- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
765-766

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernspurv ... - Ordbøgerne: P - peakish ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

765

Jernspurv—Jerrold

766

bestaar af FeCOg, men i regelen er opblandet med Mn,
Mg eller GaCOg. Mineralet, der let spaltes efter
grund-romboederet med en vinkel paa 107 har en haardhed
— 4 og en sp. v, af 3.7—3.9. I ren tilstand er j. farveløs,
men i alm. har den en gul, gulbrun, graabrun eller rent
brun farve. Findes i krystalliseret tilstand paa en
mængde ertsgange og forekommer desuden flere steder
paa mægtige leier, hvor den brydes som en vigtig
jernmalm (se Jernmalme).

Jernspurv, se Blaairisk.

Jernstøbning foregaar som regel i en sandform eller
forloren form (s. d.) eller i metalform, naar man ønsker
haard overflade (se H a ar d s tø b n ing). Jernet smeltes
i en skaktovn (kupolovn) og føres til formen i øser af
jernplader foret med ildfast 1er. Temperaturen maa
være saa høi, at jernet naar frem til alle formens dele,
før det størkner. Den støbte gjenstand (støbegodset) maa
afkjøles langsomt for at undgaa støbespændinger, og
afpudses godt for vedhængende sand og befries for kjerner
før den videre bearbeidelse.

Jernteppe udføres af plane jernplader eller af
bølgeblik og anvendes som en brandfri skillevæg, der kan
sænkes ned mellem scenen og tilskuerpladsen i teatre.
J. blev almindelig efter branden af Ringteateret i Wien
(1881).

Jerntraad fremstilles ved valsning og trækning. J.
forhandles dels som udglødet sort j., som er let at bøie,
dels som haardtrukken blank j., der ofte kaldes
staal-traad. J. blir ofte forzinket, saakaldt galvaniseret j.
(Se Traad).

Jerntræ (bot.) kaldes med et fællesnavn endel
uden-europæiske træsorter, som udmerker sig ved stor
haardhed. Som saadanne kan eksempelvis nævnes veden af
eucalyptus, casuarina, olea, xanthoxylon og rohinia.
Jernudsmeltning, se Jern.

Jernurt (bot.), d. navn paa verbena (s. d.).

Jernvand, vand, som indeholder smaa mængder opløste
jernsalte, forekommer udbredt i naturen. Enkelte
jern-kilder har faaet særlig ry som middel mod blodfattigdom
o. a.; saaledes kilderne i Pyrmont (i Waldeck), Driburg
(Westfalen), Spaa (Belgien). I Norge: Modum, Eidsvold,
Larvik. I Sverige: Ronneby,

, ernvin, se Jernpræparater.

, ernvitrîôl, d. s. s. ferrosulfat, se Jernforbindelser.

Jernzinkspat kaldes i mineralogien en zinkspat (s. d.),
hvori zinkkarbonatet for en del er erstattet med
jernkarbonatet. Den kan holde op til 50 pet. FeCog.

Jeroboam, konger i Israels rige. 1. J. I, Israels
riges første konge, en efraimit af Nebats siegt, søgte at
reise folket til oprør mod Salomo, men maatte flygte til
Ægypten. Efter Salomos død valgte de ti nordlige
stammer ham til sin konge. For at undgaa, at hans folk
vedblev at drage til Jerusalem for at dyrke Gud, oprettede
J. I kultussteder i Dan og Betel, hvor der opstilledes
jahvebilleder i form af guldkalve. Han indsatte prester,
som ikke var af Levi stamme, og indførte nye fester.
Dette forargede mange, saa at flere af de bedste i hans
folk udvandrede til Juda. Han residerede i Sichem, senere
maaske i Pruel. — 2. J. II, den fjerde konge af Jehus
dynasti, bragte for en kort tid Israels rige til ny blomstring.
Syrien var paa den tid svækket og tildels i Assyriens

peakish—pec

magt. Derfor kunde J. II uhindret udvide rigets grænser
over nabostammerne. Paa den anden side var denne
fremgang kun en sidste opblussen af rigets kraft før
undergangen, som paa den tid blev varslet af profeterne
Amos og Hoseas.

/érome [zerå’m], se Bonaparte.

/erome [dzérem], Jerome Klapka (1859—), eng.
humorist, forsøgte sig som ung i forskjellige livsstillinger,
som lærer, journalist og skuespiller. Det er de bitre
erfaringer fra denne sidste stilling, der danner indholdet
af hans første bog, «On the stage and off» (1888). Hans
næste bog, «Idle thoughts of an idle fellow», gjorde stor
lykke, og med den tredje, «Three men in a boat» (1889,
overs, af J. P. V. Petersen 1891 og af P. Sarauw 1909),
en humoristisk skildring af en rotur op over Themsen,
skaff’ede han sig ry langt ud over Englands grænser. Senere
er fulgt: f Second thoughts of an idle fellow» (1898),
«Three men on the bummel> (1900), skildring af en
reise i Tyskland, «Tommy and co.» (1904), «They and J»
(1909) o. fl.

Jerpeslegten (tetrastes), siegt af orfuglfamilien
(tetrao-nidæ) (s. d.). Tarserne er nøgne til nedenfor midten,
tærne nøgne og besat med skjæl langs kanterne. Paa
hovedet en kort fjærtop. 16 stjertpenner. Kjønnene
næsten lige. De lever i engifte, holder ingen leg, kun
hunnen sørger for ungernes opdragelse. Kun en kort
tid om høsten
holder familierne
sammen, senere
streifer de parvis
om og ynder
specielt kuperet
terræn med blandet
naale- og løvskog.
Siegten er
udbredt over
Nord-og Mellem-Asien
helt til
Kam-schatka og tæller
tre arter. I
Nordamerika findes en
med vor art nærbeslegtet form. Jerpen (t. honasia) er
oventil graabrun med sorte tverstreger med undtagelse af
bagryggen og overgumpen, som er askegraa med sorte
længdestreger og prikker. Struben er sort med et hvidt
baand paa hver side, undersiden forøvrigt rustbrun med
sorte og hvide tverstreger, kropssiderne mere rødbrune.
Vingepennerne er mørkebrune, udad spraglet af rustgult
og brunt. Stjerten sort, spraglet af askegraat, spidsen
askegraa. Længden ca. 365 mm. Hunnen har rustgul
strube. Ungen er oventil graagul med fine sorte
vatringer, under lys med halvmaaneformige, brunsorte
flekker. Jerpen «trykker» ikke paa marken. Den er
standfugl og findes hos os nordover til Ranen samt
desuden i Pasvik, hvor den er indvandret fra Finland.
Den lægger 10—12 rødgule, med brunrødt flekkede og
punkterede eg (længde ca. 40, tykkelse 28 mm.).

Jerrold [dzérdld]. l. Douglas William J. (1803—
57), eng. humorist, f. i London, slog igjennem som
forfatter med et lystspil, «Blackeyed Susan». For eftertiden
er han dog nærmest kjendt som forfatter af de fortræf-



Jerpe (tetrastes honasia).

peakish @ spids, pigget, tindet,
peal Ce) skrald, brag; (klokke-)
spil ; klang, ringen ; skralde, brage,
tordne ; bruse ; (lade) lyde sterkt,
p. of artillery kanontorden, p.
of laughter lattersalve,
pear © pære.

pearl (ê) perle; perle(skrift), et
eget slags tryk; stær (paa øie);
besætte med perler, perlestikke.

pearlaceous (g) perlemoragtig,
pearl-barley (é) perlegryn.
pearl-button @ perlemorsknap,
pearl-grass (e) smaaarve.
pearly © perlerig; perle(Jilar)-.
peasant © bonde,
peasantry © bønder,
bondestand.

peas-cod,-shell © erteskolm,
pease © pl, erter.

pea-SOUp © ertesuppe, p. fog
tyk gul taage.

peat © (brænde)torv.
peaty © torvrig, torvagtig,
peau (?) f, hud, skind; belg,
ham ; skal ; hinde ; snerk (paa melk),
peau-rouge ® m, rødhud,
peausserie (F) f, feldberedning ;
skind-, læ(de)rhandel ; læ(de)rvarér,
skind og huder.

peaussier (f) m, feldbereder
læ(de)rhandler.

peautre (g) m : envoyer c
au (x) p.<s) jage en væk, fandei
i vold.

pebble © rullesten, smaasten
pebbly @ stenet, fuld af smås
rullestene.

peber se pepper.

pec © penge (bl. skolegutter).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0435.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free