Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Janin ... - Ordbøgerne: P - Päpstler ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
682
Jansen—Janssen
684
Päpstler—par
Janin [zanœ’J, Jules Gabriel (1804—74), fr. forfatter,
berømt i sin tid; var i over 40 aar teateranmelder for
«Journal des débats», hvor han blændede samtiden med
sine spillende og fantastiske recensioner, som han siden
samlede og udgav med den pretentiøse titel «Histoire de la
littérature dramatique». Som romanforfatter debuterede
han i Hoffmanns dengang saa yndede romantiske smag;
senere gik han over til Bonsens-skolen, da den kom paa
moden. J. forsøgte sig ogsaa som reiseskildrer og
litterær kritiker. Han holdt stor salon i Paris.
Ja’nina (tyrk. Jania, Joannina), vilajet i Tyrkiet,
Syd-Albanien, deles i Berat, Ergeri, J. og Preveza; 17 900
km.^ med 527100 indb., albanesere i nord og grækere i
syd. Hovedstaden J. ligger paa vestkysten af J.-sjøen
(oldtidens Pambotis); 20—30 000 indb. J. har 14 moskéer,
7 græske kirker, 2 synagoger, gymnasium, 8 skoler og
er sædet for flere europæiske konsuler. — J. er en
gammel by, blev opbygget paany af Komnenos 1118, men
straks efter ødelagt af normannerne og kom 1422 under
tyrkerne.
Janitschek, Hubert (1846—93), t. kunsthistoriker,
blev 1877 kustos ved kunstindustrimuseet i Wien og har
senere været professor i Prag, Strassburg og Leipzig.
Han har særlig behandlet italiensk og tysk kunst og var
fra 1880 redaktør af det bekjendte tidsskrift «Repertorium
für Kunstwissenschaft».
Janitsjarer (tyrk. jeni tscherU nye krigere), troppekorps
oprettet 1329, fra først af udelukkende rekruteret af
røvede kristne gutter, der opdroges i islam. Udmerkede
sig ved sin tapperhed og disciplin, bl. a. ved
Konstantinopels erobring 1453. Korpset gjorde kun tjeneste
tilfods og skilte sig ved sin ensartede udrustning fuldstændig
ud fra den tids tropper. Erhvervede efterhaanden mange
særrettigheder, der ledede til overmod og overgreb. Under
et j.-oprør blev endog Selim III dræbt. Da Mahmud II
vilde reorganisere den tyrkiske hær efter europæisk
mønster, maatte han først ved hjælp af albanesere og
andre paalidelige tropper knække j.s modstand,
hvorefter korpset i 1826 opløstes.
Janitsjärmusik er egentlig tyrkisk militærmusik for
blæseiustrumenter, tromme, bækken, gongong, triangel,
halvmaane. Flere af disse instrumenter bruges dog ogsaa
i operaen og symfoniske verker.
Janitza (tyrk. Jenidsche Vardar), by i Tyrkiet, vilajet
Saloniki, Makedonien, 22 km. v. f. Vardar; 9000 indb.
J. driver tobaksavl. I nærheden ligger ruiner af Pella.
Janko, Paul V. (1856—), ung. pianist og matematiker.
Opfinder af Jankoklaveret (1882) med seks tangentrækker
i trappeform over hinanden. Systemet, der dog har
fundet ringe indgang, medfører forskjellige lettelser ved
fingergreb, transposition, anslag, legatospil m. v.
Janku, Avramu (Abraham) (d. 1872), rumænsk
folkefører i Ungarn; samlede 1848 store skarer om sig til
kamp mod magyarernes undertrykkelseslyster, opnaaede
intet trods Østerriges seier 1849 og døde afsindig, da han
saa sin kamp spildt.
Janmal (Jalmal el. Samojedhalvøen), halvø i
Nord-ishavet, stikker ud fra Sibirien og skiller mellem
Karahavet og Obs mundingsbugt; 700 km. lang og optil 200
km. bred. Øde tundra, ubeboet, besøges nu og da af
samojeder.
Jan Mayen, ø i det nordlige Ishav, mellem Island og
Spitsbergen, 70° 49’—71° 9’ n. br. og 7° 53’—9° 5’ v. 1.
f. Grw., 55 km. lang, 3—15 km. bred, 372 km.^ stor.
Den bestaar af to af en smal landtange forbundne dele.
Den nordøstre del optages helt af vulkanen Beerenberg
(2545 m.), den sydvestre del bestaar af lavamasser med
talrige askekegler og kratere. Beerenberg er aldeles
isdækket, til alle sider skyder gletschere sig ned til havet
uden dog at danne isbjerge, da ismasserne, naar de naar
havet, opløser sig i smaa blokke. Vulkanske udbrud er
kjendt fra 1732 og 1818. Aarstemperaturen er -^2.3^.
Øen blev sandsynligvis seet af Hudson allerede 1607 og
igjen opdaget 1611 af hollænderen Jan Mayen, der gav
den sit navn. Den var 1882—83 opholdssted for den
østerrigske i)olarstation under Wilczek og er beskrevet af
H. Mohn: «Den norske Nordhavsekspedition» (Kra. 1892).
(Se Oversigtskart over Europa, bd. H, sp. 1476.)
Janow, Matthias von (omkr. 1350—94), böhmisk
prest, studerede i Paris (deraf navnet Matthias Par is
i-ensis) og blev 1381 domherre i Prag; bekjæmpede
kirkelige misbrug, fremmede bibelstudier og vif kede saaledes
som forløber for Hus. Hans hovedverk «Regulæ veteris
et novi testamenti» er endnu ikke udgivet som helhed.
Jansen, Gom el i s (1585—1638), nederlandsk teolog,
grundlægger af jansen ismen, professor i teologi i
Löwen og 1635 biskop i Ypern. Efter 22 aars arbeide
fuldendte han kort før sin død sit hovedverk «Augusti
nus, seu Doctrina St. Augustini» (udkom 1640). Her
fremstiller han Augustins lære om synd og naade som
den rette kirkelære i modsætning til jesuiterne. Dette
vakte forbitrelse hos den jesuitiske teologi. 1642 forbød
pave Urban VIII bogen. Alligevel vandt den stor
tilslutning. I Frankrige optraadte Jean Duvergier de Hauranne,
abbed af St. Gyran, og senere Antoine Arnauld som
jansenismens ledere. Klosteret Port-Royal ved Paris, hvor
Arnaulds søster var abbedisse, var dens hovedfæstning.
Omkring dette samlede sig en række lærde og fromme
mænd, som arbeidede for en tilbagevenden til Augustin
og bekjæmpede jesuiterne. Disse opbød al sin
ind-flj^delse for at verge sig. Efter opfordring fra 85 franske
biskoper fordømte Innocens X fem sætninger af J.s bog
som kalvinsk kjetteri. Jansenisterne erklærede, at de
bøiede sig for pavens afgjørelse, men at de dømte
sætninger ikke fandtes i J.s bog. 1656 udkom Pascals
«Lettres provinciales», som mesterlig hudflettede den
jesuitiske moral. Striden antog stadig skarpere former,
og da Ludvig XIV støttede jesuiterne, maatte mange
jansenister forlade Frankrige. Kampen blev brændende,
da Pascasius Quesnel 1693 udgav et nyt testamente med
noter i jansenistisk aand. 1709 blev klosteret i
Port-Royal ophævet. 1713 fordømte Glemens XI ved
konstitutionen «Unigenitus» 101 sætninger hos Quesnel som
kjetterske, hvoraf nogle fra bibelen og kirkefædrene.
Den franske geistlighed delte sig i to partier, akceptanterne
(konstitutionisterne), som antog pavens afgjørelse, og
apellanterne, som forkastede den og appellerede til et
kirkemøde. Disse lededes af erkebiskopen af Paris,
kardinal Noailles. Da staten i stigende grad støttede
jesuiterne, maatte appellanterne efterhaanden opgive sin
sag. 1728 underkastede Noailles sig, og faa aar efter
blev «Unigenitus» rigslov i Frankrige. Resterne af jan-
Päpstler ® m, papist.
Päpstlerei ® f, papisteri,
päpstlich (t) pavelig.
Papsttum (t) n, pavedømme,
papule (D f, varmeblemme;
(bot.) blære.
papyrus — ® Papyrus m —
@ & ® papyrus m.
paquage (f) m, pakning,
nedlægning (af fisk).
pâque (D f, jødisk paaske;
paaskelam.
Pâques ® m, (de kristnes)
paaske. P. (f pl) closes søndag
efter paaske. faire ses
(bonnes) P. gaa til alters (i paasken).
paquebot (f) m, postskib,
pas-sagerbaad.
paquer (g lægge ned (fisk).
pâquerette ® f, (bot.) bellis,
tusenfryd.
paquet (î) m, pakke, bylt, knytte,
bundt; (flg.) byrde; stikpille,
spydighed; tyksak; fæ, tul. faire
(plier) son p. pakke sig, pigge
af (dø). avoir son p. blive
skuffet; være døddrukken; faa en
overhaling, porter SOn p. være
pukkelrygget, p. de mer (styrt)siø.
paquetage ® m, (op)pakning.
paqueter (?) pakke (ned),
paqueteur ® m, indpakker,
paqueur (Î) m, paqueresse
f, sildepakker(ske).
par — ® Paar n; (nogle) ein
paar ~ (e) pair; couple; brace (of
hounds); (nogle) a couple of, a few,
some — (D paire; couple f; (nogle)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
