Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Joachimsthal ... - Ordbøgerne: P - pèrelin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
781
Joachimsthal—Jod
782
pèrelin—pelote
Joachimsthal, by i Böhmen, 18 km. nord for
Karlsbad, 6 km. fra den sachsiske grænse, ved Weseritzbach,
648 m. o. h.; 5953 indb. (1900). J. fabrikerer hansker,
dukker, tobak (1200 arbeidersker) og kniplinger, har
øl-bryggerier, uranerts- og sølvminer. — Efter J. har J o
a-chimsthaler el. Thaier sit navn (se Daler).
Joanes (Juanes), Vicente, se M a c i p.
Joanne [zåa’n], Adolphe Laurent (1813—81), fr.
geografisk skribent, var først advokat, men forlod dette
og begyndte 1841 at udgive reisehaandbøger («Guides J.»).
Han har ogsaa udgivet «Geographies départementales»
og «Dictionnaire géographique, administratif, postal etc. de
la France». — Hans søn, Paul J. (1847—), var ogsaa
først advokat, men sluttede for at hjælpe med udgivelsen
af reisehaandbøgerne, som han nu efter faderens død
har overtaget udgivelsen af.
Jöas. 1. J., Akasjas søn, konge i Juda rige 837—797,
stillede sig venlig til indførelsen af fremmed kultus.
Senere betalte han syrerne med templets skatte for at
undlade at falde ind i Juda rige. Forbitrelsen herover
skabte en sammensvergelse, som førte til, at J. blev
dræbt. — 2. J., Joakas søn, konge i Israels rige 798 — 90,
en dygtig kriger, beseirede Juda riges konge Amasja og
syrerne, fra hvem han erobrede Østjordanlandet.
Job (Ijob), hovedpersonen i det gl.-testam. skrift, som
er opkaldt efter ham. J.s bog er et religiøst digt, som
i skildringen af J.s historie behandler problemet om værd
og skjæbne. Indledningen (1—2) fortæller om J.s
fromhed og lykke; at Satan faar lov til at friste ham,
hvorefter ulykkerne styrter ind over ham. Alligevel opgiver
J. ikke troen paa Gud. Det eg. digt begynder med J.s
samtale med tre venner (3—28), som foreholder ham, at
lidelserne kun kan skyldes en stor synd, som han har
begaaet, men J. fastholder sin uskyldighed og lader sig
henrive til bitre ord om det uretfærdige i, at Gud har
sendt ham saadanne lidelser. Derefter følger en enetale
af J., hvori han beklager sig over sin skjæbne (29—31).
Derpaa berettes Elihus taler. De indeholder dels en
gjentagelse af vennernes betragtning, dels en opfordring
til at betragte lidelserne under synspunktet af en lutring
(32—37). Herefter taler Herren selv: Mennesket er for
ringe til at gaa irette med sin skaber (38—41). J.
be-kjender sin synd (42, 1—6), hvorefter forfatteren i en
efterskrift fortæller, at Herren irettesætter vennerne for
deres uforstandige tale og skjænker J. hans tidligere
rigdom og lykke igjen (42,7—17). Med hensyn til
egt-heden mener mange, at Elihu-talerne er en senere
til-føielse. Ogsaa andre partier er omstridt. Skriftets
af-fattelsestid er usikker. [Litt.: F. Buhl, «Om J.s bog»
(Kbh. 1887).]
Jobber er en person, som med en ofte ubillig stor
gevinst for øie spekulerer i omsætning, navnlig af
børseffekter eller af fast eiendom, dog under saadanne
omstændigheder, at han ikke med sikkerhed kan beregne,
om spekulationen vil bringe gevinst eller tab. Med den
saakaldte «jobbing» vil der altid være forbundet en vis
hasard, hvorfor kravet paa gevinst ogsaa søges tøiet til
det yderste. Hvor «jobbingen» finder almindelig
udbredelse, udarter den let til svindel; denne er altid
økonomisk usund og viser sig erfaringsmæssig at ende
med en mere eller mindre almindelig udbredt og ofte
sterkt lammende krise. «Jobbetiden» kaldes den periode af
ubehersket vild overspekulation, som man havde i Kristiania
fra 1896—98, som fulgtes af den trykkende
nedgangsperiode, der indlededes med firmaet Chr. Christophersens
konkurs 19 juni 1899. Dens eftervirkninger paa
bygningsindustriens omraade merkes endnu i 1910.
Jobstaare (hot.), se Goix lacryma-Jobi.
Jochanän ben Sakkäi, den betydeligste jødiske
lovkyndige i 1 aarh. e. Kr., vistnok discipel af Hillel. I den
jødiske krig tilhørte han fredspartiet. Under Jerusalems
beleiring lykkedes det ham at slippe ud af byen til
Ves-pasians leir. Han opnaaede hans tilladelse til at grunde
en skole i Jahne (Jamnia) ved Middelhavet. Efter
Jerusalems undergang blev et synedrium oprettet i byen.
Han arbeidede paa at bringe jøderne til at opgive
politiske planer og at bevare sin folkeindividualitet ved at
granske og opfylde loven. Han havde mange disciple
og skal være død omkr. 120 aar gammel.
Jochumsson, Mattias (1835—), isl. digter, kandidat
fra presteskolen i Reykjavik 1865, prest til 1903 og en
tid redaktør. J. er en fremragende lyriker (særlig
historiske mindedigte) og salmedigter, men har ogsaa forsøgt
sig som skuespilforfatter. Endelig har J. oversat verker
af Shakespeare, Byron og Topelius og Tegnérs «Frithiofs
saga». Vigtigste skrifter: «LjoSmæli» (I—V, 1902—06),
«GrettisljoÔ» (fortællende digt, 1897), eventyrskuespillet
«Utilegumennirnir» (1864, omarbeidet til «Skuggasveinn»,
1898), det historiske skuespil «Jon Arason» (1900), «Frâ
Danmörku» (1906).
Jockey [dzå’ki, sokei’], eg. diminutiv af den
nordengelske form Jock (John). Bruges i gammelengelsk om
folk, som har med heste at gjøre, ryttere,
hestehandlere, kuske o. 1. Er senere gaaet over til at betegne
en professionel rytter i hesteveddeløb. Eftersom
betydningen af sporten i avlens tjeneste er klart erkjendt, er
j.s vigtige stilling i hippologiske kredse fastslaaet. Forat
prøven paa de unge heste kan foregaa i den heldigste
unge alder, maa j.s legemsvegt være lav, 40—50 kg. J.
rekruteres som regel fra de smaagutter, som gjør tjeneste
i de store træneretablissementer. De udtages efter de
anlæg, de lægger for dagen, og delvis efter sin legemsvegt.
Bliver denne undertiden for svær for flad bane, gaar de
over til at ride ældre heste paa hinderbaner. Naar
alderen tvinger dem bort fra veddeløbsbanen, bliver de
ofte trænere. J. er ofte fast lønnet af en veddeløbsstald.
De faar som regel desuden betaling for hvert ridt og
hver seier. En fremragende j. tjener meget store summer.
(Se ogsaa Galop.)
Jockeyklub [dzå’ki-, ëokei’-] er en klub, hvis
medlemmer er hestesportsmænd tilhørende det bedste selskab.
De forskjellige landes j. er som regel betragtet som de
første autoriteter paa hestesportens omraade. De mest
kjendte er i Paris og London.
Jod (J = 126.97) er et metalloid, der ligesom brom
forekommer i smaa mængder i havvandet som
forskjellige letopløselige metaljodider ; det optages af mange
havplanter og fremstilles derfor af disses aske. Endvidere
findes det i chilesalpeteret og faaes af moderluden fra
det udkrystalliserede salpeter. J. er et fast, krystallinsk,
mørkegraat stof med metallisk glans af egenvegt 4.9; det
smelter ved 114 ° og koger ved 184 dampene er fiolette.
barken af; skalle (af). se p.
kunne skrælles.
pèlerin (f) m, pilgrim ; ’reisende,
vandrer.
pèlerinage ® m, pilgrimsfærd,
gang; valfartssted.
Pelerine (t) f, pèlerine (f) f,
pelerine, damekrave.
pelf @ rigdom, mammon,
pelikan - (t) Pelikan m, Kropf-
gans f - (g) pelican - (f)
pélican m.
pelisse © & (?) f, pelskappe,
pelisse.
pell (e) skind; pergamentrulle.
Pelle ® f, skal, tiud.
pelle (g f, skuffe(l). p.
(d’aviron) aareblad.
pellée, pellerée (g f, skuffe
fuld.
pellen ® pille.
pellet (e) liden kugle (af papir,
charpi, voks).
pelletage ® m, kasting (af
korn).
pelleter (f) kaste (korn),
pellicle pellicule (f) f,
hinde; ® spec, snerk (paa melk);
(pl) fias (i haar).
pellitory (e) vægurt.
pell-mell © hulter til bulter,
pellucid © gjennemskinnelig,
klar.
pellucidity (e) klarhed,
pélo d) m, sou (5 centimer),
pelotage ® m, (garn)vinding.
pelote if) f, nøste; kugle; klump;
naalepude; blis. p. de neige
snebold, faire sa p. lægge op
penge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
