Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jautsjau ... - Ordbøgerne: P - Part ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
709
Jautsjau—Java
710
Part—partake
organisator, som søger samvirken mellem alle
demokratiske partier. Selv en gjennemdannet og kundskabsrig
mand har han ført megen rationel og praktisk idealitet
ind i den franske arbeiderpolitik, som f. eks. da han
satte hele sin stilling paa spil for at formaa de
oprindelig ligegyldige arbeidere til at interessere sig for det
store retfærdighedsproblem i Dreyfusprocessen. Han har
stadig i snævrere forstand havt sin virksomhed i sin
hjemegn og er ogsaa for tiden deputeret for Albi (kjendt
bl. a. for det der 1896 grundede, socialistisk ordnede
glasverk), samtidig med at han i Paris som redaktør og
taler virker for sine idéer. Har foruden filosofiske
arbeider udgivet «Histoire socialiste 1789—1900», «Études
socialistes» og en række taler.
Jautsjau, by i Kina, prov. Kiangsi, ved Tsjangkiangs
munding i Pojangsjøen; skal have 360 000 indb. Lige
ved ligger den store keiserlige porcellænsfabrik Kingtetsjøn.
Java, 0 i Asien (hollandsk), den mindste af de store
Sundaøer, men den bedst befolkede, ligger paa omtr. 6—9°
s. br. og 105—115° ø. 1., s. f. Borneo og ø. f. Sumatra, fra
hvilken ø den skilles ved det smale Sundastræde, medens
den i øst er skilt fra Bali ved Balistrædet. Længden er
1050 km., bredden optil 200 km., fladeindholdet
inklusive Madura og endel andre smaaøer 131 508 km.^ uden
disse 125 622 km.’^ (d. e. omtr. som Rumænien). — Natur.
Langs nordkysten udbreder der sig en noksaa bred,
frugtbar slette. Den er i syd begrænset af en række
fjeldkjeder af tertiær eller vulkansk oprindelse, som staar
paa et grundlag af grundfjeld. Af vulkaner er der over
100, men bare 14 regnes for virksomme, deriblandt
Se-meru, 3 670 m., det høieste fjeld paa øen med det
næststørste krater paa jorden. Der er ogsaa mange andre
vulkanske fænomener, slamvulkaner, gaskilder (dødens
dal), mineralkilder etc. Heftige jordskjælv er ikke sjeldne.
— Klimaet er tropisk med meget liden forskjel paa
aarstiderne. Aarstemperaturen er 25—27°, forskjellen
paa varmeste og koldeste maaned 1—2°. Sne er aldrig
iagttaget selv paa fjeldene, men vel rim. Nedbøren er
ofte meget stor (i Buitenzorg s. f. Batavia omtr. 4500 mm.);
den falder i tiden nov.—april (n.v.-monsunen).
Tørketiden varer fra mai til okt. og er den bedste aarstid. —
Plante- og dyreverdenen er af en sjelden rigdom
og fylde. I de lavere dele af øen vokser der palmer og
andre tropiske trær, høiere op løvtrær. Paa de høieste
fjelde findes lav skog af rhododendrer og erikacéer, og
her vokser ogsaa mange blomster af samme slags som i
Europa. Dyreverdenen har i det hele samme karakter
som det asiatiske fastlands og udmerker sig ved sin store
artsrigdom. Der findes mange aber og rovdyr (tigeren
og den sorte panter, som bare lever her og paa Sumatra),
vildsvin, rhinoceros etc., men ikke elefanter. Der er en
mængde pragtfulde fugle (næshornfuglen, risfuglen) og
fuldt af reptiler (mange giftige) og amfibier. —
Befolkning. I 1906 havde øen (inkl. Madura) 30 098 000 indb.,
d. e. 229 pr. km.^ Heraf var omtr. 65 000 europæere,
overveiende hollændere, hvoraf de fleste var født paa
øen, nogle hundretusen kinesere, endel tusen arabere
og andre orientalere, medens resten, omtr. 2972 mill.,
var indfødte. Største byer er Surabaja, 150 000 indb.,
Batavia, 138 500 indb., og Samarang, 96 660 indb. De
indfødte tilhører den malaiiske race og falder i to af-
delinger, som vel er nær besiegtet, men alligevel taler
helt forskjellige sprog, i vest snndaneserne, i øst
javaneserne. Sundaneserne er mindre end javaneserne og har
et kraftigere udseende, men de ser mere mongolske ud
og er ikke saa vakre. Javaneserne er de mest
høitstaa-ende af den malaiiske races folk. De er lysebrune af
hudfarve og er ofte meget vakre, selv efter europæiske
begreber. Den fattigere del af folket bor i smaa
bambushytter og fører et tarveligt liv, de rigere derimod bor
ofte i stenhuse og lever i stor luksus med efterligning
af europæerne. — Religionen er hos begge folk islam^
som blev indført i det 14 aarh.; før den tid var baade
buddhismen og brahmanismen herskende, og der findes
endnu mange prægtige tempelruiner fra den tid. Af
kristne var der (1905) 26 000, baade protestanter og
katoliker. Folkeoplysningen staar lavt. Der var (1906) tiis.
769 folkeskoler (stats- og
private skoler) med omtr.
125 000 elever, dertil
kommer saa nogle høiere skoler
og en del skoler for
europæere. — Næringsveie.
Folket lever mest af
jordbrug. Regjeringen eier
næsten al jorden, bare i den
vestlige del af øen er der
privateiendomme,
tilhørende mest europæere og
kinesere. Efter en lov af
1870 er det muligt at faa
arvelige forpagtninger af
jord paa 75 aar, og dette
har meget øget det private
jordbrug. De fleste
indfødte er jordbrugsarbeidere. Af korn dyrkes mest ris,
men jordbruget leverer ogsaa en mængde andre
kostbare produkter, rørsukker (i 1908 omtrent IV^ mill,
tons), tobak (30V2 mill. kg. i 1906), kaffe (19 mill. kg.
i 1908), te, indigo, kopra, cinchonin (kinin) etc. De
indfødte maa sælge sin produktion for meget lave,
bestemte priser til regjeringen; det videre salg har denne
overdraget til det Nederlandske handelsselskab, som i
Europa holder store handelsauktioner. Husdyrholdet
omfatter heste, kjør, bøfler etc. Rergverksdriften er
ubetydelig, i øst udvindes dog endel petroleum. — Udførselen
havde 1907 en værdi af omtr. 320 mill, kr., indførselen
omtr. 230 mill. kr. Naar undtages ris, hvoraf halvparten
sælges til Kina og Romeo, gaar næsten hele udførselen til
Nederlandene. De vigtigste handelshavne er Ratavia,
Sama-rang og Surabaja. I 1907 var der af jernbaner 4177 km., og
telegraf og telefonnettet er ogsaa noksaa stort og øges stadig ;
to kabler fører bl. a. til Australien. — Forfatning og
forvaltning. Øen er for forvaltningens skyld delt i 23
residentskaber, som styres af residenter (alle hollændere);
derimod styres de lavere inddelinger, regentskaber, distrikter
og dessaer (landsbyer) af fremragende indfødte, og dette
system har bidraget meget til at opretholde ro paa øen.
Desuden er der endnu et par indfødte fyrster tilbage, som
styrer sit land under opsigt af residenter. Om styrelsen se
forøvrigt Nederlandsk Indien. — Sprog og
litteratur. Javanesisk og søstersproget sundanesisk, som tales
Part (t) m (n), part, andel;
parti.
part © part, (an)del; hefte,
levering; stemme; side, parti;
rolle; (pi) begavelse, (aands)evner;
(pi) egne, kanter.
part © (vb) dele (sig); skille(s);
sprænge (en kabel); gaa i stykker,
revne.
part ® f, (an)dei, lod, part ; sted;
side, kant. p. de prise
prisepenge. prendre en bonne
(mauvaise) p. tage godt (ilde)
op. de la p. de q. paa ens
vegne, à p. til side, afsides, for
sig, alene; særskilt; rar, egen,
aparte ; bortseet fra.
part ® m, nyfødt barn,
spædbarn. supposition (f) de p.
forbytning (af barn),
suppression de p. fødsel i dølgsmaal.
partable © delbar, delelig,
partage (f)m, (ind-, ud)deling;
skifte; udskiftning; del, lod, part;
(fig.) meningsforskjel;
stemmelighed. ligne (f) de p. des eaux
vandskille.
partageable (?) delelig.
partageant (f) m, del-,
parthaver.
partager® dele; inddele;
fordele, uddele; skifte; udstykke;
tage del i; betænke (en); spalte,
skille; splitte. mal p. q.
behandle stedmoderlig, forfordele.
partageur (g m, deler;
kommunist = partageux m.
partake © tagedel; deltage (i);
Javaneser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
