Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jenny-maskinen ... - Ordbøgerne: P - pas-d'âne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
721
Jenny-maskinen—Jensen
722
pas-d’âne—passage
og
Jenny-maskinen [dzéni-], se Hargreaves, J
Spinding.
Jensen, Adolf (1827—79), en af Tysklands fineste
romancekomponister, har skrevet en mængde sange, som
ved sin smukke form og følelsens inderlighed har vundet
stor udbredelse. J. var i to aar elev af Gade i
Kjøben-havn, var ogsaa en tid koncertpianist og teaterkapelmester.
Han var en anseet lærer, men blev efterhaanden sterkt
hemmet i sin virksomhed paa grund af brystsygdom.
Det er væsentlig hans «Lieder», som har skabt hans
berømmelse, men han efterlod sig ogsaa værdifulde verker
for piano, korsange, orkesterkompositioner m. v.
Jensen, Adolf Severin (1866—), d. zoolog, fra
1896 assistent ved det zoologiske museum i Kjøbenhavn.
Har skrevet en række arbeider over hvirvelløse dyr og
lavere hvirveldyr, væsentlig tilhørende den nordiske
fauna. Overtog 1908—09 ledelsen af statens
fiskeriundersøgelser ved Grønland.
Jensen, Alfred Ant on (1859—), sv. forfatter ; student
1879, en tid lang journalist og siden 1901 ansat ved Svenska
akademiens Nobelbibliotek. J. har i et meget omfattende
forfatterskab vist sig som en grundig kjender af slavisk
kultur og aandsliv: «Slavia» (1896—97, 2 bd.), «Ryska
skaldeporträtt» (1898), «Polska skalder» (1899),
«Habsburg» (1899), «Jaroslav Vrchlichy» (1904), «Svenska bilder
i polska vitterheten» (1904), «Tsardömet vid skiljovägen»
(1905) samt «Rysk kulturhistoria» (1908, 2 bd.). Ved
siden af dette originale forfatterskab har J. leveret en
række oversættelser, af Gogol, Turgenjev, Pusjkin,
Lermontov, Mickiewicz o. fl.
Jensen, Anders Werner (1858—1908), se Jensen, J.J.
Jensen, Andreas (1821—73), se Jensen, J. J.
Jensen, Carl Martin Soya- (I860 -), d. maier,
studerede oprindelig fysik, men kastede sig derpaa over
akvarelmaleriet, paa hvilket omraade han har været den
danske kongefamilies lærer, udgivet en bog
«Akvarelteknik» (1889) og udført en mængde væsentlig
landskabs-og arkitekturbilleder.
Jensen, Carl Oluf (1864—), d. veterinær, f. i
Kjøbenhavn; tog dyrlægeeksamen 1882, praktiserede en kort tid
i Jylland, men opgav sin praksis for at dyrke
bakteriologiske studier i Kjøbenhavn og udlandet. 1888 klinisk
assistent, 1889 lektor og 1903 professor i alm. patologi
og patologisk anatomi ved veterinærhøiskolen. 1903
medlem af Videnskabernes selskab. Overtog 1908 ledelsen
af veterinærhøiskolens serumlaboratorium, der s. a. var
oprettet paa J.s initiativ. Af J.s talrige eksperimentelle
arbeider skal særlig nævnes hans undersøgelser over
kværke, rødsyge, kalvediarrhoe, braasott, tuberkulose m. fl.
samt fra de senere aar hans banebrydende arbeider over
kræft, hvilke sidste især har gjort hans navn kjendt
verden over. Samtidig hermed har J. udfoldet en stor
litterær virksomhed. J. har været hovedredaktør af
«Maanedsskrift for dyrlæger» siden dets oprettelse 1889.
Jensen, Christen (d. 1653), n. prest, antagelig dansk
af fødsel, blev 1640 sogneprest til Askvold i Søndfjord
og omkom ved drukning paa hjemreisen fra en
gudstjeneste. J. er kjendt som forfatter af den første norske
ordbog: «Den norske dictionarium eller glosebog» (Kbh.
1646). Bogen indeholder omtr. 1000 gloser, hvoraf de
fleste er optegnet af forfatteren selv efter bergenhusiske
dialekter. Til belysning af ordenes betydning er af og
til indflettet hele sætninger paa bygdemaal. Heri ligger
nu bogens væsentlige betydning.
Jensen, Christian (1823—84), n. statsraad, født i
Bergen, cand. jur. 1845, ekspeditionssekretær i
indredepartementet 1854, amtmand i Kristians amt 1859,
borgermester i Kra. 1869; traadte i okt. 1879 ind i
regjeringen og fungerede som chef dels for justits- og dels for
indredepartementet indtil 1884, da han ved
rigsretsdom-men af 24 mars blev fradømt sit embede. J.
repræsenterede Lillehammer paa stortingene 1862—69 og Kra.
1875- 79; deltog i komitéarbeidet vedrørende næringslivet,
ordningen af embedsverket m. m. og var fra 1872
formand i jernbanedirektionen. Han var en fremragende
dygtig og høit anseet embedsmand. Kort før sin død
blev han konst. auktionsforvalter i Kra.
Jensen, Christian Albrecht (1792—1870), d.
maler, var paa akademiet elev af den gamle flygtige
Lorentzen og reiste derpaa med stipendium til Dresden
og Rom, hvor han kopierede de gamle mestre. Ved
hjemkomsten begyndte han en virksomhed som
portrætmaler, der strakte sig gjennem en aarrække og blev
mere omfattende end kanske nogen anden dansk
kunstners. Hans portræter er ofte overfladiske, men udmerker
sig ved eleganse og portrætlighed.
Jensen, Fredrik (Frits) Nikolai (1818—70), n.
maler og prest, søgte allerede som teologisk student
undervisning i malerkunsten hos landskabsmaler Reusch
i Bergen og reiste, efter at have taget eksamen, i 1841
til Düsseldorf, hvor han udviklede sig til en typisk
repræsentant for det sødladne düsseldorfske figurmaleri.
Under dette sit egentlige kunstnerliv blev han
repræsenteret ved «Ingeborg ved havet» og «Gretchen i fængslet3>
i Bergens billedgalleri. I 1849 var den mere alsidig end
høit begavede mand sammen med Ole Bull en af stifterne
af Bergens nationale scene, hvor han ogsaa en kort tid
fungerede som instruktør, 1854 blev han sogneprest i
Vesteraalen, 1862—64 stortingsmand, og ved sin død
efterlod han sig et filosofisk arbeide om «Treenighed
paavist som livets lov», der blev udgivet af prof. Monrad,
ensen, Fred rikke, se Nielsen, Fredrikke,
ensen, Georg Arthur (1866—), d. billedhugger og
sølvsmed, var oprindelig i guldsmedlære, men kom
derpaa til akademiet, hvor han gik ud som arkitekt. Senere
har han ved siden af sin billedhuggervirksomhed atter
kastet sig over kunsthaandverket og har udført en række
populære sølvarbeider.
Jensen, Gustav M ärgert h (1845—), n. prest. Fra
1871—74 var han folkehøiskolelærer i Skoger, 1874 blev
han pers. kapellan i Vestre Aker hos Jørgen Moe, 1880
kaldskapellan i Gamle Aker, 1881 hovedlærer ved det
praktisk-teol. seminar, 1888 tredjeprest ved
Trefoldighedskirken, 1895 atter hovedlærer ved seminariet og 1902
stiftsprovst i Kristiania. Gjennem sin moder og presten
Wexels paavirkedes han af Grundtvigs kirkelige
anskuelse uden nogensinde at blive egentlig grundtvigianer.
Som lærer for de teologiske kandidater øvede han ved
siden af sin ven Fr. Petersen den største indflydelse paa
den yngre presteslegt, som han søgte at indpode et egte
kirkeligt syn. En frugt af hans virksomhed ved
seminariet er hans afhandlinger om «Gudstjeneste og menig-
pas-d’âne (f) m, (bot.) hestehov,
pasha — (Î) Pascha m — (e)
pasha, pacha — ® pacha m.
pasgang - (t) Passgang m —
(e) pace, amble, ambling — (f)
amble m.
pasgjænger — ® Passgânger,
Zelter m - pacer, ambler — (f)
cheval (m) ambleur.
pasque-flower (e) kobjelde.
pasquil (e), pasquinade @ &
(?) f, smædeskrift.
Pass (t)m, pasgang; (fjeld)pas;
(reise)pas.
pass (§ passere ; hengaa; svinde
(hen); blive antaget, vedtaget;
støde (i fegtning); bestaa, tage
(eksamen); tilbringe (tid); forbigaa;
overgaa; lade gaa; sende; udgive;
give (sit ord); udstaa, gjennemgaa;
passage, (gjennem)gang, vei ;
(fjeld)-pas ; (reise)pas ; udfald (i fegtning);
strøg, bestrygning; (sagernes)
stilling, punkt, bring to p.
istandbringe, iverksætte, sætte igjennem.
come to p. gaa til; hænde. p.
over sætte over; drive over (uveir).
p. oif for udgive for.
passabel passable © &
(f) ikke saa værst, taalelig, antage-
lig; (t) & ogs. fremkommelig,
farbar.
passade, passado @ stød, i
fegtning; passade, i manègen.
passade (f) f, gjennemreise;
flygtig forelskelse; lune; dukkert.
passage - (t) Passage f, Pass
m; Durchgang m — (e) passage —
(f) passage m.
passage @ & (?) m, gjennem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
