Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jever ... - Ordbøgerne: P - peigne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ill
Jever—Jimenez de Cisneras
778
peigne—peintre
i sidstnævnte by 1859. 1899 stiftede Fastenrath «die
Kölner Blamenspiele» (for digte paa tysk).
Jever, by i storhertugdømmet Oldenburg, ved en
kanal, der fører til Nordsjøen; 5660 indb. (1905). J. har
et gammelt slot med et høit taarn, raadhus, sygehus,
gymnasium, garverier, spinderier, betydelige ølbryggerier,
møller og driver stor handel med heste, kvæg og korn.
Landsbyen Hooksiel danner havnen for byen.
Jevnaker, herred i Kristians amt, n.ø. f. Hønefoss,
165.86 km.2 med 3894 indb; 26.47 pr. km.^ Herredet,
der svarer til J. prestegjeld og sogn, ligger omkring
den sydlige del af Randsfjorden og omfatter de
vel-dyrkede og tætbebyggede partier omkring Randsfjorden
og Randselven i vest, det kuperede og forholdsvis
høit-liggende hadelandske bakkeparti i øst og en del af
Nordmarken i syd. Fra Lagmandshaugen (696 m.) i
Nordmarkens nordlige parti haves en glimrende udsigt
over Hadeland og Randsfjordtrakterne. Opgave over
fordelingen af aker og eng m. v. foreligger ikke. De
vigtigste næringsveie er jordbrug og skogdrift. Tre
meierier. Inden herredet er adskillig fabrikdrift. Ved
Randsfjordens sydende ligger saaledes Hadelands glasverk
(s. d.) og ved Randselven den store Randsfjord
træmasse-og papirfabrik og Kistefoss træsliberi (tilsammen 206
mennesker i 21 huse). Desuden er der flere mølle- og
sagbrug, en mineralvandfabrik m. m. Ved Randselvens
udløb af fjorden, omkring Randsfjord jernbanestation,
er bebyggelsen tæt (379 mennesker i 43 huse). J.
sparebank, oprettet 1852. Antagen formue 1908 4 840 650
kr., indtægt 933 031 kr. Bergensbanen (Roa—Hønefoss)
passerer gjennem herredet.
Jevndøgn, det tidspunkt, da solen staar i ækvator,
21 mars og 23 sep.; dag og nat er disse dage lige lange.
Paa grund af refraktionen i jordens atmosfære indtræffer
de lige lange dage og nætter 18 mars og 25 sep.
Jevndøgnspunkter, skjæringspunkterne for ækvator
og ekliptiken, beliggende i Væderens og Vegtens tegn.
(Se forøvrigt Præcession.)
Jevons [dzévdnz], William Stanley (1835—82),
eng, filosof og socialøkonom; 1866 professor i Manchester,
1876 i London. Skrev paa faa aar en række verker, der
har sat dybe spor i engelsk videnskab, af filosofiske
bl. a. «The principles of science, a treatise on logic and
scientific method» (2 bd. 1874) og «Studies in inductive
logics (1880), af socialøkonomiske «Theory of political
economy» (1871), «Money and the mecanism of exchange»
(1875), «The state in relation to labour» (1882) og de
posthume «Methods of social reform» (1883) og
«Investigations in currency and finance» (1884). Hans «Journals
and letters» udkom 1886. J. er logiker og analytiker, og
hans studier over logikens principer og metode danner
indledningen til hans betydningsfulde
socialvidenskabelige undersøgelser, hvor ogsaa induktionen, det konkrete
eksperiment og analogislutningen er hans ledetraade.
Paa matematisk grundlag rekonstruerede han den
økonomiske videnskab, navnlig værdilæren. Forøvrigt har
ogsaa den praktiske socialpolitik gjennem ham faaet
betydningsfulde impulser.
/evpatoria, se Eupatoria.
Jeypore, se Jaipur.
^ ezd, se J e s d.
^ ezdegerd, tre persiske konger, se Sassaniderne.
Jezid, tre kalifer i 7—8 aarh. e. Kr., se O m a i j a d e r.
Jezïder, religiøs sekt i egnen fra den syriske provins
Damaskus mod n.ø. til Erivan; den tæller ca. 2 mill,
tilhængere, spredt over disse landstrækninger; synes
op-staaet af en gammel armenisk sekt, men er nu en blanding
af muhammedanisme, persisk dualisme og kristendom.
/eziräh, se Jes i r ah.
, hansi, by i Indien, hovedbyen i distriktet af samme
navn, 200 km. s.ø. for Agra; 55 724 indb. (1901).
Jernbaneknudepunkt, engelsk garnison.
Jhering, Rudolf von (1818—92), bekjendt t.
retslærd, professor ved forskjellige universiteter, tilsidst i
Göttingen. J. har gjennem en række skrifter, hvoraf
fiere af de betydeligste, som «Geist des römischen Rechts»
og «Der Zweck im Recht», ikke blev fuldført, bragt
mange nye idéer ind i retsvidenskaben; selv befandt
han sig i en stadig udvikling, der medførte, at han
tildels selv skiftede standpunkt. I modsætning til den
dagjældende ensidige dyrkelse af den romerske ret var
hans opfatning: «gjennem den romerske ret, men udover
denne». Rettighed definerede han oprindelig som en
«retslig beskyttet interesse» ; senere har han sterkt
hævdet den sociale, objektive utilitarisme, og at man, for at
fastslaa en retsregels indhold, maa lægge en væsentlig
vegt paa dens øiemed. [Litt.: Hagerup i «Tidsskrift for
retsvidenskab» 1893.]
, ib, se Jibbe.
, ibara, by paa nordøstkysten af Cuba, forbundet ved
en jernbane med Holguin; omtr. 7000 indb. Noksaa
livlig handelsby, udfører sukker og tobak.
Jibbe (sjøudtr.), bringe et gaffelseil (eller et spriseil)
over i den anden side af farkosten, naar vinden bliver
agterlig. J. ud, f. eks. om en kran, benyttes for at
betegne kranens rækkevidde fra centrum. J i b, substantiv
dannet af j., betegner ogsaa «udligger», f. eks. paa en kran.
Jicin [ji’tsin] (t. Gitschin), by i Röhmen, ved Gidlina,
276 m. o. h.; 9759 indb. (1900), for det meste tsjekkiske.
J. har et tidligere jesuitkollegium, nu kaserne,
gymnasium, realskole, sukkerfabrik og driver stor handel med
korn. J. var tidligere residens for hertugen af Friedland.
Af den tidligere befæstning er kun Waldetzer Thor tilbage.
N.v. for J. findes de bekjendte Prachow^er sandstensklipper.
29 juni 1866 seirede preusserne her over østerrigerne,
der tabte over 5000 mand.
Jijona [liil^å’na], by i det sydøstlige Spanien, prov.
Alicante, paa sydskraaningen af Sierra Carrasqueta; 6901
indb. (1900). J. har garveri, skotøifabrik og er bekjendt
for sine honningkager.
Jildiz kiosk (tyrk., stjerneslottet) kaldtes Abd-ul-Hamid
ll’s residens i Konstantinopel, et omfattende kompleks
af bygninger med store parkanlæg, hvoraf særlig
hovedslottet var udstyret med glimrende pragt. J. overgik til
statseiendom efter Abd-ul-Hamids afsættelse april 1909
og beboes ikke af den nuværende sultan Muhammed V.
Jimena de la Frontera [l^ime’na -], by i Spanien,
prov. Cadiz, Andalusien ; 7549 indb. (1900). J. har maurisk
kastel, garverier og driver stor handel med appelsiner,
mandler og kork. I omegnen findes merkværdige grotter.
Jimenez de Cisneras [liimënes -], Franzisco
(Ximenes) (1436—1517), sp. prælat, først prest, traadte
peigne (f) m, (greie)kam ; hekle,
karde; kammusling.
peignée ® f, kam med uld;
strøg med kammen ; dragt prygl.
peigner (î) kjæmme, greie;
hekle, karde; (flg.) banke, prygle,
peigneur ® m, hekler, karder,
peignier ® m, kammager,
peignoir (D m, frisérkaabe,
-trøie; badekappe; morgenkjole.
peignures ® f pl, haaraffald.
peile — ® peilen - © set,
take a bearing — ® relever;
sonder (la pompe, le fond).
peiling - (t) Peilen n, Peilung;
Aufnahme (f) mit dem Kompass —
(é) bearing - ® relèvement;
sondage m.
Pein (t) f, pine, pinsel, kval;
marter, tortur.
peindre ® male (af, over);
(be)stryge; farve, sminke; (fig.)
beskrive, skildre.
peine (f) f, straf; smerte; be
kymring; bry, stræv; umag. à p.
neppe, knapt nok.
peiner (î) bedrøve, smerte;
trætte; slide, trælle, mase = se p.
peinigen (t) pine, martre, plage.
Peiniger (t) m, plageaand,
bøddel.
Peinigung (t) f, pinsel,
peinlich (t) pinlig; smerte-,
kvalfuld; pinagtig; kriminel, das
p.e Recht kriminalretten, p.
befragen lægge paa pinebænken.
Peinlichkeit ® f, pinlighed,
pinagtighed, kvalfuldhed.
peintre (î) m, maler; skildrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
