Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanetariffer ... - Ordbøgerne: P - patte(-)de(-)lion ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
753
takstklassers anvendelse er fastsat, kaldes tarifsystemet.
De i tarifferne anførte fragtsatser angiver taksten for en
vis enhed af transportmængden, t. eks. for én person,
100 kg., 1 stk,, 1 m.^ gulvflade i jernbanevognen o. s. v.
Fragtsatserne kan være udregnet for de enkelte
sta-tionsforbindelser eller for alle forekommende afstande.
Er det sidste tilfælde udkræves der som hjælpemiddel
ved takstudregningen en afstandstabel, hvoraf
afstanden mellem stationerne indbyrdes fremgaar.
Tarifsatserne er som regel systematisk udregnet efter en
grundtakst eller enhedssats, d. v. s. et fast beløb
pr. enhed af transportafstanden, f. eks. 1 km. For
gods-og kreaturtaksternes vedkommende bestaar tarifsatsen
som oftest af to bestanddele: et konstant beløb,
ekspeditionsgebyret, som repræsenterer betalingen for de
ydelser, der ikke er afhængige af transportlængden
(benyttelsen af stationerne, afgivelsen af vognpladsen,
ekspeditionen o. s. v.), og et bevægelig beløb,
befordrings-gebyret, som øger med afstanden og repræsenterer
betalingen for selve transportydelsen. Udregningen af
den bevægelige del af tarifsatsen kan ske efter forskjellige
principer, hvad der fører til forskjellige
takstdannelser. Tarifsatsen kan være ligefrem stigende med
afstanden (proportional takst, kilometertakst),
eller stigningen kan være aftagende med afstanden. Den
sidste takstdannelse (Staffeltarif) fremkommer, naar
der istedetfor en enkelt grundtakst anvendes en række
grundtakster af aftagende størrelse (en «faldende skala»).
Istedetfor en ny tarifsats for nærmere bestemte afstande
kan samme tarifsats fastsættes for en længere
jernbanestrækning (zone, belte). En tarif, hvis tarifsatser er
fastsat paa denne maade, kaldes en zone tar if. En
saadan tarifs takster kan være proportionale med den
stigende afstand eller de kan dannes efter en faldende
skala. — I Norge fastsættes jernbanetarifferne af
statsmyndighederne. De for statsbanerne gjældende
befor-dringsbestemmelser indeholdes i driftsreglementet, fastsat
ved kgl. resol. af 22 dec. 1879, og i takstbøgerne, der tillige
indeholder fragtberegningsreglerne og særbestemmelser
vedkommende person- eller godsbefordringen samt
taksterne. Taksterne er fastsat efter staffeltarifsystemet
(undtagen taksten for kjøreredskaber), men udregnet
særskilt for baner staaende i direkte forbindelse og
særskilt for de øvrige. Ved befordring mellem to
jernbanekomplekser med særskilt udregnede takster, dannes
gjennemgangstaksten ved sammenlægning af disse.
Taksterne for befordring af reisende, reisegods, kjøreredskaber
og levende dyr er opstillet pr. km., for gods (il- og
fragtgods) derimod for de enkelte stationsforbindelser.
Persontaksterne er fastsat ved kgl. resol. af 22 mai 1906.
I henhold til denne beregnes prisen for almindelig billet
(enkeltbillet) paa grundlag af flg. enhedssatser i øre pr. km. :
For afstande 1 Almi ndelige " tog. 1 H urtigtog.
1 Ikl. 1 II kl. 1 m kl. Ikl. II kl. ni kl.
indtil 50 km. bereg-
nes efter..... 6.5 5.0 3.25 : 8.5 i 6.0 1 4.0
over50indt.l50km. 6.5 5.0 3.00 1 8.5 i 6.0 i 4.0
» 150 » 300 ^ 6.5 4.4 1 2.75 1 8.5 5.6 i 3.5
» 300 km......1 6.5 4.0 2.50 i 7.8 4.8 1 3.0
Jernbanetariffer 754
patte(-)de(-)lion—paukeslager
Prisen for tur- og returbillet er fastsat til IV2 gange
prisen for enkeltbillet. For børn beregnes halv pris. —
Væsentlig paa grundlag af ovenanførte enhedssatser
beregnes prisen for turistbilletter, rundreisebilletter,
sammensatte billetter etc. Prisen for maanedsbilletter,
familie-billetkort og arbeiderbilletter beregnes efter særskilt
fastsatte lavere takster. For befordring af syge personer,
af straffanger og for militærtransporter er opstillet
særlige bestemmelser og takster. For foreninger o. 1., for
deltagere i offentlige fagmøder og for skoler paa
ekskursioner m. v. indrømmes moderation i billetprisen efter
fastsatte regler. Af reisegods kan paa hver helbillet
medføres 25 kg. frit. For overvegt af reisegods
beregnes 3 øre pr. kg. for afstande til og med 100 km.
med tillæg af 1 øre for hver overskydende
begyndende 100 km. Paa visse lokaltogstrækninger tilstaaes
ikke frivegt af reisegods, men fragt maa i tilfælde
erlægges for den fulde vegt efter taksten for
frimerke-gods. Efter den er afgiften for hvert kolli af vegt:
indtil 2 kg. 5 øre, over 2 indtil 10 kg. 10 øre, over 10
indtil 20 kg. 15 øre, over 20 indtil 35 kg. 20 øre, over
35 indtil 50 kg. 25 øre, over 50 indtil 70 kg. 30 øre,
over 70 indtil 100 kg. 40 øre. For velocipeder, kjælker,
ski og barnevogne som reisegods er fastsat særlige takster.
For befordring af nye kjøreredskaber som handelsvare
indrømmes under visse betingelser moderation i fragten.
Taksten for levende dyr er indført fra 1 sep. 1901.
For befordring af hunde gjælder en særlig takst.
Godstaksterne med dertil hørende
godsklassifikation er fastsat ved kgl. resol. af 13 april 1891.
Fra 1 okt. 1901 har der været anvendt til forsøg for
transport af landbrugsartikler takster, der paa længere
afstande er ikke ubetydelig lavere end de ordinære
fragtgodstakster. Godsklassifikationen indeholder
varefortegnelse og angivelse af takstklasser for gods i
sendinger under 2500 kg., paa mindst 2500 kg. og paa
mindst 5000 kg. Taksterne for ilgods slutter sig til
første fragtgodsklasse efter nærmere bestemte regler.
For ilgodsbefordring med visse tog er fastsat høiere
fragt end almindelig (15 pet., 50 pet ). Let bedærvelige
varer befordres som ilgods med dertil bestemte tog
efter fragtgodstakst. Paa visse lokaltogstrækninger
befordres ilgods efter frimerkegodstakst (se ovenfor); ved
saadan befordring overtager jernbanen intet ansvar for
godset. — Ved norske privatbaner anvendes
befor-dringsbestemmelser og fragtberegningsregler i alt væsentlig
overensstemmende med statsbanernes. Privatbanernes
takster er ligeledes opstillet paa tilsvarende maade som
ved statsbanerne, men kan ved enkelte privatbaner stille
sig noget høiere paa grund af de anvendte formler, den
anvendte godsklassifikation eller ved direkte tillæg til
takster udregnet efter statsbanernes takstformler. Ved
samtrafik mellem statsbanerne og privatbanerne benytter
hver transportanstalt sin lokale takst; for godstransport
kan dog taksterne i enkelte samtrafikforbindelser være
reduceret. For samtrafiken med Norsk hovedjernbane
er taksterne tildels udregnet direkte underet med
statsbanernes. Ved samtrafik med udenlandske baner er
persontaksterne i regelen sammensat af de forskjellige
landes lokale priser for vedkommende strækning. For
direkte godstrafik mellem norske og danske samt svenske
patte(-)de(-)lion (f) f, (bot.)
marikaabe.
patte(-)de(-)loup ® f, (bot.)
kraakefod.
patte(-)d’oie (f) f, knudepunkt,
korsvei; rynker (ved øiet); (bot.)
(art) melde.
patten © træklamp, -saale,
-tøffel, med en jernring under;
søilefod; gaa paa (træ)klamper.
patte-pelu (f) m, hykler, fulas,
lurendreier.
patter (e) piske(n), hagle(n);
plapre.
pattern (e) model; mønster,
pattotte (D f, pusselanker,
pattu (D med fjær helt ned til
fødderne.
patty (g) (liden) postei,
patty-pan (i^ posteiform, -fad.
pâturage ®m, beiting;
beite(s-mark).
pâture (f) f, foder, føde,
næring; beite.
pâturer ® (gaa paa) beite,
pâtureur (î) m, (mil.)
hestepasser.
pâturîn (D m, (bot.) rapgræs,
paturon (f) m, kodeled.
patzig (g grov, hoven, storsnudet.
paucity © sjeldenhed;
knaphed, mangel.
Paukant (t) m, duellant,
pauke — ® Pauke f — @
kettle-drum - (f) timbale f.
Pauke ® f, pauke;
trommehule; (torden)tale.
paukeslager — (t)
Pauke(n-schläge)r m — @ kettle-drummer
— ® timbalier m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
