- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
755-756

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanetariffer ... - Ordbøgerne: P - patte(-)de(-)lion ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

755

pauken—Pause

stationer anvendes de for Sveriges statsbaner gjældende
befordringsbestemmelser og takster; for godssamtrafik
med udlandet forøvrigt er samtrafiktaksterne bestemt
efter overenskomst mellem vedkommende lande. For
sidstnævnte samtrafik gjælder i det væsentligste de
internationale befordringsbestemmelser, der er tiltraadt af de
fleste europæiske lande, men endnu ikke indført i Norge.

Jernbanetog er en række vogne trukket af samme
lokomotiv. Efter øiemed og hastighed deles de i
hurtigtog, persontog, blandede tog, lokaltog, almindelige
godstog, ilgodstog, krudttog, militærtog, arbeidstog o. s. v.
J. kan videre deles i ordinære tog (regelmæssig gaaende)
og ekstratog (tilfældige, ikke-regelmæssig gaaende).
Ekstratog, for hvilke der en gang for alle er fastsat bestemt
rute, kaldes behovstog. Ethvert ordinært j. har sin
hjemstation (depotstation), fast betjening og bestemt
vognsammensætning (togstamme). Tog, som gaar over længere
strækninger (fjerntog, gjennemgangstog), kan bestaa af
flere togsæt (ensartede togstammer), som vekselvis gaar
frem og tilbage. Paa kortere strækninger benyttes samme
togsæt daglig i flere tog. Hurtigtog og persontog
medfører person- og bremsevogne samt postvogn. I nattog
gaar sovevogne og i visse dagtog spisevogn. Reservevogne
tilsættes efter behov. Hurtigtog stanser kun ved de
vigtigere stationer; persontog ved de faste. Blandede tog
medfører person- og bremsevogne samt godsvogne
(melke-vogne m. v.). Anvendes fortrinsvis, hvor trafiken ikke
kræver rene persontog og rene godstog; stopper som regel
ved alle ekspeditionssteder (stationer, stoppesteder og
holdepladse). Godstogenes størrelse veksler med antallet
af læssede og tomme godsvogne. Bremsevognene danner
den faste togstamme. Personbefordring foregaar kun
undtagelsesvis med disse tog. Det bedste materiel
(bogievogne) anvendes i hurtigtog og de vigtigste persontog; i
andre tog benyttes ældre vogntyper. Ethvert j. er
udstyret med fornøden bremsekraft, der fastsættes i forhold
til vognantallet. Hurtigtog og persontog har automatisk
bremse. Denne kan foruden af togbetjeningen ogsaa
sættes i funktion af de reisende. Saalænge j. befinder
sig indenfor stationsomraade, har stationsmesteren
befalingen over toget. Tog paa fri linje staar under
togførerens (konduktørens) ledelse. Lokomotivføreren har
ansvaret for togets rutemæssige gang mellem stationerne.

Jernbanetropper findes i alle større arméer; de er
organiseret i bataljoner og regimenter, der oftest indgaar
i en jernbanebrigade og uddannes i betjening og
bygning af jernbaner. J. spiller en vigtig rolle under krig
i fremmed land, idet de overtager driften paa de af
fienden prisgivne baner, hvor de desuden som oftest
maa udføre store udbedrings- og omlægningsarbeider ;
thi for at hindre angriberen fra at udnytte jernbanerne
i opgivne landsdele, pleier forsvareren gjerne at
ødelægge (sprænge) broer, tunneler, stationer m. v. Ofte
bygges ogsaa i krigens løb lange feltbaner, f. eks. efter
Décauvilles system.

Jernbaneulykker eller ulykker som følge af
jernbanedrift opstaar enten under den egentlige drift af tog eller
ved arbeider, der foretages i forbindelse med
jernbanedriften, f. eks. ved arbeider i verkstedet for reparation
af materiellet eller ved arbeider for reparationer ude paa
banelegemet etc. J. fremkaldes oftest ved afsporinger af

Jernbanetog—Jernbanevogne

756

lokomotiv eller vogne og ved sammenstød, der kan
fore-gaa dels paa fri linje eller inden stationernes omraader.
A. Afsporinger kan foraarsages af: 1. linjebrud eller
andre hindringer ved banelegemet som jordraS;
snehindringer etc.; 2. mangler ved materiellet, akselbrud etc.;
3. mangler ved banens overbygning (skinnebrud etc.); 4.
feilagtig udøvelse af stationstjenesten og af togtjenesten
eller andre tilfældige aarsager. B. Sammenstød kan
foraarsages af: 1. feilagtige dispositioner af stationsbefalet
eller af togpersonalet; 2. feilagtig stilling af sporveksler
eller ved feilagtig signalisering eller misopfatning af signal;
3. for hurtig indkjørsel paa station, fortidlig igangsætning
af tog; 4. urigtig rangering eller falsk opstilling af
lokomotiv eller vogne; 5. deling af tog under fart paa linjen.
Sammenstød kan ske, ved at to tog løber mod hinanden
enten ude paa fri linje eller paa station, eller ved at et tog
løber ind paa et andet bagfra. — J. kan ogsaa opstaa paa
forskjellige andre maader, saaledes f. eks. ved ild i toget
m. m. — For mest mulig at hindre j. er der af
myndighederne gjennem tjenestereglement givet forskrifter til
sikring af togenes gang paa linje, gjennem og paa station.
Som de vigtigte af disse foranstaltninger kan nævnes:
1. dagligt eftersyn af banelinjen; 2. prøver og eftersyn af
lokomotiver og vogne, før de sættes i drift og derefter
med bestemte mellemrum, medens de anvendes i driften;
3. sikring af sporvekslerne ved mekaniske midler, i
hensigt at gjøre signaltjenesten mere uafhængig af
menneskelig ufuldkommenhed, idet flere nødvendig
sammenhørende manipulationer gjøres samtidig ad mekanisk vei
ved centralisering i stilverker etc. — I Norges
jernbanestatistik gives aarlig fortegnelse over indtrufne uheld ved
de norske statsbaner og Hovedbanen. Hidtil har der dog
i vort land ikke forekommet noget uheld, der har havt
særdeles store følger. Mulighederne for ulykker tiltager
selvfølgelig med trafikens intensitet.

Jernbanevogne. De j., der byggedes i jernbanernes
første tid, havde et udseende og udstyr omtrent som
almindelige landeveisvogne paa den tid. Personvognene
var saaledes omtrent som de omnibusser for befordring
af reisende og post, der for hundrede aar siden kjørtes i
faste ruter paa landeveiene i England. Man bibeholdt
ved de første passagervogne paa jernbanerne endogsaa
en kuskebuk. Eftersom man lærte jernbanernes
udviklingsmulighed at kjende, begyndte vognenes
bygnings-maade at undergaa en stor udvikling, der selv i vore
dage fortsætter meget raskt. Nutidens j. omfatter et
stort antal typer, der med hensyn til deres anvendelse
fornemmelig omfatter følgende: Personvogne, der med
hensyn til udstyrets bekvemmelighed i almindelighed
forefindes i tre forskjellige klasser (I, II og III klasse).
Af specialvogne for personbefordring maa særlig nævnes
sovevogne, spisevogne, udsigtsvogne, salonvogne og
sygevogne. De almindelige personvogne er med hensyn til
hovedanordning enten saakaldte kupé-vogne, der er
opdelt i en række smaa rum og har en særskilt
indgangsdør fra hver side af vognen til hvert rum (kupé), eller
ogsaa har vognen kun indgang fra en platform ved hver
ende af vognen. Disse platformer er enten aabne eller
indbygget, og der er fra samme ogsaa passage over til
den tilstødende vogns platform. Denne passage fra vogn
til vogn er ved bedre udstyrede vogne omgivet af et

pauken ® slaa paa pauke;
prygle, (sich) p. duellere.

Pauker ® m, paukeslager;
duellant.

Paukerei ® f, duel.
Paukhahn ® m, duellant paa
sin liais.

paulun - ® Zelt n - @
pavilion, tent — ® tente f,
pavillon m.

paume ® f, den tlade, hule
haand; tab, uheld; boldspil.

paumelle ® f, haandlæder;
rebslagerhanske; hængsel; toradet

byg.

paumer ® kvarte, nappe; miste,
tabe; hale, slæbe; prygle, banke.

paumier ® m, boldhuseier;
boldfabrikant.

paumure ® f, gevir.

paunch @ svær
skamfilings-matte, raamatte; (ister)vom.
pauper @ fattig(lem).
pauperism (e), paupérisme
® m, armod, fattigdom, nød.
pauperization (e) forarmelse,
pauperize @ forarme, udarme,
paupière (f) f, øielaag.
pausbackig, -bäckig (t)
tyk-kindet.

Pausch(al)summe (t) f, rund
sum.

pause — ® Pause f — @ pause;
stop; (musikalsk) rest — (f) pause
f; (mus.) ogs. repos; (i teatret)
entr’acte m.

Pause ® f, gjennemtegning,
kalkering.

Pause (t) f, pause (g) & ® f,

pause, stans(ning), afbrydelse, op-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0428.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free