs, ved
E. Aas, 1905); «The varieties of religious experience»
(1902; dansk overs, ved E. Lehmann og C. Mønster,
Kbh. 1906); «Pragmatism», «A new name for some old
ways of thinking» (1907), «The meaning of truth» (1909),
«A pluralistic universe» (1909). — J., der er det moderne
Amerikas betydeligste filosof, har fordybet sig i «Mind
cure» og «Christian science^ (s. d.) og har stillet sig som
opgave at gjenopvække den gamle eng. deisme i en ny halvt
kristelig skikkelse. J. kalder sin filosofi «pragmatisme».
James bay [dzëmz hë], den sydligste del af
Hudson-Bay, er opfyldt af mange øer, de største er Agoomska
og Charlton Island. Bugten opdagedes 1610 af Hudson.
Jameson [dzemsdn], Leander Starr (1853—),
sydafrikansk politiker; f. i Edinburgh. Efter at have
studeret medicin i London blev han 1878 læge i Kimberley.
Her gjorde han Cecil Rhodes’(s. d.) bekjendtskab og
medvirkede 1893 til erobringen af Matabelelandet, hvis
statholder han derpaa blev. I forstaaelse med Cecil Rhodes
faldt J. i de sidste dage af dec. 1895 med 800 mand
ind i Transvaal for at vinde det for England, men ved
fremfusenhed og mangel paa de nødvendige forberedelser
blev hele foretagendet (kjendt under navnet «Jameson’s
raid») en dundrende fiasko. J. blev fanget ved Krûgers-
papier-carton (D m, karton,
papier damas ® m,
damaskpapir, -tapet.
papieren ® papir(s) , af papir,
papier-linge ® m, papirserviet,
papier-marbre ® m,
marmoreret papir.
Papierstaude ® f, papyrus,
papier-tenture (f) m, tapet.
Papierwickel ® m, papillot.
papilionacé (D,
papilionaceous (e) (bot.) sommerfuglagtig;
erteblomstret.
papillary, papillons ©vorte-;
vortet.
papille ® f, papille, vorte,
papillon ® m, sommerfugl;
(flg.) flygtigt, ustadigt menneske;
(diamant)smykke ; gasblus.
papillonne (?) f, flagrelyst ;
ustadighed.
papillonnement(?)m, (ustadig)
flagring.
papillonner ® flagre omkring,
papillotage (?) m, flimring;
blunking (med øinene); (flg.)
glimmer; krølling med papillotter.
papillote ® f, papillot;
papir-krølle.
papilloter (?) flimre; blunke
(øie); glimre; sætte papillotter (i
haaret).
papin (?) m, barnemad,
papir - (t) Papier n - ©
paper — (g) papier m.
papirkniv - (t) Papiermesser,
Falzbein n — (e) paper-knife,
-cutter — (?) coupe-papier ; plioir m.
papirkurv - (t) Papierkorb m
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
