- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
737-738

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanefrimerker ... - Ordbøgerne: P - pasteurisation ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

737

Jernbanefrimerker—JernbanepoHtik

738

forstander. De fire sidstnævnte, mindre distrikter ledes
af en enkelt chef, nemlig en driftsbestyrer. For de
enkelte baner er der anordnet tilsynskommissioner for
at varetage distrikternes interesser. Medlemmerne vælges
af amtsformandskaber og for byers vedkommende af
formandskaber. Den nu gjældende
administrationsordning, som er fra 1883, er for tiden under revision.

Jernbanefrimerker. Forskjellige jernbaner udsteder
og forhandler j., ved hjælp af hvilke mindre
stykgodsforsendelser (frimerkegods) kan frankeres af afsenderen
paa samme maade, som det sker med et brev. En anden
form af j. er de ved enkelte jernbaner indførte
fran-keringsmerker; disse benyttes af stationerne, der
tilsvarer beløbet for solgte j., hvorved bogførselen kan
indskrænkes til en opgave over den gjenværende
beholdning. I Norge anvendes j. til frankering ved forsendelser
af kolli af høist 100 kg.s vegt eller 600 dm.®
rumindhold paa visse lokaltogstrækninger og i noget udvidet
udstrækning ved enkelte isolerede jernbanedistrikter.

Jernbanehygienen omfatter dels de forskjellige
foranstaltninger mod ulykkestilfælde under jernbanernes
drift (signaltjeneste o. s.v.; fuldt arbeidsdygtige,
ædruelige, ikke farveblinde funktionærer o. a.). Dels tilsigter
j. overhovedet at beskytte personalets og de reisendes
helbred (rimelig arbeidstid, ferier o. a.; spyttebakker i
kupéerne, rengjøring af disse, af sæderne i samme o. 1.).
— En hensigtsmæssig maade at lufte kupéerne paa er
endnu ikke opfundet.

Jernbanekoncession (jfr. K o n c e s s i o n s 1 o v e). Til
anlæg og drift af jernbaner, sporveie herunder
indbefattet, samt taugbaner kræves ifølge love af 12 aug.
1848, 23 april 1898 og 8 juni 1907, jfr. kgl. resol. af
17 juni 1907, som regel kongens tilladelse, selv om
vedkommende bane ikke er til almindelig afbenyttelse, og
om der ikke til anlægget kræves afstaaelse af fremmed
grund (jfr. Ekspropriation). Som betingelse for
tilladelse kræves, hvor det gjælder baner til alm.
afbenyttelse, bl. a. at statens og almenhedens interesser
sikres paa forskjellig maade, hvorhos der kan betinges
statens indløsningsret med hensyn til banen efter en vis tid.

Jernbanemuseum. I de sidste aartier er der
oprettet jernbanemuseer i flere lande. Det første var det
bayerske i München (1883), nu en del af Kgl. Bayerischen
Verkehrmuseum i Nürnberg (1899). I 1898 oprettedes
Norsk jernbanemuseum, som har sit lokale i
stationsbygningen paa Hamar. Det tæller nu noget over 400
nummere, billeder, tegninger, modeller m. m. til
belysning af de norske jernbaners historie fra den ældste
tid. Desuden er der et portrætgalleri af fortjente
jernbanemænd.

Jernbanepolitik har til maal at opstille og
gjennem-føre reglerne for, hvorledes en stat mest hensigtssvarende,
altsaa mest økonomisk produktivt, skal ordne landets
jernbanedrift. J. bunder i de for ethvert land forskjellige
økonomiske, kommercielle, militære og almindelig
politiske hensyn; dens historiske udvikling falder derfor
ingenlunde sammen fra land til land. Det vigtigste
spørsmaal i j. gjælder afgjørelsen af, hvorvidt
jernbanerne skal anlægges og drives for statens, for privat
regning eller efter et blandet system, f. eks. anlæg for
privat regning med statskontrolleret drift. Herom har

pasteurisation—pat

der i de fleste lande staaet en sterk strid, som
mangesteds endnu langtfra er afsluttet. Mod de rene statsbaner
indvendes, at de gjerne bygges og administreres dyrere
end de private baner, at de samler banerne under statens
styre, hvorved et vigtigt transportmiddel, der tillige er
et magtmiddel, lægges i regjeringens haand, og at der
herved er fare for, at banerne kommer til at ledes efter
bureaukratiske og statsfinansielle istedetfor efter de for
næringslivet gunstigste økonomiske principer. Paa den
anden side leder statsbanesystemet langt lettere til en
ønskelig forenkling og ensartethed, til centraliseret
organisation af anlæg og drift, til undgaaelse af private
monopoler, hvilket atter bevirker, at indtægterne mere
umiddelbart og i høiere grad kommer det hele samfund
til gode, til at ogsaa urentable, men af andre grunde
betydningsfulde linjer kan blive bygget, samt endelig til,
at et rationelt, efter nationaløkonomiske og sociale hensyn
udarbeidet tarifsystem kan gjennemføres. Ubestrideligt
er, at baner, som anlægges og ledes som rent
privatøkonomiske foretagender, altid fristes til at tage mere
hensyn til aktionærernes udbytte end til de offentlige
interesser. Siden 1870-aarene har statsbanesystemet i
de fleste europæiske lande efterhaanden faaet overtaget
fremfor privatbanesystemet, ialfald for de store stambaners
og gjennemgangslinjers vedkommende, medens de mindre
vigtige, lokale og korte linjer fremdeles i stor maalestok
er overladt til den private drift. En undtagelsesstilling
i saa henseende indtager England, hvor privatbanesystemet
endnu staar urokket. Ogsaa i de Forenede stater er
jernbanerne i privat drift om end til en vis grad under
enkeltstaternes kontrol. Det blandede system med privat
byggede baner under statsdrift kjendes f. eks. i Bayern
og tildels i Norge (Hovedbanen). Foruden disse
grundsætninger for jernbaners anlæg og drift har j. ogsaa for øie
en efter samfundshensyn truffen afgjøreise af den orden, i
hvilken de forskjellige baner bør bygges, valget af
linjeretning, sporbredde o. s.v. Herunder kan ikke blot
finansielle og næringspolitiske, men ogsaa militære og
forsvarspolitiske hensyn komme til at spille ind. Der er baner,
som aldrig vilde været bygget, hvis der f. eks. ikke i
første række var taget sigte paa den rolle, de kan tænkes
at komme til at spille for vedkommende lands
verneeller angrebskraft. En overordentlig vigtig opgave for j.
er at søge gjennemført rationelle jernbanetariffer; det
gjælder herved at finde satser, som samtidig med, at de
muliggjør de til anlæggenes forrentning og drift
tilstrækkelige indtægter, ikke er høiere, end at de under
fri konkurrance virker stimulerende paa transporttrafiken.
— Norges j. var længe paavirket af en ulykkelig strid
om den for udviklingen af landets jernbaner heldigste
sporbredde. Der blev antaget to forskjellige systemer
for de længere linjer, hvert system med sin sporvidde, det
brede eller normalsporet (1.435 m.) og det smale spor
(1.067 m.). Efterat man havde anlagt de saakaldte
øst-baner i tilslutning til Hovedbanen bredsporet, kom i
1860-aarene det smale spor til anvendelse paa
Rørosbanen mellem Hamar og Trondhjem og paa vestbanerne,
Jæderbanen og Bergen-Voss-banen. Som «ledende princip»
i norsk j. opstilledes 1870, at alle baner østenfor en
delingslinje Kristiania — Eidsvold — Lillehammer —
Gudbrandsdalen skulde bygges bredsporet, medens banerne

pasteurisation ® f,
pasteur-isme m, pasteurisering.

pasteuriser ® pasteurisere,
pastiche (f) m, efterligning,
pasticher ® efterligne, -abe.
pastiliage (f) m, sukkerfigurer,
-stas.

pastil - ® Pastille f;
Plätzchen, Kügelchen n - @ pastiUle),
lozenge - ® pastille f.

pastil pastille @ & ® f,

røgelsetop; pastil.

pastiller (f) lage pastiller,
pastilleur (f) m, konditor,
pastime © tidsfordriv,
morskab.

pastinak - ® Pastinak(e) m (f)
- (e) parsnip — ® panais m.

pastor — ® Pastor, Prediger,
Pfarrer m — (e) pastor, parson.

minister; (p. B.) the Reverend Mr.
B. — ® pasteur m.

pastoral @ & ® hyrde-,
landlig; prestelig; pastoral-; (e) ogs.
hyrdedigt = pastorale (f) f.
pastoureau (f) m, giætergut.
pastry © bagverk, bakkels,
pastry-cook @ posteibager.
pastry-work (e) finere bagverk.
pasture @ græs, foder ; beite(s-

mark), havn; lade beite, havne;
beite, græsse.

pasture-ground, -land (e)

havnegang.

pasty © deiget, deigagtig ; (stor
kjødlpostei.

pat (hos dyr) — ® Zitze f —
© teat, dug - (g trayon m, tette,
tétine f.

pat © passende, træffende; i

24 — Illustreret norsk konversationsleksikon. IV.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0415.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free