- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
785-786

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Joesten ... - Ordbøgerne: P - peltmonger ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

785

Joesten—Johan

786

peltmonger—penaillon

Heidelberg og Berlin og bereiste 1874 de nordafrikanske
kystlande, 1876—79 Amerika, 1879—81 Indien, Øst-Asien,
Sibirien, 1883 Syd-Afrika, 1890 Guayana, 1892 Ægypten.
Han har skrevet bl. a. «Aus Japan nach Deutschland
durch Sibirien» (Köln 1883), «Um Afrika» (1885),
«Tätto-wieren, Narbenzeichnen und Körpermalen» (Berlin 1887),
«Spanische Stiergefechte» (1889), «Etnographisches und
Verwandtes aus Guayana» (1893) og «Weltfarten» (3 bd. 1895).

Joesten, Joseph (1850—), t. forfatter, jurist, en tid
ansat ved jernbanedirektionen, nu som litterat bosat i
Bonn. Han udgav flere verker om jernbanevæsenets
betydning i krig, samt under pseudonymet Hans von
Windeck en række æstetiske arbeider i sterkt national aand.

Johan el. Jon, forkortelse af Johannes (eng. John,
fr. Jean), var og er et meget udbredt navn i Norge og
benyttedes i formularer til at betegne den ubekjendte
eller ubestemte person (N. N.).

Johan, konger i Sverige. 1. J. I Sverkersson (1201
—22j, konge 1216—22. Søn af Sverker II Karlsson; konge
efter Erik Knutssons død, var en ven af kirken, udvidede
geistlighedens magt og gjorde 1220 korstog til Estland,
hvor hans hær led et stort nederlag. Med ham uddøde
Sverkers æt. — 2. J. II, se Hans, d.-n.-sv. unionskonge.
— 3. J. III (1537—92), konge 1569—92, søn af Gustaf I
og Margreta Leijonhufvud, fik alt i faderens levetid det
sydvestlige Finland som hertugdømme, men Erik XIV
fik ved Arboga-artiklerne 1561 hans selvstændighed
beklippet. J. traadte i venskabelig forbindelse med Polen
og egtede den polske konges søster, Katarina Jagellonica,
hvilket fremkaldte et brud med Erik. J. dømtes til døden
og sad 1563—67 i fængsel paa Gripsholm. Da Eriks sind
formørkedes af sindssyge, løslod han J., og denne reiste
i forening med broderen Karl straks oprør (1569);
Stockholm overgav sig, og Erik faldt i hans hænder. Jan.
1569 udraabtes J. til konge, medens broderen slæbtes fra
fængsel til fængsel. 1575 fik kongen endog rigsraadets
tilladelse tiJ i nødsfald at dræbe Erik, hvis død
muligvis skede paa J.s foranstaltning. J.s første
kongegjer-ning var at skaffe Sverige fred med Danmark 1570.
Høi-adelens magt og rettigheder befæstedes. Det venlige
forhold til Polen fortsattes, og 1587 valgtes J.s søn
Sigismund til polsk konge. Derimod laa J. i stadig krig med
Rusland, og forholdet til Danmark var kjøligt. J. var
Sveriges renaissancekonge, en stor mæcen, særlig bygherre.
Gjennem sin dronning Katarina kom han katolicismen
nær, og jesuiter og fremmede gesandter fik stor
indflydelse hos ham. Men snart brød han ogsaa med
katolicismen. Striden med høiadelen blussede op paany, og
J. lod i sin harme flere af dens repræsentanter fængsle.
Bitter, skuffet og ensom endte han sine dage. — Efter
Katarinas død 1583 egtede J. Gunilla Bjelke (1568—97),
som fødte sønnen Johan. Med sin første hustru havde
han sønnen Sigismund og datteren Anna.

Johan (1589—1618), hertug af Östergötland. Som
søn af J. III og Gunilla Bjelke havde han nærmere
arvekrav paa tronen end farbroderen Karl IX, og denne
antog derfor først kongenavn efter J.s frasigelse af sin
ret (1604). J. blev opdraget sammen med Gustaf Adolf
og fik Östergötland som hertugdømme. Han kjæmpede
tappert i Kalmarkrigen, men blev tidlig nedbrudt af
sygdom. Han var gift med Karl IX’s datter Elisabeth.

Johan Sigismund (1572—1619), kurfyrste af
Brandenburg 1608—19. Vandt 1614 Kleve, Mark og Ravensberg
og blev 1618 hertug af Preussen. 1613 gik han over til
den reformerte tro, opfyldt af tanken om at mægle
mellem de protestantiske konfessioner. Han var uden
stor begavelse, men ren af karakter. Landvindingerne
under hans regjering blev af stor betydning for
Brandenburg-Preussen.

Johan den uforfærdede (1371—1419), hertug af
Burgund 1404—19, søn af Filip den dristige. Deltog i
kong Sigismunds korstog mod tyrkerne 1396 og i slaget
ved Nikropolis s. a. Under den sindssyge franske konge
Karl VI’s regjering rivaliserede han med familien Orléans
om indflydelse ved hoffet, og 1407 lod han Ludvig af
Orléans myrde. Under endeløse intriger (bl. a. sammen
med dronning Isabella og tilsidst i forbund med
englænderne) søgte han at holde dauphinen (Karl VII) nede.
1419 aftaltes et forligsmøde paa Yonnebroen ved Montereau,
men her lod dauphinen J. hugge ned, hvorefter dennes
søn Filip den gode helt gik over til englænderne.

Johan af Luxemburg (1296—1346), konge af
Böhmen 1310—46, søn af keiser Henrik VII. Ved sit egteskab
med Elisabeth af Premyslidernes kongeæt vandt han
Böhmens krone. Han kjæmpede tappert som Ludvig af
Bayerns forbundsfælle, og skjønt han 1339 mistede synet,
fortsatte han stadig sit krigerliv. Med keiser Ludvig
kom det dog senere til et brud, og 1346 hjalp han Filip
IV af Frankrige mod englænderne og faldt i slaget ved
Grecy 26 aug. s. a.

Johan uden land (Lackland) (1167—1216), konge i
England 1199—1216, yngste søn af Henrik II og Eleonora
af Poitou; 1185 vicekonge i Irland, men viste sig uduelig;
deltog i opstandene mod faderen og konspirerede mod
broderen Richard Løvehjerte, da denne var paa korstog
og i fangenskab. Som konge kom J. i krig med Filip
August, som fradømte ham hans len i Frankrige og
angreb Normandie i forening med J.s brodersøn Arthur
af Bretagne. J. lod da denne dræbe, men Filip erobrede
alle hans franske besiddelser undtagen Aquitanien. Under
en strid med pave Innocens III blev J. lyst i ban og
landet belagt med interdikt; J. maatte ydmyge sig, tage
sit land til len af paven og love en aarlig afgift. J.s
slette og hensynsløse styre og tunge og uretfærdige
skatte-paalæg bragte tilsidst baronerne til at forbinde sig imod
ham, hvorpaa de aftvang ham frihedsbrevet («Magna
Charta libertatum») paa engen Runnimede ved Windsor
15 juni 1215. J. fik paven til at løse ham fra eden og
begyndte krig mod baronerne, men døde inden
afgjø-relsen. J. var maaske Englands sletteste konge, svigefuld,
feig og hensynsløs, men ved siden deraf en høit dannet,
intelligent og vennesæl mand.

Johan den gode (1319—64), konge i Frankrige 1350
—64, af Valois-Kapetingernes siegt. Hans regjeringtid er
væsentlig præget af krigen med England
(hundredaars-krigen). Ved Poitiers (Maupertuis) led han 1356 et stort
nederlag og blev selv fanget. Ved freden i Bretigny 1360
slap han fri, men maatte lade sin yngre søn tilbage som
gissel. Da denne flygtede, vendte den «ridderlige» konge
tilbage til England i «fangenskab» og levede i London
til sin død, optaget af ridderspil og fantastiske
korstogs-planer. — Det var J., som lagde grunden til det nyere

peltmonger © skindhandler,
peltry © pelsverk, skind,
peluche (f) f, plysch.
peluché ® fløielsagtig, lodden,
pelucher (f) flosse sig, blive
flosset.

pelucheux ® trevlet, flosset,
pelure ® f, skolm, skai, hams.
pelvien ® bækken-,
pelvis © (anat.) bækken.

Pelz ® m, pels(verk, -kaabe,
■frak); hinde, skorpe, eim. den
F. waschen læse en teksten.

pelzen (î) trække pelsen af,
flaa; prygle; pode; plante.

Pelzer ® m, buntmager;
frugtgartner; podekvist.
Pelzerei (î) f, pelsverk,
pelzicht, pelzig (t) lodden;
svampet, valen.

Pelzmesser (t) n, podekniv.
Pelzreis ® n, podekvist.
pem(m)ican © opstrimlet,
sol-tørket kjød, bl. indianerne;
præpareret kjødp ulver.

pen adj — ® sauber, hübsch,
fein, zierlich; ordentlich, nett —

(e) nice, dainty ; (fig.) handsome —

(f) joli, gentil, mignon, coquet;
propre.

pen Sb - ® (Schreib)Feder ; (paa
hammer) Pinne, Finne f — ©
pen; (paa hammer) pane, pin ~
plume ; (hammer ) panne f.
pen © pen ; føre i pennen,
skrive; kve, grind; sætte (drive) i
kve, grind; indestænge, -sperre,
penaille (f) f, munkepak.
penaillon ® m, kuttemand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free