Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jarlsbergske frimenighed ... - Ordbøgerne: P - parole ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
parrainage—part
707
Jassy—Jaurès
708
knolder («kugle-j.»). En kjendt forekomst af brun og
gulstribet j. haves i Ægypten («Nilj.»), en smuk, graa
og rødstribet j. faaes fra Sibirien, og en rødlig j.-sort
findes i nærheden af Freiburg i Baden. Ogsaa paa
Island og Færøerne forekommer j. paa adskillige steder.
J. forarbeides tildels til smykker og smaa brugsgjenstande.
Jassy (Jasi), by i Rumænien, tidligere hovedstad i
Moldau, ligger ved Bahlui, 318 m. o. h., 8 km. fra Pruth;
78 997 indb. (1907). J. har 43 kirker, metropolitankirke,
58 synagoger, universitet, nationalteater, betydelig handel,
møbel-, konserve- og konjakfabrik, bryggeri, dampmøller
og teglbrænderier. J. har konservatorium, kunstskole,
handelsskoler, gymnasier, lærer- og lærerindeseminar. —
J. har navnet efter bonden Ja§, blev residens for de
moldauiske fyrster 1565. Her blev 19 jan. 1792 freden
mellem Rusland og Tyrkiet sluttet. 1827 brændte byen,
og det meste er nyopbygget.
Jastrow [-o], Ignaz (1856—), t. historiker og
socialpolitiker, var L. v. Rankes sekretær ved udarbeidelsen
af hans «Weltgeschichte». Redigerede 1881—94
«Jahresberichte der Geschichtswissenschaft», 1895—97 ugeskriftet
«Soziale Praxis» og skrev bl. a. en fortræffelig,
prisbelønnet «Geschichte des deutschen Einheitstraums und
seiner Erfüllung» (1884, 4 udg. 1891) og en stort anlagt,
i liberal aand affattet «Sozialpolitik und
Verwaltungswissenschaft» (bd. I 1902, endnu (1910) ufuldendt). Siden
1906 rektor og professor ved handelshøiskolen i Berlin.
Udgav «Der Arbeitsmarkt» (1897 ff.).
Jâsz-Apâtî [jas-], kommune i Ungarn, komitat
Jasz-Nagy Kun-Szolnok; 10 873 indb. (1901). J. har en smuk
kirke og driver tobaksavl.
Jâszbéreny [jasbéræni], by i Ungarn, komitat i
Jasz-Nagy Kun-Szolnok, ved Zagyva, bielv til Theiss, 100
m. o. h.; 29 791 indb. (1901). J. har tre kirker,
fransiskanerkloster, raadhus, gymnasium, landbrugsskole og
driver akerbrug, kvægavl og vinavl.
Ja’tagan (tyrk.), kort, bredt, tveegget sverd, tidligere
almindelig brugt i Orienten, sattes ligesom tscherkessernes
kinschal (s. d.) foran i beltet med grebet opad til høire.
Jâtgeirr Torfason, isl. skald i 13 aarh., var knyttet
til Skule jarl og brugtes af denne som sendebud til
den svenske konge (1239). Forfulgt af kong Haakons
mænd flygtede J. til Danmark, hvor han blev dræbt af
en nordmand. Ingen af hans kvad er bevaret. Som
Jatgejr skald er han af H. Ibsen indført i «Kongsemnerne»
[Litt.: F. Jonsson, «Oldn.-isl. litteraturhistorie», IL]
Jativa [Jiatfva], by i Spanien, prov. Valencia, ligger
malerisk ved foden af Sierra de las Agujas, ved Albaida;
12 600 indb. (1900). J. har el gammelt kastel, teater og
cirkus for tyrefegtning. — J., romernes Setabis, var paa
maurernes tid meget blomstrende, kaldtes en tid San
Felipe, nedbrændte under den spanske arvefølgekrig og
er pave Alexander Vi’s fødeby.
Jatter, se Dj atter.
Jaubert [zåbær], Pierre Amédée Émilien Probe
(1779—1847), fr. orientalist, deltog 1798 som tolk i
Napoleons ekspedition til Ægypten, blev 1800 professor ved
skolen for orientalske levende sprog, sendtes 1804 til
Konstantinopel for at notificere sultanen Napoleons
tronbestigelse, foretog 1805—07 i en politisk mission til shahen
af Persien en eventyrlig og farefuld reise (som han har
beskrevet under titelen «Voyage en Arménie et en Perse);
1818 blev han paany sendt til Orienten for efter
regjeringens opdrag at indkjøbe gjeter fra Tibet; 1830 blev
han professor i tyrkisk ved Collège de France; udnævntes
ogsaa til medlem af institutet og af pairskammeret. Han
har bl. a. udgivet «Éléments de la grammaire Turque»,
samt skrevet endel afhandlinger i «Journal asiatique».
Jauer, by i Preussen, regjeringsdistrikt Liegnitz,
Schlesien, ved Wütende Naisse, 195 m. o. h.; 13 617 indb. (1909).
J. bar evangelisk og katolsk kirke, synagoge, gymnasium,
handelsskole, maskin-, staal-, klædes-, cigar- og
sukkerfabriker. — J., der først nævnes i 1242, var 1303—93
hovedstad for fyrstendømmet J., tilhørte derefter Böhmen
og kom 1741 til Preussen. 1526 blev reformationen indført.
Jaufre Rudel [zåfr9-iydælj, trubadur fra det 12 aarh.
Den rørende fortælling om hans kjærlighed til prinsessen
af Tripolis, et sujet, som blev behandlet af Uhland,
Heine, Swinburne, Garducci, Rostand, er i virkeligheden
et sagn, som opkom længe efter hans død. Af hans digte
har vi kun seks; de blev udgivet af Stimming (Kiel 1873).
Jaunpur, by i Indien, ved elven Gumti, 60 km. n.v.
for Benares, hovedstad i distriktet J. (omtr. 4000 km.^
med 1 260 000 indb.), har 42 532 indb. (1901). Fuld af
ruiner af moskéer og paladser, som vidner om tidligere
storhed. Stor tilberedning af vellugtende vand.
Jâuregui y Aguilar[^åuregi i agilarj, Juan de (omkr.
1580—omkr. 1640), sp. digter og maler. Bekjendt ved sin
klassiske oversættelse af Tassos hyrdespil «Aminta», den
han udførte under et studieophold i Rom. Skrev desuden
lyriske digte og eposet «Orfeo» i Herreras italienske
renaissancesmag. Optraadte mod Gongora og cultismen,
men. viser sig sterkt paavirket af denne stilart i sin
bearbeidelse af Lukans «Pharsalia» (trykt 1684).
Jauréguiberry [zåregibæri’J, Jean Bernard (1815
—87), fr. sjøofficer. Deltog i Krimkrigen, blev guvernør
over Senegalkolonien og 1869 admiral. Gik 1870 ind i
landhæren og ledede bl. a. det hærkorps, som kjæmpede
med tyskerne ved le Mans. 1871 medlem af
nationalforsamlingen. 1879 senator. To gange marineminister
under Freycinet.
Jaurès [zåræ’s], Constant Louis Jean Benjamin
(1823—89), fr. sjøofficer; var 1870 kaptein i
Nordsjø-eskadren, men gik over i landhæren. 1871 medlem af
nationalforsamlingen (venstre centrum), 1875 livsvarig
senator, 1878 viceadmiral; samme aar gesandt i Spanien,
1882 i Rusland. 1889 marineminister under Tirard.
Jaurès [zåræ’s], Jean (1859—), fr. filosof og politiker,
f. i Castres (dept. Tarn) i Syd-Frankrige, studerede
filosofi i Paris 1878—81 og var derefter i to aar lærer ved
latinskolen i Albi; blev 1883 prof. i filosofi ved
universitetet i Toulouse. Voksende social interesse førte ham ind
i politiken, og 1885 blev han deputeret (radikal venstre).
1889 opnaaede han ikke gjenvalg, men valgtes paany
1893. 1898 (under Dreyfussagen) faldt han ved valget,
men kom atter ind i kammeret 1902 og har siden da
uafbrudt været deputeret. 1 sessionen 1893—98 blev
han i kammeret en af førerne for socialisterne og har
siden da været Frankriges ypperste talsmand for den
«sociale» republik. — J. er fører for «possibilisterne»,
de forhandlende socialister (i modsætning til de
ortodokse marxister, «guesdisterne»), men iøvrigt en smidig
parrainage ® m, fadderskab,
-pligt.
parral, parrel @ (sjøudtr.)
rakke (strop, bøile), som holder
raa fast til stang.
parre sig, parres — ® sich
paaren, sich begatten - © pair,
copulate — (?) s’accoupler.
parricide © & ® m, fader-,
modermord(er); (^ ogs. kongemor-
der; (f) (adj) fader-,
modermor-dersk = parricidal (g ; ryggesløs,
forvorpen.
parring — ® Paaren n,
Paarung, Begattung f — (e) copulation
— (^ accouplement m.
parrot @ pagegøie. p.-toed
indtilbens.
parry (e) parere.
parse (e) (gram.) analysere.
Parsee (e) ildtilbeder, gueber.
Parseeism © ildtilbedelse.
parsemer(f)besaa,(be)strø (med),
parsimonious © altfor
sparsommelig, paaholden, karrig.
parsimony © paaholdenhed,
karrighed.
parsing © (gram.) analyse,
parsley @ persille, fool’s p.
hundepersille.
parsnip © pastinak,
parson © (sogne)prest.
parsonage ©sognekald;
preste-gaard, -bolig.
part - ® Teil, Anteil m; (jur.)
Partei f; (være p. i) (an der Sache)
beteiligt sein - © part, portion,
share; (jur.) party — (f) part,
portion f, lot m; (jur.) partie f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
