Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeanne d'Arc ... - Ordbøgerne: P - parti ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
715
particularity—partitif
fra engelsk landliv: «Gamekeeper at home», «The story
of my heart, my autobiography», «The life of the fields»,
«Red deer», «The open air», «Amaryllis of the fair», og
som modsætning til disse et billede af fremtidens London,
«After London».
Jefferson [dze’fdsdn], Thomas (1743—1826),
nord-amer. præsident; 1767 advokat, 1775 medlem af
fælles-kongressen, hvor han skrev udkastet til
uafhængighedserklæringen 4 juli 1776; 1779—81 guvernør i Virginia,
1785 gesandt i Paris. Var 1789 som republikaner
modstander af A. Hamiltons føderalistiske forfatningsprinciper.
1790—93 udenrigsminister, 1797 unionens vicepræsident,
1801—09 præsident valgt af det demokratiske (tidligere
republikanske) parti; befordrede sterkt de enkelte staters
selvstændighed overfor unionen. J.s vigtigste skrifter
udgivet af kongressen (3 bd. 1853—55). [Litt.: Parton,
«T. J.» (New York 1893).]
Jefferson City [dze’fdsdn siti], by i de Forenede stater,
hovedstaden i Missouri, ved Missouri; 11416indb. (1906).
Stort statskapitol, seminar for uddannelse af farvede
lærere, tugthus, kornmøller etc.
Jeffersonville [dze’fdsdiwil], by i de Forenede stater,
Indiana, ved Ohio ret overfor Louisville og forbundet
med denne by ved to mægtige broer; 10 840 indb. (1907).
Jeffrey [die’fri], Francis Jeffrey, lord (1773—
1850), skotsk kritiker, født i Edinburgh, studerede jus
og blev sagfører. 1803 grundede han det store tidsskrift
«The Edinburgh review», som han redigerede til 1829.
Han blev lord-advokat for Skotland, medlem af
underhuset for Edinburgh og endelig overdommer i
sessions-retten. Hans kritiske skisser fra tidsskriftet er samlet
i udvalg 1843 under titelen «Contributions to the
Edinburgh review». Som kritiker kunde han føre en skarp
pen, f. eks. hans hvasse angreb paa Byron og Moore.
Jeffreys of Wem [dze’friz åv væm], George Jeffreys,
lord (1648 — 89), eng. dommer. 1680 lordoverdommer i the
king’s bench, dømte grusomt og ubønhørlig (the bloody
assizes) deltagerne i Monmouths (s. d.) oprør 1685,
udnævntes til lordkansler af Jakob II til løn for sin iver
for kongens despotiske planer. Ved revolutionen 1788
blev J. fængslet og døde i Tower.
Jefre’mov, by i Mellem-Rusland, guvern. Tula, ved
Krassivaja-Metsja, bielv til Don; 10 070 indb. (1897). Syv
kirker og to gymnasier; livlig handel med korn og mel.
Jefta, dommer i Israel, fordreves som uegte født og
blev høvding for en fribytterskare i Tob, men hjemkaldtes
for at fri Israel fra ammoniterne. Før han drog mod
disse, lovede han Herren som brændoffer det første, som
han mødte ved sin hjemkomst; men dette blev hans
datter og eneste barn, som drog ham imøde med musik
og dans. Hun fik to maaneder til at begræde sin skjæbne,
derpaa indfriede J. sit løfte (Dom. 11, 1—12, 7).
Jeg. Ligesom al erkjendelse angaar et objekt, en
gjenstand, som erkjendes, forudsætter den ogsaa et subjekt,
som erkjender. Dette subjekt kalder man j.-et. Naar
erkjendelsens gjenstand er sjælelige tildragelser og
tilstande, maa sjælelivet altsaa paa en maade spaltes i to
dele, det erkjendende j. og de enkelte sjælelige
fænomener, som er gjenstand for erkjendelsen. Selve j.-et kan
derfor aldrig blive gjenstand for egentlig erkjendelse
(selviagttagelse), og enkelte psykologer (f. eks. Hume) har
Jefferson—Jekaterinosla^v
716
derfor hævdet, at det, vi kalder j. et, kun er summen
af vore bevidsthedstilstande, andre at j.-et er et knippe
af de mere konstante, stadig tilbagevendende
fornemmelser og forestillinger, og henvist til, at der i samme
hjerne kan danne sig flere saadanne knipper (j.-er), der
skiftevis behersker individets optræden. [Litt. : Ribot,
«Dobbeltbevidsthed og dermed beslegtede sygdomme i
det menneskelige j.» ved K. Ipsen (Kbh. 1890).^
Jegher, Ghr i Stophel (omkr. 1590—1652 el. 53),
flamsk træskjærer, er antagelig født i Tyskland, men
indkaldtes af Rubens til Antwerpen, hvor han optoges i
malerlauget og udførte en mængde ypperlige træsnit.
Mest bekjendte er hans gjengivelser efter Rubens’ billeder,
som tildels er udført under mesterens tilsyn og paa en
yderst virkningsfuld maade gjengiver dennes maleriske
eiendommeligheder.
Jego’rjevsk, by i Mellem-Rusland, guvern. Rjasan,
ved Gussljanka; 23 932 indb. (1897). J. har gymnasium,
bomuldsspinderier, væverier og farverier.
/ehoî, by i Kina, se Tsjøngtø.
/ehövah, se Jahve.
, ehu, konge i Israel, søn af Josafat, salvet til konge
af profeten Elisa, da han ledede beleiringen af Ramot.
Hurtig drog han mod Jisreel, dræbte kong Joram, hans
moder Izebel og hele kongehuset; samlede senere Baals
prester og tilhængere i et tempel, lod dem nedhugge og
templet jevne med jorden. Som kriger var J. ikke
heldig. Da han ikke kunde holde stand mod syrerne,
gav han sig under Assyrien. Alligevel erobrede syrerne
Øst-Jordanlandet.
Jehüda, se Juda.
Je^isk, by i det sydøstlige Rusland, guvern. Kuban,
Giskaukasien, ligger paa en halvø, der stikker ud i det
Asovske hav, er grundlagt 1848 og har 35 414 indb. (1907).
J. har uldvæverier, garverier og driver livlig handel.
Jeja, elv i det sydøstlige Rusland, guvern. Kuban,
Giskaukasien, munder ud i det Asovske hav. 235 km. lang.
Jekaterinahavn (Alexandrovsk 2 (s. d.)), ny russisk
orlogs- og fiskehavn paa Murmankysten. Byggearbeiderne
udført af distriktsingeniør H. B.Olsen, statens havnevæsen.
Jekaterïnburg, by i det østlige Rusland, guvern.
Perm, ved Isset og paa østskraaningen af den mellemste
del af Ural, 250 m. o. h.; 43 239 indb. (1907). J. har 15
græsk-katolske kirker, en evangelisk, en romersk-katolsk
kirke, synagoge, tre gymnasier, bergskole, teater,
meteoro-logisk-magnetisk observatorium, keiserligt stensliberi,
talrige fabriker og er midtpunktet for Urals rige
bergverksdrift, Alt guld fra Ural skal smeltes og prøves her. J.
blev anlagt 1721 af Peter den store og opkaldt efter
hans gemalinde Katharina I.
Jekaterînenstadt, den største af de tyske kolonier i
Sydøst-Rusland, guvern. Samara, ved Volga; 6077 indb.
(1897). J., anlagt 1765 og opkaldt efter Katharina II,
har akerbrug, tobaksdyrkning og driver handel.
Jekaterinoda’r (Katharinas gave), by i det sydøstlige
Rusland, guvern. Kuban, Giskaukasien, ved Kuban; 65 606
indb. (1907). J. har 8 kirker, gymnasium, militærhospital,
museum, 191 fabriker og betydelig handel paa det store
marked i september. J. anlagdes 1794 af Katharina II.
Jekaterinosla’v (Katharinas hæder), guvern. i det
sydlige Rusland, grænser mod vest til guv. Gherson, i nord til
particularity @ særegenhed,
eiendommelighed ; enkelthed.
particulariser ©,
particularize (e) anføre omstændelig.
particulier (f) særegen,
særdeles ; m. privatmand.
Partie (t) f, selskab ; parti ;
udflugt, tur.
partie ® f, parti; del; fag;
(god) egenskab, side; tur, udflugt;
part. en p. delvis.
partiel (?) partiel, delvis.
parti(e)ren ® dele, partere;
bedrage, bruge kneb.
partigjænger, partimand —
(t) Parteigänger, -genoss m — @
partisan, party-man — ® homme
de parti; partisan m.
partikel - ® Partikel f @
particle - (f) particule f.
parting (ê) delende; skillende;
afskeds-; deling; adskillelse;
udskilling; afsked.
partir (f) (af)reise; drage bort,
afgaa; (skydevaaben) gaa af;
ud-gaa; dele; m, afreise; afsked, p.
d’un éclat de rire briste i
latter. à. p. de regnet fra, fra . . . af.
partisan © & (f) m, (ivrig)
tilhænger; partimand, partigjænger.
partisanship © partivæsen,
partisk — (t) parteiisch,
parteilich — @ partial — ® partial.
partiskhed - ©Parteilichkeit
f — © partiality - (f) partialité f.
partitif (f), partitive © de
lende, delings-, distributiv, partitiv;
© ogs. distributivt ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
