Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbakterier ... - Ordbøgerne: P - passion ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
733
J ernbakterier—J ernbanebilletter
734
passion—passivitet
(s. d.) og regnes at begynde ved det tidspunkt, da
jernet afløser broncen som det almindeligste materiale for
vaaben og verktøi. I Norden strækker j. sig over
halvandet tusen aar (ca. 500 f. Kr. til ca. 1000 e. Kr.); men
da jernet fremdeles er vor kulturs vigtigste metal, kan
det civiliserede menneske siges endnu at leve i (historisk)
j., medens mange af vor tids naturfolk staar paa
stenalderens kulturtrin. — Jernets opdagelse og første
anvendelse i de ældste orientalske kulturlande, særlig
Mesopotamien, ligger nu over 4000 aar tilbage, men først
omkring aar 1000 f. Kr. er jernet i alm. brug i
Grækenland (den homeriske tid er overgangstid fra broncealder),
noget senere i Italien, og et par aarhundreder derefter
begynder j. i Mellem-Europa. Den ældste j. nord for
Alperne er bedst kjendt fra Hallstadtfundene (s. d.), kaldes
derfor H allstad ttiden, som efterfølges af Latènetiden
(s. d.), i hvilken jernalderskulturen fra de keltiske
folkeslag i Mellem-Europa naar op til de nordiske lande.
Her inddeles j. alm. i ældre og yngre j., men den
moderne arkæologi foretrækker en inddeling i flere, for
Norges vedkommende i følgende fire afsnit: førromersk
j.s-tid, romersk j., folkevandringstiden og vikingetiden, de
tre første svarende til ældre, og vikingetiden til yngre j.
— I førromersk j., indtil tiden omkring Kristi fødsel,
staar Norge, og Norden i det hele, under den keltiske
kulturindflydelse, uden direkte forbindelser med romerne.
Fundene er fra denne tid faa og fattige, gravene
uanselige. Vor romerske j.s-t id, som strækker sig over
de fire første aarhundreder af den kristelige tidsregning,
faar sit præg af, at germanerne er kommet i direkte
berøring med romerriget; talrige romerske industrivarer
kommer til Norden (se planche Jernalderssager,
nr. 2, 8, 11), hvor de ofte bliver forbilleder for det
hjemlige haandverk. Fra det 3 aarh. af begynder en sterk
kulturstrømning fra det sydøstlige Europa,
Sortehavs-landene, op til Norden, merkelig bl. a. ved udviklingen af
en germansk bogstavskrift, den ældre runerække. Store
masser af denne tids vaaben og brugsgjenstande findes
i Danmark nedlagt som offer i myrer (d. moser, deraf
mosefundtid). I folkevandringstiden, ca. 400 —
800 e. Kr., det tredje afsnit af Norges j., bliver
kulturindflydelserne fra syd svagere, og mod periodens
slutning begynder en tilknytning til det nordvestlige Europa,
særlig angelsachserne i Mellem-England. Paa mange
omraader viser sig nu nye skikke; ligbrænding, som
tidligere i j. var mest alm., bliver sjeldnere, gravene faar
et betydelig rigere udstyr end før, hvorved vort
kjend-skab til tidens materielle kultur bliver fyldigere. I et
omhyggelig opført gravkammer af sten, omgivet af
gravhaug eller røis, nedlægges den døde iført fuld dragt,
gjerne forsynet med spænder (pi. nr. 4, 6, 7) og belte ;
blandt gravgodset merkes talrige lerkar (pi. nr. 9 og 10),
træspand og kjørler, i mandsgrave ofte vaaben som spyd
og øks, sjeldnere sverd, i kvindegrave spinde- og
vævredskaber. Ornamentiken, særlig paa smykkerne,
ud-merker sig ved dyremønstre i ophøiet arbeide, af mere
«barbarisk» præg end den romersk paavirkede
prydkunst i den foregaaende periode. Karakteristisk for tiden
er endvidere den store guldrigdom i de nordiske fund;
guldet var de byzantinske keiseres tribut til de
germanske folkevandringsstammer for freden paa keiserrigets
grænser, og det brugtes i Norden som betalingsmiddel
efter vegt, omsmeltet til stænger, ringe og smykker;
ofte anvendtes dog guldmynter som hængesmykker og
efterlignedes i brakteater (s. d.). Vikingetiden
indledes i det 8 og varer ind i det 11 aarh.; overmaade
talrige gravfund i Norge illustrerer denne glimrende
periode i vort folks forhistorie. Vikingefærderne bragte
nordmændene i livlig forbindelse med vestens
kultursamfund, og under sterk paavirkning af irsk,
angel-sachsisk og frankisk kultur udformedes saavel en hjemlig
materiel kultur som et merkeligt aandsliv, hvor
kristendom og det gamle hedenskab brydes. Troen paa, at der
efter døden fulgte et hinsidigt liv i former som helt
svarede til det jordiske livs, ledede til, at gravene
udstyredes fyldigere end nogensinde før, enten liget
nedlagdes brændt eller ubrændt. Høvdingen gravlagdes i
krigerudstyr i sit fuldt riggede vikingeskib (s. d.^ ofte
fulgt i døden af sin træl, af sin hest og hund, ogsaa af
andre husdyr. Alm. mandsgrave indeholder til stadighed
vaaben, særlig sverd, tveeggede eller éneggede, af
fremmed eller hjemlig oprindelse, klingen ofte damasceret,
haandtaget rigt forsiret med indlægninger, skeden af træ
med dopsko af bronce (pi. nr. 12—15), videre spyd, øks,
pile af jern, skjolde af træ med skjoldbule af jern
(pi. nr. 20), medens derimod hjelm omtrent er ukjendt.
Sæletøi og rideudstyr (pi. nr. 17—19) er vanlig, og i stor
mængde forekommer haandverksredskaber, særlig
smede-redskaber og verktøi til træskjæreri, samt
jordbrugsredskaber. Kvindegravene er rige paa brugsgjenstande
for kvindelig syssel og haandg jern ing, samt paa smykker
og spænder, der gjerne er ovale eller trefligede (pi. nr.
22—24); ikke sjelden er der blandt disse sager enkelte
af fremmed oprindelse, saaledes irske smykker og
ornamenter (pi. nr. 25—28). Det hjemlige arbeide er gjerne
prydet i en national dyreornamentik (s. d.), som
populært, men feilagtig er kaldt dragestil; den er rig paa
motiver og ofte glimrende komponeret. — Sproglige
mindesmerker fra vikingetiden er talrige, idet indskrifter
med de yngre runer forekommer indridset paa smykker
og brugsgjenstande eller hugget paa runestene. — Norge
er i vikingetiden bebygget saa godt som overalt, hvor der
fra historisk tid kjendes bosættelse, og bebyggelsen
strækker sig nordover helt til Finmarken (Varanger),
medens nordgrænsen i broncealderen gik over Helgeland.
Jernbakterier (bot.) kaldes en del traadformede, dog
systematisk forskjellige bakterier, især crenothrix- og
cladoihrix-SLTier, der lever i jernholdigt vand, og særlig
udmerker sig ved, at de optager i sig ferrosalte, som de
omdanner til ferriforbindelser. Disse udfældes i de
slimskeder, hvoraf bakterietraadene er omgivet. Naar
processen har foregaaet i tilstrækkelig lang tid, kryber
bak-terietraaden ud af skeden og danner nye vegetationer.
Jernbanebilletter. Som kvittering for betalingen af
fragten for en jernbanereise udsteder jernbanen en billet,
der tjener som legitimation for den reisende paa den
eller de reiser, for hvilke fragten er betalt. De
almindeligste former for j. er de Edmonson’ske billetter (efter
opfinderen, den engelske jernbanemand Thomas Edmonson,
f. 1792), bogbilletterne, blankobilletterne og de
sammensatte (kombinerede) billethefter. De Edmonson’ske
billetter er smaa firkantede papstykker med forskjellig
passion @ & (f) f, (Kristi) lidelse;
(lidenskabelig) sindsstemning;
Hden-skab(elig kjærlighed for); (e) ogs.
forbitrelse, vrede; (f) ogs.
lidelseshistorie ; passionspræken ; attraa,
lyst.
passionary (e) passionsbog.
passionate (ê), passionné (?)
lidenskabelig; lidenskabelig ind-
taget (i); (?) ogs. elsker, ynder (af
passionner (?) begeistre; give
et lidenskabelig udtryk. se p.
blive lidenskabelig. se p. pour
fatte lidenskab for; blive indtaget
i, begeistret for.
passionless (e) lidenskabsløs,
passionsblomst — (t) Pas-
sionsblume f — (e) passion-flower
— (?) fleur (f) de la passion.
passion-week (ê),
Passionswoche (D f, den stille uge.
passiv - ® passiv, leidend;
(p. deltager) stilKer Teilhaber,
-nehmer) —©passive; unresisting;
(p. kompagnon) silent, dormant,
sleeping partner - ® passif;
(forholde sig p.) ogs. se laisser faire.
passiv (gram.) — (t) Passiv n
— @ the passive (voice) — (?)
passif m.
passiva — ® Passiva, Schulden
pl; Debet n - (e) debts, liabilities
pl — (g passif m; masse (f)
passive.
passivitet — ® Passivität f —
@ passiveness, passivity — (?)
pas-siveté, passivité f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
