Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jensen ... - Ordbøgerne: P - passe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
passé—passende
ledende kræfter han snart tog plads, især efter 1901 som
viceordfører i finansudvalget. 1908 trafikminister først
under J. C. Christensen, senere under Neergaard, men
gik af i aug. 1909 ved dannelsen af ministeriet Holstein
og blev da udnævnt til direktør for Danmarks
hypotekbank. Blev s. a. viceformand i folketinget, til hvilket
han dog ikke agter at soge gjenvalg.
Jenson/^zâsôj, Nicolas (omkr. 1420—80), fr.
stempel-skjærer ; lærte den nyopfundne bogtrykkerkunst i Tyskland
og oprettede siden i Venedig et trykkeri, som han drev
til sin død. J. skabte 1468—70 en ny, smagfuld og letlæst
type, som er forbillede for omtrent al senere antikva.
Jenssen, Anton (1850—), n. forretningsmand.
Ind-traadte 1877 i det af hans oldefar, holsteneren Mads J.,
i 1818 grundlagte firma J. & co. i Trondhjem, hvis
eneindehaver han var 1892—1907. Fra 1 jan. 1908 er hans
to sønner optaget som medeiere. J. har oparbeidet en
omfangsrig virksomhed navnlig som eksportør og
skibsreder og er ved siden heraf meddirektør i en række
større økonomiske foretagender. 1893 børskommissær og
en aarrække formand i byens handelsforening. Siden
1878 har J. været medlem af Trondhjems kommunestyre
og 1889 — 91 stortingsmand. Tysk konsul siden 1877.
Jenssen, Hans Jørgen Darre- (1864—), n. ingeniør.
Udgik fra Trondhjems tekniske skole 1886, arbeidede ved
Ofoten-Luleå banen til 1888 og gik saa til Spanien. 1890
ansat ved de norske statsbaner først som anlægsingeniør,
senere som afdelingschef ved Gjøvikbanen ; 1898
afdelingsingeniør ved anlæggenes centralkontor ; 1909 overingeniør.
Indvalgtes 1904 i Kra. kommunestyre, 1906 det forenede
høire og venstres stortingskandidat for Kra. første kreds,
hvor den socialistiske modkandidat seirede. J. forestaar
den 1910 paabegyndte omlægning af
Kra.-Drammens-bancn til bredt spor og har i forbindelse med de herhen
hørende ombygningsarbeider ved Kra. vestbanestation
fremlagt et projekt, som viser, hvorledes havneplanerne
kan tilknyttes stationsarrangementet.
Jenssen, Jens (1842—1905), n. ingeniør, uddannet
ved polyteknikum i Karlsruhe. J. ansattes 1872 som
lærer i maskinlære og mekanisk teknologi og 1876 som
overlærer i maskinlære ved den tekniske læreanstalt i
Trondhjem. 1887 blev han skolens direktør. J. foretog
tiere stipendiereiser til udlandet. Han var medlem af
den departementale komité angaaende oprettelse og
ordning af en teknisk høiskole, ordningen af de tekniske
mellemskoler m. v., som afgav sin indstilling i jan. 1900.
J. forsvarede her kraftig den opfatning, at høiskolen burde
oprettes i Trondhjem, en mening som blev delt af
departement og storting, men ikke af komitéens majoritet. J.
var ogsaa medlem af komitéen for planlæggelse af
høi-skolens bygninger.
Jenssen, Lauritz (1837—99), n. tekniker.
iMaskin-ingeniør i Karlsruhe 1860. Overtog 1867 som eier
Ranheim brug ved Trondhjem og drev dette betydelig op, var
derhos i længere tid bestyrer af den paa eiendommen
anlagte cellulosefabrik. Indehavde i Strinden alle
kommunale tillidshverv og var medlem af mange tekniske
og økonomiske kommissioner. 1880—82 repræsentant
for Søndre Trondhjems amt paa stortinget. Skrev i
dagspressen talrige artikler om landbrug, teknisk undervisning
og jernbanespørsmaal.
Jenson—Jerez de la Frontera
728
Jeppesen, Cari (1858—), n. socialdemokratisk fører,
dansk af fødsel. Voksede op i trange kaar, blev revet med
af den bevægelse. Internationale (s. d.) fremkaldte ogsaa
i Danmark. Kom 1878
til Norge, hvor han blev
børstefabrikant. 1885-91
redaktør af
«Socialdemokraten» og var samtidig
den socialistiske
partiorganisations forretningsfører og agitator.
Repræsenterede partiet paa
mange møder og
kongresser ogsaa udenfor
Norge. Har siden 1891
været kjøbmand i Kra.,
siden 1898 medlem af
bystyret, siden 1904 af
formandskabet og siden
1908 kommunevalgt
medlem af Kristiania
elek-tricitetsverks bestyrelse.
1906 blev han atter
redaktør af X Socialdemokraten»
og 1909 gjenvalgt for
tre aar. J. er en god taler og debattant og fører en
skarp og smidig pen, ikke mindst i bunden form.
Jequirity-frø (bot.), se Ab ru s.
Jequitinhonha (Rio Grande de Belmonte), elv i
Brasilien, udspringer under 18° 30’ s. br. i staten Menas
Geraës og falder ud i Altanterhavet ved Belmonte, 16°
10’ s. br., efter et 740 km. langt løb; den er paa grund
af strømhvirvler kun delvis seilbar.
Jeremiade, klagesang, jamren. Navnet er opstaaet,
fordi «Begrædelsernes bog» antages at være af Jeremias.
Jeremias, profet i Israel, søn af Hilkia, fra Anathot i
nærheden af Jerusalem, blev omkr. 627 som ung mand
kaldet til profet og virkede under Juda riges sidste konger.
Hans tunge kald var at forkynde rigets uundgaaelige
undergang. Templet skal ødelægges og landets
indbyggere bortføres. Først efter mange aars landflygtighed
(70 aar) vil gjenreisningens dag komme. Denne
doms-forkyndelse vakte folkets heftige forbitrelse mod J., som
blev fængslet og mishandlet, men holdt sig standhaftig
under lidelserne. Jerusalems erobring 586 bragte
opfyldelsen af hans profeti. J. fik valget mellem at drage
med til Babylon eller at blive i landet, men foretrak
det sidste. Efter ét sagn blev han stenet i Ægypten;
efter et andet kom han tilsidst til Babylon. J.s skrift
(52 kap.) indeholder en række taler af J., for en del
optegnet af hans trofaste skriver Baruch (s. d.), og
indflettede historiske beretninger.
^ eremias Gotthelf, pseudonym for B i t z i u s, Albert.
Jérémie [zeremV], by paa den sydvestlige halvø paa
Haïti; har en daarlig havn; udfører kakao og kaffe;
6000 indb.
Jerez de la Frontera (Xeres) [lieres by i det
sydlige Spanien, prøv. Cadiz, Andalusien, 50 km. n.ø. f.
Cadiz, ved Guadalete; 52 501 indb. (1900). J. har brede
gader og smukke promenader, maurisk kastel (Alcazar),
10 kirker, hvoriblandt den gotiske San Miguelkirke,
passé® forbig-ang-en: forrige;
de couleur) falmet, afbleget; (gram.)
fortids; m, fortidfen).
passe-balle (f) m, kuglemaal.
passe-carreau ® m,
perseplanke, strygefjæl, -bret.
passe-cheval (f) m, hestefærge,
passe-cordon (D m,
trække-naal.
passe-debout ® m,
transitbevis.
passe-dix (f) m, terningspil
(med tre terninger^.
passe-droit (?) m.
tilsidesættelse, forbigaaelse, uretfærdighed.
passéeCf3f, rugdetræk, -jagt; (pl)
vildtstier, veie med spor efter vildt.
passe-fleur (?) f, (bot.)
ko-bjelde.
passe-lacet (Î) m, snøre-,
træk-kenaal.
passe-lait (?) m, melkesil.
passelig se passe,
passement (?) m, bord, snor,
tresse.
passementer (?) bremme,
besætte med snorer osv., galonere.
passementerie (g f,
posse-mentmagerarbeide, -handel.
passementier (f) m,
posse-mentmager.
passe-méteil (f) m, blandkorn,
passen ® gaa i pasgang ; passe
(i kort); lure (passe) paa, vente;
være til pas; tilpasse.
passende — (t) passend,
geziemend, schicklich, anständig - @
becoming, befitting, proper;
suitable, convenient - (?) convenable
(Fot. af L. Forbech.)
Carl Jeppesen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
