Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernberg ... - Ordbøgerne: P - pausen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pavement—pawk
759
Jernglans—Jernkonstruktioner
760
stilling af svovl vandstof. Som fælles reaktion for alle
ferroforbindelser tjener, at de i svagt sur opløsning giver
et mørkeblaat bundfald, berlinerblaat, ved tilsætning af
en opløsning af kaliumferricyanid (ferricyankalium). —
Feriforbindelser. Allerede ved luftens indvirkning
oksyderes ferroforbindelser let til ferriforbindelser, særlig
i opløsninger; det er derfor vanskeligt at bevare en
opløsning af en ferroforbindelse fri for et større eller
mindre indhold af et ferrisalt. — Ferrioksyd (jernoksyd),
FegOg, findes i naturen som jernglans og fremstilles
kunstig ved glødning af forskjellige j., navnlig ved
kalcinering af jernvitriol, 2FeS04 + O = Fe^Og + 2SO3.
Dette produkt gaar i handelen under navne som
kol-kotar, todtenkopf, engelskrødt o. m. a.; anvendes som
malerfarve og polerpulver. Ferrihydroksyd
(jernoksyd-hydrat), Fe(0H)3, faaes som et rødbrunt bundfald, naar
man til en opløsning af et ferrisalt sætter en
baseopløsning, f. eks. FeCle + 3NaOH = Fe(OH)3 + 3NaGl;
uopløseligt i vand, letopløseligt i syrer. Ved sterk
ophedning uddrives alt hydratvandet, og der dannes
ferrioksyd, 2Fe(OH)3 Fe^Og + 3H2O; ved forsigtigere
behandling kan f. eks. faaes 4Fe(OH)3SH^OFe^Og,
SHgO, et vandholdigt ferrioksyd, der i alt væsentligt har
samme sammensætning som rust, myrmalm og sjømalm.
Ferrisulfat (svovlsurt jernoksyd), Fe2(S04)3, faaes ved
oksydation af en svovlsur opløsning af ferrosulfat med
salpetersyre, 2FeS04 + H2SO4 + O = Fe2(S04)3 + H^O.
Med ammoniumsulfat danner det jernalun, (NH4)2S04,
Fe2(S04)3, 24H2O, ametystfarvede krystaller. Ferriklorid
(jernklorid), FeClg, faaes vandfrit ved forbrænding af
jern i tørt klor; mørkegrønne krystaller. I vandholdig
tilstand faar man det som en gul krystalmasse ved
oksydation af en saltsur opløsning af ferroklorid med
salpetersyre, 2FeGl2 + 2HG1 + O 2FeGl3 + H2O, og
inddampning til krystallisation; sammensætningen er da
i regelen FeGl3, ßHgO. Som fælles reaktion for alle
ferriforbindelser tjener, at de i svagt sur opløsning
danner berlinerblaat ved tilsætning af kaliumferrocyanid
(jfr. ferroforbindelser ovenfor). — Andre
jernforbindelser. Jernoksydoksydul, Fe3 04, findes i naturen som
magnetjernsten, vigtig jernmalm; dannes ved glødning
af jern i vanddamp, 3Fe + m^O = FegO^ + iU^.
Ferri-sulfid, jerndisulfid, FeSg, findes i naturen i forskjellige
former, f. eks. som svovlkis; det anvendes i
svovlsyre-fabrikerne (se Svovlsyre).
Jernglans (hæmatit) er et romboedrisk
krystalliserende mineral, som i kemisk henseende er rent
jernoksyd, Fe2 03 med 70 pet. jern. En større eller mindre
mængde af jernet kan undertiden erstattes af titan. J. er
i kompakt tilstand sort metallisk, men i fint pulver
brunlig rød, hvorved den let kan kjendes fra f. eks.
magnetjernsten, der har en rent sort streg. Haardheden
af j. er 5^/2—6, og den sp. v. 4.5—5.3. I regelen er j.
meget lidet magnetisk. J., der er en vigtig jernerts,
forekommer i flere tildels temmelig forskjelligartede
varieteter. Den egentlige j. findes enkelte steder i vel
udviklede, smukke krystaller paa gange og hulrum. Fra
gammel tid af er saaledes øen Elba berømt for sine
pragtfulde j.-krystaller, men ogsaa fra flere steder i Alperne,
Arendal i Norge, Långban i Sverige m. v. haves vakre
j.-krystaller. Paa mange steder forekommer bladet eller
kornet j. i saa betydelige leier, at der kan udvindes store
mængder som jernmalm. I flere af de største norske
jernmalmforekomster (f. eks. Dunderlandsdalen) og mange
af de mest kjendte svenske jerngruber (f. eks. Norberg,
Långban, Gällivare etc.) er saaledes j. hovedmalmen
(b 1 o d s t e n s m a 1 m). Udprægede bladede eller skjællede
varieteter af j. har man tildels kaldt jernglimmer eller
jernglimmerskifer. — En egen, ukrystallinsk, rødlig
varietet af j. er rødjern sten. Denne forekommer mange
steder som leier i sedimentære bergarter og brydes som
en vigtig jernmalm. Den er sjeldnere ren, men som regel
forurenset med kvarts, kalkspat eller især 1er (rød 1
er-j e r n s t e n), og findes under mange former, dels kompakt,
dels porøs, saa enkelte sorter endog kan bruges som
skrivemateriale (rødkridt), og dels pulverformig (rød
okker). En egen slags rødjernsten med en nyreformig
overflade kaldes rød glaskop f. — I endnu flere former
findes j. i naturen. Saaledes har man i Sachsen og
Böhmen en smuk radialstraalig varietet, som tildels har
været forarbeidet til smykkegjenstande.
^ ernhydroksyd, se Jernmalme.
^ ernkarbonät, se Jernmalme.
Jernkilder. Jernet findes i mineralvandene i
dobbelt-kulsure forbindelser med 0.03—0.1 pro mille jern (Spaa,
Homburg, Pyrmont, St. Moritz) eller i svovlsure
forbindelser med 0.1—4.2 pro mille jern (Ronneby, Passy). I.
enkelte foruden svovlsurt jern tillige arsenik (Roncegno,
Levico, Guberquelle).
Jernkisel (mineral) kaldes gule og røde
kvartsvarie-teter, hvis farve skyldes indeslutninger af jernoksyder.
^ ernklorîd, se Jernforbindelser.
Jernkonstruktioner har i den senere tid stadig vundet
sterkere indpas i den moderne bygningskunst. De udføres
enten i jern alene eller af dette materiale i forbindelse
med cement, beton og terracotta, der omgiver jernet som
en isolerende masse. J. kom først til anvendelse ved
fabriklokaler, jernbanestationer, udstillingsbygninger og
lignende bygverker, indtil de nu saagodtsom ikke kan
undværes i noget moderne bygverk. Særlig anvendes de
til gulve som jernbjelker eller armerede konstruktioner
(jern indstøbt i cement). Gulvene understøttes ofte med
jernsøiler af støbejern eller valset smedejern. J. anvendes
desuden hyppig ved tagkonstruktioner i form af flade
eller buede tagstole, der konstrueres som et let gitterverk,
hvis enkelte dele klinkes sammen. Disse har store
fordele fremfor tagstole af træ og benyttes særlig til at
overspænde store rum uden mellemstaaende søiler. Alle
j. maa males særdeles omhyggelig for at kunne holde sig.
Den arkitektoniske udformning af disse j. har voldt
mange vanskeligheder. Til en begyndelse anvendte man
til deres udstyr mange ornamenter; men nu lægges
hoved-vegten mere paa konstruktionen, linjeføringen og
rumvirkningen. Særlig frembyder de moderne
jernbanestationer og udstillingshaller mange eksempler paa en
vellykket løsning af dissej. saavel i praktisk som i
kunstnerisk henseende. Forøvrigt anvendes nu i de moderne
bygverker mest armerede j. efter monier-,
hennebique-eller lignende systemer. Disse er nemlig lette,
rumbespa-rende og særdeles ildsikre i forhold til de ældre j.
Jernskelettet er omhyllet af et isolerende materiale, mest
beton, og konstrueres som et let gitterverk af jernstænger
Gewalt papal power — (f)
pouvoir (m) du pape.
pavement @ & (f) m,
brolæg-ning(sarbeide), gadestene; (e) ogs.
fortaug.
paver, pavîer, pavior
paveur (f) m, brolægger,
sten-saettèr.
paver ® brolægge,
pavestolen — (t) der päpst-
liche Stuhl - @ papal chair - (f)
le saint-siège m.
Pavian ® m, bavian ; grobian,
pavil ® m, (slags) fersken,
pavilion pavillon ® m,
telt; paulun; lysthus, paviljon;
(ê) ogs. ydre øre ; (f) ogs. fløi-,
sidebygning; sengehimmel, -omhæn;
forhæng; bred aabning, tragt; flag.
paviljon — (t) Pavillon m
-@ pavilion - (f) pavillon m.
pavillonnerie® f, flagverksted.
pavillonneur ® m, flagmager,
paving © brolægning;
gade-sten(e).
pavois ® m, skjold;
flagdekoration (tilsjøs).
pavoisement ® m,
flag(smyk)-ning.
pavoiser (f) flagsmykke,
behænge med flag.
pavonine © paafugl-; spillende,
irridiserende.
pavot (g m, (hot.) valmue,
paw © pote, lab; skrabe, stampe,
gramse i.
pawk © hummer under 4
tommer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
