Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan ... - Ordbøgerne: P - parfaire ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
698
Japan
688
parfaire- pariétaire
med hele slegters undergang, tilrev Joritomo af siegten
Minamoto (s. d.) sig magten 1185 og lod sig af mikadoen
udnævne til shogun, d. e. overfeltherre; embedet blev
arveligt i hans æt. Men heller ikke Minamotoerne (1185
-1334) kunde bevare magten; en anden familie, Hojo,
lykkedes det endog en tid at være regenter for
shogu-nerne, som igjen styrede for mikadoen. Alligevel
vedblev shogunatet som institution trods de voldsomme
kampe, og et enkelt « mikadooprør» i 14 aarh. mod
for-mvnderskabet førte ikke til andet, end at shogunatet gik
over til siegten Ashikaga (1335—1573).
Militærstatholderne, som shogunatet havde skabt for at sikre sig
magten, blev efterhaanden selvstændige smaafyrster, daimioer
(s. d.), som med sine hære af samuraier (s. d.) laa i
evindelige indbyrdes feider. Shogunens magt blev ganske
brudt, et fuldstændigt anarki udviklede sig i 16 aarh.,
og shogunatet blev ophævet. Samtidig indtraf
europæernes ankomst, 1542 landede portugiserne paa Kiusjiu og
indledede venskabelige handelsforbindelser, og 1549 kom
Franz Xaver (s. d.) for at præke kristendommen. Tilsidst
lykkedes det den mægtige samuraifører Nobunaga (s. d.)
at afsætte Ashikagaerne 1573 og regjere i mikadoens navn.
Hans efterfølger, en af J.s eventyrligste krigerskikkelser,
Hideyoshi (1582—98), knækkede helt daimioernes magt og
paabegyndte Koreas erobring, hvorved den i saa lang tid
afbrudte kulturforbindelse med Kina atter gjenoptoges. —
–Tokuga va-shogun atet 1603 — 1868, afsperringens
tid. Efter nye kampe mellem daimioerne tilrev Ijejasu
af Tokugavaætten sig magten. 1603 udnævnte mikadoen
ham til shogun og gjorde embedet arveligt i hans hus.
Ijejasu (d. 1616), en af J.s største statsmænd,
centraliserede atter regjeringen gjennem et nyt lenssystem og
lovgivning om samfundsklassernes inddeling, hvorved
han skabte det .!., som bestod indtil 1868. Mikadoen
afsperredes i Kioto som guddommelig person fra enhver
berøring med omverdenen. Shogunen blev alle daimioers
(ca. 260) lensherre, til hvem de maatte betale skat og
stille soldater; en tid af aaret skulde de ogsaa opholde
sig i hans nye hovedstad Jeddo (Tokio) ligesom Ludvig
XlV’s vasaller. Under daimioerne stod den menige adel,
samuraierne, J.s egentlige krigerstand, som med retten
til at bære to sverd ogsaa bevarede sin vilde tapperhed
og gammeldagse æresbegreber, især hengivenhedspligten
overfor lensherren. Efter adelen kom folket, hejmin,
der igjen ifølge Ijejasus love var delt i flere klasser,
bønder, haandverkere og handlende. Efter de foregaaende
aarh und reders uendelige borgerkrige fulgte nu en
frugtbringende fredsperiode, hvori videnskab, kunst og
haand-verk naaede en rig blomstring, og den nylig gjenknyttede
forbindelse med Kina skabte det høit kultiverede J.,
som Europa fra midten af det 19 aarh. lærte at beundre.
Men efterhaanden blev Tokugavaættens mænd
ubetydelige og svage regenter, et rig>raad indskrænkede deres
myndighed sterkt, og regjeringen blev yderst konservativ
og fiendtlig stemt mod al fremmed paavirkning, saa at
man kom ind paa et fuldstændigt afsperringssystem.
Følgen heraf var, at alt handelssamkvem med europæerne
næsten ophørte, 1639 blev portugiserne udvist og kun
hollænderne fik adgang til den lille ø Desjima ved
Nagasaki ligesom kineserne. Kristendommen, der i 16
aarh. havde vundet nogen fremgang, blev ligeledes for-
budt, en tid endogsaa forfulgt, og efter et oprør 1637
blev den helt udryddet. — I fuld overensstemmelse med
denne fremmedfiendtlige følelse fremkom en kraftig
reaktion mod kinesisk litteratur og filosofi. Den sjintoistiske,
nationale historieoverlevering blev gjenopfrisket, og man
paaviste mikadoens oprindelige magt som øverste hersker.
Særlig stor blev forbitrelsen over Tokugavaernes magtran
hos Syd-J.s samuraiklaner, der havde en gammel hevn
at tage over Ijejasus efterkommere. Da saa shogunen
1854 maatte gaa ind paa at afslutte en handelstraktat
med de Forenede stater og derefter med England og
Rusland, viste det sig, at han ikke længere kunde
opretholde afsperringssystemet, og forbitrelsen brød løs med
overfald paa de fremmede og oprør mod shogunen.
Daimioernes hensigt var nu at ophæve shogunatet og
forjage de fremmede, men udviklingen blev en helt
anden. Som straf for et fremmedoverfald bombarderede
en fransk engelsk-nordamerikansk flaade 1864
Shimono-seki, og okt. 1865 maatte mikadoen undertegne
handels-traktaterne. Lensfyrsterne slog da fuldstændig om og
indsaa, at man maatte tilegne sig vestens kultur.
Derimod vedblev oppositionen mod shogunen eller taikunen,
som han ogsaa blev kaldt, efter en blodig borgerkrig
seirede mikadoens tilhængere, Syd-J.s samuraier, 3 jan.
1868 erklærede keiseren, Mutsuhito, shogunatet for
ophævet, og residensen flyttedes til Tokio fra det gamle
hellige Kioto. — Oplysningens tid, meiji, 1868—95.
Shogunatets fald og mikadoens gjenerhvervelse af sin
gamle magt er det store vendepunkt i J.s udvikling,
forspillet til et gammelt kulturfolks ungdommelige
renaissance. Intetsteds i historien ser man en saa pludselig
omveltning, en saa dybt indgribende ændring i et helt
folks livsvaner og gjennem aarhundreder fæstnede
begreber. Fra at være en middelalderlig feudalstat gik J.
med et over til at blive en centraliseret embedsstat med
sterk kongemagt for faa aar efter at indrangeres i de
konstitutionelle staters række. Mikadoen opgav sin
tidligere fuldstændige afsperring fra omverdenen og tog
energisk fat paa sine nye opgaver som statens styrer.
Ved lensvæsenets ophævelse 1869 forbeholdt daimioerne
sig embederne som statholdere, men allerede 1871
lykkedes det keiseren, Mutsuhito, at faa dem til frivillig at
opgive lenene mod en kapitalerstatning. Samtidig
ophævedes Ijejasus samfundsordning, statsborgerlig lighed
fastsloges f^or alle samfundsklasser, og adgang til embederne
blev aaben for enhver; alligevel oprettedes en ny adel
med de sedvanlige europæiske titler: marki, greve etc.
Ved siden af mikadoen oprettedes et raadgivende senat
paa 32 medlemmer og et statsraad efter fransk mønster.
En følge af, at mikadoen kom til magten, var ogsaa, at
den gamle, nationale sjintolære atter erklæredes for
statsreligion 1869, buddhismen mistede sin beskyttede
stilling, og dens templers og presters mange rigdomme
beslaglagdes af staten ; tillige ophævedes de mange
buddhistiske tiggermunkeordener. Forbudet mod
kristendommen vedligeholdtes endnu en tid, den blev endog
tildels forfulgt, men 1876 ophævedes forbudet, 1884
indførtes fuld trosfrihed, og sjintoismen ophørte at være
statsreligion med statslønnede prester. Men ikke alene
den politiske ogsaa hele vestens tekniske og sociale
kultur forstod japanerne at tilegne sig. Telegraf, jern-
parfaire ® fuldende; udfylde,
komplettere.
parfait (D fuldendt,
fuldkommen, fuldstændig; fortræffelig,
ud-merket; m, perfektum, accord
(m) p. grundakkord.
parfaitement ® udmerket,
brilliant; ja vel, ja da, ja vist!
partilage ® m, optrevling.
parfiler (?) optrevle; trevle,
plukke op.
parfois (f) underUden, stundom;
af og til.
parforcejagt — ® Parforce ,
Het.jagd, Hetze f - @ hunting
witti tiounds; hunt - ® chasse (f)
à courre.
parfyme — (t) Parfüm n (m),
Parfümerie, Essenz f - (e) perfume
— (f) parfum m.
parfymehandel, parfymeri
— (t) Parfümeriehandel m - @
perfumery — (f) parfumerie f.
parfymehandler — ®
Par-fumeriehändier m — (e) perfumer
— (f) parfumeur m.
parfymere — (t) parfümieren
— (e) perfume — (f) parfumer.
parhélie ® f, parhelion (e)
bisol.
pari - ® pari - (e) par - ®
pair.
pari ® m, veddemaal, indsats;
pariade ® f, parring(stid): par.
parieren (î) parere; lystre,
vedde.
parier ® vedde,
pariétaire ® f, vægurt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
