Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jerusalem ... - Ordbøgerne: P - Pechnelke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
769
Jerusalem—Jesira
770
Pechnelke—pédagogie
vendiggjorde ca. 40 e. Kr. anlægget af en «tredje mur»,
som imidlertid først blev fuldendt, da romernes angreb
paa J. var umiddelbart forestaaende. Snart efter (70 e. Kr.)
blev byen og templet af romerne under Titus lagt i
ruiner. Under keiser Hadrian (s. d.) blev J. romersk
koloni under benævnelsen Aelia Gapitolina. 614 blev J.
erobret af perserne, 637 af araberne, 1077 af de
seld-sjukiske tyrker, hvis voldsomme fremfærd mod de kristne
gav stødet til korstogene (s. d.). Siden 1244 har J. ikke
været i de kristnes besiddelse; siden 1517 tilhører byen
de osmanniske tyrker. — Den nuværende bymur gaar
ikke saa langt mod syd som tidligere, men strækker sig
fra vest mod øst tvers over de sydlige høider; stedet for
det gamle Sion ligger derfor nu udenfor byens terræn.
Det sted, hvor det gamle brændofferalter befandt sig, er
nu omsluttet af den saak. « Klippemoské». — J. har
regntid fra okt. til mai fgjennemsnitlig regnmængde 581.9 mm.),
deraf vinter (med nogen sne) fra dec. til begyndelsen af
mars. Middeltemperatur 17.1° G. (feb. 8.8°, aug. 24.5°).
Gjennemsnitlig 114 dage om aaret kommer vinden fra
n.v. Indbyggerantallet anslaaes til ca. 60 000, hvoraf to
tredjedele jøder.
Jerusalem, kongerige, stiftet 1099 «[under det første
korstog; dets første konge var Gotfred af Bouillon 1099
—1100. Forfatningen var en lensforfatning, gjennemført
med strengeste konsekvens, hvad der giver lovbogen
«Les assises de J.» (ca. 1250) stor typisk interesse. Uden
national og religiøs enhed blev J.s skjæbne stormfuld
og usikker efter en kort blomstringstid. Efter Gotfred
fulgte Balduin I—V (s. d.), Guido af Lusignan (s. d.) og
dennes broder Amalrik (1197—1205), der styrede, hvad
der var tilbage efter sultan Saladins erobringer. Den
følgende konge, Johan af Brienne, blev tvunget til at
afstaa J. til sin svigersøn keiser Fredrik II, der ogsaa
1229 kronedes som konge i J. Efter Fredrik II optraadte
en mængde prætendenter i stadig indbyrdes strid, medens
tyrkiske sultaner erobrede stykke for stykke, indtil den
sidste rest. Akka, faldt 1291. [Litt.: Röricht, «Geschichte
des Königreichs J.» (Leipzig 1898).]
Jerusalems kirke, se Swedenborg.
Jerusalems skomager er det nordiske navn paa den
evige jøde (Ahasvérus, s. d.), som efter sagnet var
skomager i Jerusalem.
Jerv el. fjeld fra s en (gulo horealis) tilhører
maar-familien og er den største art tilhørende denne familie.
Den adskiller sig fra de egentlige slankbyggede maare
eller væseler ved sin sammentrængte, brede og kraftige,
mere bjørnelignende bygning. Den er saalegjænger, men
dens fodsaaler er behaarede med undtagelse af seks nøgne
flekker.
Hovedet er kort
og kraftigt med
lange skarpe
hjørnetænder.
Kroppens
længde dreier
sig om vel 80
cm. Høiden
over skulderen
er vel 40 cm.
Halen er kort
og busket. Farven er sortbrun med et brunlig gult
belte langs siderne af kroppen. J. er udbredt i den
gamle og den nye verdens nordlige dele fornemmelig i
egnene om polarkredsen. Den er et dyr, som tilhører
høifjeldsfaunaen, og hos os er den fornemmelig knyttet
til de høifjeldstragter, hvor renen findes, enten tam eller
vild. Den er et forslugent rovdyr, som gjør stor skade,
saavel paa tamme som vilde renhjorder som ogsaa paa
andet vildt. Den lever ogsaa meget af lemæn, naar der
er rigdom paa disse dyr i fjeldet. Talrigst forekommer
den hos os i de nordlige amter fra og med Nordre
Trond-hjem. Alt i alt blev der i Norge fra 1846 til 1895 dræbt
2862 j.; det aarlige gjennemsnit varierer fra 43—90 stkr.
Der kan ikke spores nogen aftagen i bestanden. J. er
meget slu og vanskelig at jage eller fange.
Jervell, Fredrik Kristian (1859—), anseet norsk
kirurg, bosat i Kra., hvor han har oprettet en privat
kirurgisk klinik.
Jervis [dzivis], John, jarl af St. Vincent (1735—
1823), eng. admiral, løitnant 1755, udmerkede sig flere
gange og blev 1795 admiral over middelhavsflaaden,
hvor han jernhaardt gjenoprettede disciplinen. 2 mars
1797 ødelagde han den spanske flaade ved St. Vincent.
Senere fik han kommando over kanalflaaden, hvor
disciplinen ligeledes blev strengt gjenoprettet, og hvor han i
fire maaneder holdt sjøen udfor Brest. 1801
admiralitets-lord, 1821 admiral of the fleet. Var en af de dygtigste
engelske admiraler; et monument er reist over ham i
St. Pauls-kirken.
, esabel, se IzebeL
Jesaia, se E sa i as.
/esd, by i Persien, ligger paa en stor sandslette ved
den store vel Teheran-Kirman, 1333 m. o. h.; 40 000—
50 000 indb. Her tilvirkes udmerkede silke- og
bomuldsvarer, tepper, sko etc. J. er et vigtigt midtpunkt for
karavanehandelen. Kvinderne i J. er berømt i Persien
for sin skjønhed. I og omkring byen bor 6000—7000
parser, tilhængere af den gamle persiske religion.
Jesi (oldtidens Aesis), by i Italien, prov. Ancona,
Markerne, ved Esino; 14 494 indb. (1901). J. har gamle
kirker, gymnasium, teater, teknisk institut, silkeindustri,
og er keiser Fredrik H’s fødeby.
Jesïrâ (nyhebr., skabelsen) el. sep h er J. (bogen om
skabelsen) er titelen paa et verk tilhørende den jødiske
mystisk-teosofiske retning, der er kjendt under
betegnelsen Kabbala (s. d.). Det lille skrift, som sandsynligvis
stammer fra 8 aarh. e. Kr., handler i prægnante og
undertiden dunkle og orakelmæssige sætninger om Gud,
skabelsen, verden og mennesket. Det bestaar af en
indledning og seks afsnit, som tilsammen indeholder 33
mischna’er; J. betegnes derfor ogsaa som Kabbalas
mischna. J. er det første skrift, som sammenfatter den
filosofiske spekulation til et systematisk hele. Det
vigtigste læreindhold bestaar i følgende: 1. Der gives fire
urprinciper (den levende Guds aand, aandens aand,
urvandet, urilden), hvoraf det ene altid emanerer af det
andet. 2. Alt i verden befinder sig i et evigt kredsløb;
elementerne indgaar stadig nye forbindelser. 3. I alle
fænomener hersker modsætningens lov; mellem
modsætningerne ligger indifferenspunktet, som forener dem.
Man merker her indflydelse fra nypythagoræismen, sand-
Jerv (gulo borealisj.
Pechnelke ®f, engpragtstjerne;
limurt.
Pechvogel ® m, ulykkesfugl,
pécore ® f, tosk, sau.
pecque d) f, dum gaas.
pecten (e) vifte (i fugleøie),
kammusling.
pectinal @ kam-; kamdelt,
-formig.
pectinated(e)kamformig,tandet.
pectoral @ & (D bryst-,
hostestillende ; (e) ogs. brystplade ;
stykke ;-fmne ; hostestillende
middel ; (f) ogs. m,(yppersteprests)
brystskjold. croix (f) p.e ® bispekors.
péculat (D m, peculation ©
underslæb, kassetyveri.
peculate (e) begaa underslæb,
peculator (e) underslaaer,
kassetyv.
pécule (D m, sparepenge,
-skilling.
peculiar © egen, eiendommelig
(for); særlig, (ganske) særegen.
peculiarity © egenhed,
eien-dommelighed.
peculium © søns (slaves)
sparepenge ; privateiendom ; særfond,
til personlig brug.
pécuniaire (Î), pecuniary ©
penge-, pekuniær.
pécunieux (Î) velbeslaaet,
velhavende.
pedagogic ©, pédagogique
(D pædagogisk; (sb f) pædagogik
- p.s © pi.
pédagogie (f) f, pedagogy ©
lærervirksomhed, pædagogik.
25 — Illustreret norsk konversationsleksikon. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
