Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johannesbrødtræ ... - Ordbøgerne: P - pengebegjærlig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
793
Johannesbrødtræ—Johannisberg
794
pengebegjærlig—péniche
Johannesbrødtræ
(ceratonia siliqua).
Johannesbrødtræ
(cera-tonia siliqua), et i
Middelhavslandene hjemmehørende
og almindelig dyrket
mindre træ med vintergrønne,
ligefinnede blade og lange
klaser af smaa blomster.
Frugterne, «johannesbrød»,
er indtil en fjerdedels meter
lange beige med tykke,
læderagtige vægge og
indvendig delt i mange rum,
hvor frøene ligger ; de høstes
umodne og tørres i solen.
Væggene, som er den del af
frugten, der spises,
indeholder 50 pet. sukker. Navnet
skriver sig fra et sagn, som
beretter, at Johannes den
døber levede af disse frugter
i ørkenen.
Johannesburg, britisk Syd-Afrika, bergverksby i
Transvaalkolonien paa sydøstskraaningen af Witwaters
Rand, 1733 m. o. h. Centrum for Syd-Afrikas
betydeligste gulddrift (paa Witwaters Rand) med jordens største
guldproduktion for tiden. Efter det første guldfund
1884 blev J. anlagt 20 sep. 1886, havde april 1887 3000
indb., januar 1890 26 000, juli 1896 102 000 (forstæder
iberegnet), 1909 180 687 indb. Knudepunkt for
jernbanelinjer fra Kaplandet og Natal. Norsk vicekonsulat.
Resat af englænderne 31 mai 1900.
Johannes evangelium, det fjerde evangelium,
tillægges efter kirkelig tradition, som gaar tilbage til midten
af 2 aarh., apostelen Johannes. Det er baade i sprog,
stil og for størstedelen med hensyn til indhold
forskjel-ligt fra de tre første (synoptiske) evangelier. Medens
disse f. eks. væsentlig fortæller om Jesu virksomhed i
Galilæa og kun om hans sidste ophold i Jerusalem, da
han blev korsfæstet, beretter J. e., at Jesus paa flere
fester har besøgt Jerusalem og dvæler hovedsagelig ved
hans virksomhed i denne by. Fremdeles beretter det
overveiende Jesu taler, og kun syv undergjerninger,
hvoraf to (tre) ogsaa omtales af synoptikerne. Ogsaa i
skildringen af den sidste uge, det sidste maaltid og
Jesu lidelseshistorie indeholder det paa ikke uvæsentlige
punkter forskjelligheder. Derfor er en del teologer
til-bøielige til at frakjende Johannes forfatterskabet. Andre
har derimod søgt at paavise, at J. e, forudsætter
be-kjendtskab med de tre første og bevidst gaar ud paa
at korrigere og supplere dem. J. e. selv er anonymt.
Der er meget, som taler for, at den kirkelige tradition
har ret, naar den hævder, at det er skrevet af apostelen
Johannes i hans høie alderdom i Efesus, sandsynligvis
til græske menigheder i Lille-Asien. [Litt.: L.W.
Schat-Petersen, «J. e. fortolket» (Kbh. 1902).;
Johannesen, Edvard Holm (1844—), n. ishavsfarer
og geografisk pioner. Deltog fra barnsben af i
fangst-reiser fra Tromsø. Seilede 1869 langs østkysten af Novaja
Semlja og tilbage gjennem den Kariske port og gjorde
herunder vigtige iagttagelser angaaende strømsætning,
is- og dybdeforhold. Omseilede sommeren 1870 første
gang hele Novaja Semlja og belønnedes herfor med
Stockholms videnskabsakademis guldmedalje. Opdagede
1878 øen Ensomheden mellem Sibirien og Frans Josefs
land. 1879—81 var J. dampskibsfører i Øst-Asien og
virkede 1883—85 i St. Petersburg for at faa oprettet et
selskab for handel paa Sibirien. Da planen mislykkedes
vendte han tilbage til Norge. [Litt.: K. Hassert, «Die
Polarforschung» (2. opl. Leipz. 1907); D. Bruun,
«Kampen om Nordpolen» (Kbh. 1902).]
Johannessen, Axel Theodor (1849—), n. læge.
Efter siden 1876 at have praktiseret i Bærum udnævntes
han i 1891 til docent og i 1895 til professor i
barnesygdomme. Som overlæge ved Rigshospitalet har han
gjort den under hans ledelse oprettede barneklinik til
en mønsteranstalt. Medvirkede til oprettelsen af Hjem
for hjemløse mødre og deres spædbørn. Udstrakt
medicinsk forfattervirksomhed. Af hans talrige arbeider
nævnes hans bekjendte «Die epidemische Verbreitung des
Scharlachfiebers im Norwegen» (1884; kronprinsens
guldmedalje), «Difteriens forekomst i Norge» (1889; afhandl,
for doktorgraden) samt afhandlinger om
spædbarns-dødelighed, ludforgiftning, melkens sekretionsfysiologi,
rakit (i «Festskrift til Oscar II») etc. Ligeledes er hans
sammen med E. Wang offentliggjorte «Studien über die
Ernährungsphysiologie des Säuglings» (1898) et
fremragende arbeide. J. er et virksomt mellemled i
forbindelsen mellem Norges og udlandets medicinske
videnskabelighed, idet han dels ved studiereiser dels som
delegeret ved kongresser og møder har havt anledning
til at stifte udstrakte bekjendtskaber og redegjøre for
norske forhold af medicinsk og hygienisk interesse. I
Kristiania videnskabsselskab og Nansenfondets styrelse
fungerer han siden 1908 som en meget aktiv
generalsekretær
Johannessen, Berndt Johan (1859—1907), n.
skuespiller, f. i Bergen, debuterede 1877 paa Bergens teater,
hvor han blev til 1892, var siden efterhvert knyttet til
forskjellige teatre i Kra., sidst til Nationalteateret, og
spillede desuden til sine tider som gjest ved forskjellige
selskaber og holdt oplæsninger. Han var en af sin tids
mest evnerige norske skuespillere, fortræffelig komiker
med rigt lune og sundt humor, ofte udmerket som
karakterskuespiller og dertil en ypperlig oplæser. Blandt
hans figurer i Holbergs komedier var ingen saa kjendt
og skattet som hans Jeppe paa Bierget, men han
spillede ogsaa Henrich, Oldfux, Per degn. I det nyere
drama havde han roller som presten Straamand i
«Kærlighedens komedio, bisp Nikolas i «Kongsemnerne»,
gaardbruger Lundestad i «De unges forbund», byfoged
Stockmann i «En folkefiende».
Johanngeorgenstadt, by i Sachsen, kredsen Zwickau,
ved Schwarzwasser, 750 m. o. h.; 6230 indb. (1905). J.
har evangelisk kirke, garverier, hanskefabrik og
cigarfabrik og wismutgruber. J. blev anlagt 1654 af kurfyrst
Johann Georg I for fordrevne böhmiske protestanter og
er for største delen opbygget paany efter branden 1867.
Johannisberg, landsby i Preussen, regjeringsdistrikt
Wiesbaden, kredsen Rheingau; 1466 indb. (1905). J. har
betydelig industri og vinavl. Det prægtige slot J., ligger
104 m. over Rhinen, har 16 ha. vinhaver (Johannisberger).
Slottet, der er bygget 1757—59 paa ruinerne af et bene-
pengebegjærlig, -gridsk -
® geld(be)gierig - © greedy, ava
ricious — (f) avide d’argent ; cupide.
[-pengebegjærlighed,-gridsk-hed-]
{+pengebegjærlighed,-gridsk-
hed+} - ® Geld(be)gier(de), -sucht f
— (e) covetousness, avarice — (f)
cupidité f.
pengebeholdning — ®
Geldvorrat m — @ money store — (D
encaisse f.
pengebidrag - (t) Geldbeitrag
m — @ contribution in money —
® contribution f (en argent),
pengeforlegenhed, -knibe —
(t) Geldnot, -Verlegenheit,
-be-drängnis f — @ pecuniary
embarrassment, money difficulty — ®
embarras m (pécuniaire); gène f.
pengepuger- (t) Geldwucherer,
■ raffer m — @ miser, hunks,
curmudgeon — (?) thésauriseur m.
pengeseddel — ® Banknote f
- © note — ® billet m (de
banque).
pengeskab — (t) Geldschrank
m — © money-press, safe — ®
coffre-fort m.
pengestykke — ® Geldstück
n — @ piece of money, coin —
® pièce (f) d’argent.
penguin @ pingvin, fedtgaas;
slags ananas.
penhed — ® Sauber-,
Zierlichkeit f - @ handsomeness,
daintiness — (f) gentillesse; propreté f.
pen-holder (g) pen(ne)holder,
-skaft.
penibel - ® peinlich - ©
painful, distressing - ® pénible,
péniche® f,storbaad; elvepram.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
