Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Janssen ... - Ordbøgerne: P - paradisfugl ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
685
Janssen—Japalpur
086
paradisfugl - paraître
Janssen, Karl (1855—), t. billedhugger, efterfølgende
P. T. T. J.s broder, er født i Düsseldorf, ved hvis akademi
han er professor siden 1893. Hans hovedverk er fontænen
foran stænderhuset sammesteds; ellers har han, foruden et
par offentlige monumenter, frembragt en række gravmæler.
Janssen, Peter Johann Theodor (1844 -1908), t.
maler, født i Düsseldorf, hvor han fra 1877 er professor
ved akademiet, siden 1895 dets direktør. Han har især
modtaget indtryk fra Düsseldorferskolens ældre, mere
monumentale retning og har selv væsentlig udført
fresker og lignende store opgaver, med historiske emner i
Krefelds og Erfurts raadhuse, Bremens børs og
Zeughaus i Berlin, af mere filosofisk natur i akademiet i
Düsseldorf.
Janssen [zâsœ’], Pierre Jules César (1824—1907),
fr. astronom; 1865—71 professor i fysik ved L’école
spéciale d’architecture. Under solformørkelsen 18 aug.
1868 i Indien opdagede J. en metode, hvorved man til
enhver tid kan iagttage solens protuberanser, ikke alene
under formørkelser. J. forestod fra 1876 til sin død det
af ham grundede astrofysiske observatorium i Meudon
ved Paris og opdagede paa Mont Blanc lovene for
sur-stofspektrets absorption.
Janssens, Abraham (kaldt A. J. van Ny ussen)
(1569—1632), flamsk maler, fik sin første uddannelse i
Antwerpen, men opholdt sig dernæst en række
grundlæggende aar i Italien. Han er Rubens’ samtidige, troede
sig selv hans lige og behandler med forkjærlighed de
samme flotte allegoriske, historiske og religiøse emner.
, anssens, Gornelis, se Geulen, Cornelius J. van.
Janssen, Erik (1808—50), sv. sektstifter; tidlig
religiøst vakt begyndte han 1843 at optræde som prædikant
og vandt tilslutning; hans virksomhed antog snart
karakteren af sværmeri. Han erklærede sig for ufeilbar. Guds
profet, og lod offentlig Luthers og Arndts
opbyggelses-skrifter brænde som vildledende. Hovedpunktet i hans
lære er de troendes umiddelbare syndfrihed. Da
øvrigheden skred ind, udvandrede han 1846 med omkr. 800
tilhængere til Amerika, hvor de grundede kolonien
Bi-shopshill i Illinois og indførte eiendomsfællesskab. 1850
blev J. skudt af en kolonist, som ønskede at forlade
ham, men hvis hustru J. søgte at holde tilbage. I nogle
aar styredes kolonien af de syv ældste, men indre spild
bevirkede, at denne opløstes.
Janssen, Eugen Fredrik (1862—), sv. maler, har
vundet et navn som skildrer af naturen rundt Målaren
og ved Stockholm. Hans landskaber udmerker sig ved
den moderne svenske skoles noget effektfulde behandling;
foruden i svenske gallerier er han repræsenteret ved et
udmerket landskab i Kunstmuseet i Kra.
Jansson, Gustaf (1866-), sv. forfatter, opr. maler,
debuterede i 1890-aarene, men slog først igjennem med
den moderne robinsonade «Paradiset» (1900, dansk, tysk
o. fl. overs.) og grundfæstede sit ry med den store
skildring fra Boerkrigen «Abrahams offer» (1901, dansk,
norsk o. fl. overs.), hvis krigsskildringer med sin
frem-hæven af krigens uhygge gjorde stor virkning. Derpaa
fulgte bl. a. «Nils Doblare» (1903), roman fra 16 aarh.,
«De första människorna» (1906), en frisk, men tragisk
endende fortsættelse af «Paradiset», «Ön» (1908), skisser
fra Stockholms skjærgaard, og den moderne grubearbei-
derskildring «I mörkiet» (1909) samt «Faran» (1909;
norsk overs, ved G. J. Hambro) med emne fra Attilas
dage. Ogsaa som dramatiker har J. med held forsøgt sig.
Hans fortælleevne er stor og rig, han skildrer bedst de
udadvendte naturer og magter ikke problempsykologien.
Jantzen, Johannes (1865—), d.-n. sjøfartskyndig, født
i Kjøbenhavn, hvor han tog juridisk embedseksamen
1888. Ved oprettelsen af Nordisk skibsrederforening (s. d.)
1889 ansat som dennes sekretær, fulgte med, da kontoret
1891 flyttedes til Kra., og blev 1898 dets bestyrer. Siden
1900 udgiver og redaktør af «Nordiske domme i
sjøfarts-anliggender». Har desuden skrevet «Befragtningsklausuler
og havarier. Haandbog for redere og skibsførere m. fl.»
(Kra. 1900), «Lærebog i sjøret», n. udg. ved advokat E.
Eckbo (Kra. 1908) og «Maanedsbefragtning» (Kra. 1909).
Januar, aarets første maaned, er opkaldt efter Janus,
aarets og fredens gud. J. (og februar) blev af Numa
Pompilius (s. d.) føiet til de opr. af Romulus indførte
10 maaneder, men blev senere sat forrest. J. har 31
dage. — Luftens middeltemperatur er i Norge i j. under
O undtagen paa den ytre kyststrækning fra Røst til
Oksø, hvor den er over 0° (Ona fyr, Romsdal +2.7°,
Sognefjordens munding + 2.5° G.). Det er koldest i det
indre af Finmarken (Karasjok —15.8°) og i Østerdalen
(Tønset-f- 12.1°). Mellem disse kuldecentrer er der et
varmere strøg over Trøndelagen til Jamtland (Trondhjem
-^2.6°, Lierne 8.3°). Kristiania har 4.4°, Bergen
+ 1.2°, Bodø 1.6°, Tromsø 3 ° og Vardø 5.6°.
Januarius (lat., portner), ital. St. Gennaro, helgen, biskop
af Benevent, skal have lidt martyrdøden under Diocletian.
Han er Neapels skytshelgen, og i domkirken gjemmes
hans hoved og to flasker størknet blod. Tre gange
om aaret nærmes flaskerne til hovedet, og blodet skal
da paany blive flydende. Udebliver dette «under», varsler
det ulykke for byen.
Janus, gammel italisk guddom; navnet er besiegtet
med det lat. ord for dør, j a n ua, og J. er fra gammel tid
den hellige vogter af husets indgang som Vesta af arnen.
Idet torvet (forum) i Rom
betragtedes som et slags
folkets hus, hvor Vestas
helligste tempel stod, fik
det ogsaa sin hellige
indgang, en port, som var
viet J., og som bar hans
billede, med to ansigter,
mod øst og vest. I
krigstid stod portfløiene aabne
(og det var det almindelige,
da romerne næsten altid
havde krig), medens de
lukkedes i fredstid. Under
keiser Augustus lukkedes
de tre gange, tidligere var
det efter traditionen kun skeet to gange. Som guden for
indgang blev J. tillige gud for al begyndelse. Aarets første
maaned, januarius, bar hans navn, og den første dag i
hver maaned var helliget ham; især paa disse dage ofredes
til ham, mest ublodigt offer, vin og kager. Han afbildedes
ofte, mest dog kun hovedet, som viser et ansigt til hver side.
Japalpur, se Jabalpur.
Janiis-hoved paa en rom. mynt.
paradoks — ® Paradoxon n
- (e) paradox - (f) paradoxe m.
paradoksal — (t) parodox —
(ê) paradoxical — ® paradoxal,
parados (f) m, (mil ) rygvold.
parafere - (t) paraphieren
-@ paraph - (?) parapher.
parafin - ® Paraffin n — (?)
paraffin (oil) - (|) paraffine f.
parage (g m, havstrøg, farvand.
paradisfugl — ® Paradies
vogel m - @ bird of paradise
-©oiseau de paradis; paradisier m.
paradisisk - ® paradiesisch
- @ paradisiacal ~ (?) du
paradis; paradisiaque.
paradisæble - ® Paradies
apfel m - @ paradise apple - (?)
pomme (f) d api.
nos, ces p.s vor, disse kanter af
verden, de haut p. fin, fornem.
paraglace (?) m, isbryder (paa
skib\
paragoge (e) & (?) f, (gram.)
endetillæg, tilføjelse,
paragon ^e) mønster,
paragraf — ® Paragraph m
- e~) paragraph, section - (Ï)
paragraisse ® m,
antima-kassar.
paragraph @ paragraf; afsnit,
stykke; notis, i blad; paragrafere,
inddele paragrafvis.
paragraphical (ê) inddelt i
paragrafer, paragrafvis.
paragraphist @ bladneger,
paraître (?) vise sig. komme
tilsyne; frem-, optræde, dukke op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
