Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan ... - Ordbøgerne: P - parfaire ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
699
pariser—parlamentere
Japan 688
688
bane og dampskibsfart udvikledes hurtig; et postvæsen
oprettedes 1872. Myntvæsen indrettedes 1871 efter
amerikansk mønster. Den gregorianske kalender indførtes
1 jan. 1873. Et universitet i Tokio grundlagdes 1872
med indkaldte europæiske lærere. Almindelig vernepligt
indførtes 1873, et for den gammeldagse, ridderlige
syns-maade voldsomt indgreb i samuraiernes ældgamle
forrettighed til at bære to sverd. Alle disse reformer vakte
naturligvis paa sine steder megen harme: Mikadoen
tilsidesatte sin guddommelige anseelse o. s. v. Særlig,
krigeradelen følte sig tilsidesat, og 1876 udbrød den
farlige samuraiopstand ledet af Satsumaklanens daimio
Takamori Saigo (s. d.). Først efter to aars blodige kampe
blev oprøret kuet, samuraistanden blev definitivt
ophævet og henvist til at drive borgerligt erhverv. —
Allerede 1869 var det tanken straks at indføre en fri
forfatning. Kravet herom blev trods regjeringens
modstand stadig sterkere fremholdt, særlig 1874 af de liberales
fører Itagaki (s. d.). Efterat man 1875 havde hørt en
raadgivende forsamling af provinsembedsmænd^
indrettedes derfor ogsaa 1878 forberedende, folkevalgte
provinsforsamlinger, og 1880 lovede regjeringen en forfatning
inden 10 aar. 1885 afskaffedes det gamle statsraad, og
et fagministerium oprettedes under marki Ito (s. d.).
Denne udarbeidede derefter forfatningen nærmest efter
preussisk mønster, feb. 1889 kundgjordes den, og 29
nov. 1890 aabnedes J.s første parlament. — Under dette
rastløse indre reformarbeide kunde J. ikke optræde med
stor kraft udad ; først lære af fienderne, siden slaa dem,
blev valgsproget. Derfor arbeidede regjeringen først og
fremst paa et godt forhold til de europæiske magter for
derved at vinde frem til ligestilling med dem. En stor
sendefærd under Ivakura (s. d.) drog 1872 over
Nordamerika til Europa for at indlede faste diplomatiske
forbindelser. Overfor Rusland vistes eftergivenhed, idet
J. til dette afstod Sachalin 1875 mod at faa Kurilerne.
Derimod annekteredes Boninøerne 1876 og Liukiuøerne
1879. Overfor Kina var forholdet flere gange spændt
særlig paa grund af modstridende interesser i Korea.
Allerede 1873 var J. nær ved krig med Korea, men
regjeringen var fredelig stemt, og det lykkedes 1876 at
faa Korea til at aabne sine havne for J.s handel. Med
stor iver arbeidede derefter J. paa at faa Korea til at
frigjøre sig for Kinas overhøihed, og 1885 opnaaede grev
Ito en konvention med Kina om begge magters
ligeberettigelse i landet. Som premierminister 1892—96
fortsatte Ito den saaledes indledede politik, der efterhaanden
er blevet J s livssag. En opstand i Korea 1894 gav J.
anledning til at besætte Søul; dette vilde Kina ikke
tillade, og følgen blev en krig (se Kin a, historie), hvor J.s
moderne udrustede hær og flaade med lethed bragte
seieren hjem. Ved præliminærfreden i Shimonoseki april
1895 maatte Kina afstaa Formosa og Liaotung-halvøen
med Port Arthur, anerkjende Koreas uafhængighed og
betale 200 mill, taels i krigsomkostninger. Rusland følte
nu, at J. var blevet dets medbeiler, nærmede sig derfor
Kina og sammen med Frankrige og Tj^skland tvang det
J. til ved den endelige fred mai 1895 at opgive Liaotung
mod 30 mill, taels yderligere. — J. som stormagt.
Resultatet af krigen var tildels en stor skuffelse, og
forbitrelsen over marki Itos eftergivenhed i Liaotung-
sagen bevirkede tilsidst hans afgang sep. 1896; han
afløstes af grev Matsukata (1896 — 98). Paa et andet
punkt tilfredsstilledes derimod den japanske
forfængelighed fuldt ud i dens stræben efter ligeberettigelse med
de europæiske stater. 1894—96 afsluttedes traktater med
stormagterne og flere andre stater om ophævelse af den
europæiske konsularjurisdiktion, mod at deres
under-saatter fik ret til at bosætte sig og drive handel i hele
landet. 1899 traadte disse traktater i kraft, efterat J.
havde indført moderne retspleie efter europæisk mønster.
En anden leilighed for J. til at stille sig paa lige fod
med Europa gav bokseropstanden i Kina 1900. J.s tropper
deltog da med stor dygtighed i undsætningstoget til Peking.
— Imidlertid forværredes forholdet til Rusland i høi
grad paa grund af stadig voksende interessemodsætninger
i Mandsjuriet og Korea. 1898 forpagtede (d. e.
annekterede) Rusland Port Arthur og Talienwan (Dalni) med
ret til at løre jernbane dertil fra den transsibiriske linje,
benyttede bokseropstanden som paaskud til at besætte
Mandsjuriet og søgte tillige at vinde indflydelse i Korea.
Dette sidste var at true J.s eksistens som stormagt i
Øst-Asien, og J. indsaa nu, at det maatte sætte alt ind paa
en mulig tvekamp med sin mægtige medbeiler.
Ministeriet Katsura foretog omfattende krigsrustninger og
styrkede sig yderligere ved afsluttelsen af et forsvarsforbund
med England 30 jan. 1902. Allerede april 1901 havde
Rusland lovet at rømme Mandsjuriet, men da dette
ikke skede trods J.s mere og mere bestemte fordringer,
og da det japanske ultimatum dec. 1903 forblev
ubesvaret, rettede J. uden forudgaaende krigserklæring sit
angreb paa den russiske flaade i Port Arthur. Under
den derpaa følgende krig (se Russis k-ja pan ske krig)
blev den russiske sjømagt fuldstændig tilintetgjort, og
japanerne under marskalk Oyama (s. d.) besatte det sydlige
Mandsjuri efter en række blodige seire og en langvarig
beleiring af Port Arthur. Ved præsident Roosevelts
mægling sluttedes freden 5 sep. 1905 i Portsmouth. J.
opnaaede protektoratet over Korea, Liaotung-halvøen og
den sydlige halvdel af Sachalin, men opgav sine krav paa
krigsskadeserstatning; Rusland forpligtede sig til at rømme
Mandsjuriet, hvad der ogsaa siden er skeet. Under
freds-underhandlingerne afsluttedes et nyt videregaaende
forsvarsforbund mellem England og J. med gjensidig
garantering af de kontraherende parters særlige interesser i
Øst Asien og Indien. — Ogsaa denne fred vakte dyb
skuffelse i J., og dets underhandler baron Komura (s. d.)
modtoges med stor forbitrelse i Tokio; men i
virkeligheden var J.s kræfter udtømt, og det havde neppe
vundet flere seire i Mandsjuriet. Som følge heraf
bragte en sterk chauvinistisk strømning ministeriet
Katsura til fald, og marki Saionji dannede et nyt kabinet
(jan. 1906~juli 1908) med Hayashi (s. d.) som
udenrigsminister. Ved enorme rustninger og et omfattende
re-organisationsarbeide i Korea (s. d.), som nu næsten er
blevet en japansk koloni, søgte Saionji at tilfredsstille
de nationalistiske følelser; tillige gjennemførte
finansministeren Sakatani statens overtagelse af jernbanerne
april 1906. De hertil paakrævede pengemidler søgtes
fremskaffet ved trykkende krigsskatter, forhøielser af
toldtariffen 1 okt. 1906 og 1 april 1908 samt nye laan.
Dette «post-bellum»-program kunde dog ikke gjennem-
pariser — ® Pariser m — @
Parisian - (f) Parisien m.
panserinde ~ ® Pariserin f
— @ Parisian lady — ® Parisi
enne’f.
parish © sogn; kommune, p.
of ease anneks. p. pauper
lægdslem, p. relief fattighjælp.
parishioners ©pl, sognefolk;
sambygdinger.
parisisk — ® parisisch — rê)
Parisian ; of Paris - (?) parisien ;
de Paris.
parisyllabic
parisylla-b(iqu)e (f) med lige mange
stavelser.
parité (f) f, parity @ lighed,
parjure (f) m, meneder; mened,
falskt; (adj) menedersk.
parjurer ® : se p. svrrge falskt.
park - (t) Park m — @ patk
— @ pare m.
parket - (t) Parkett n - ©
parquet, stalls, dress-circle — (f)
orchestre m.
park-leaves © perikum,
par I age ® m, ordskvalder,
sludder, snak, vrøvl.
parlament — (£) Parlament n
— © parliament; the house ~ (?)
parlement m.
parlamenta^risk ~ ®
parlamentarisch - © parliamentary —
® parlementaire.
pariamentarisme - ®
Parlamentarismus m — @ parliamentary
system — (g) parlementarisme m.
parlamentere — (t) parla
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
