Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Joloøerne ... - Ordbøgerne: P - pepper ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
perambulator—percement
807
Jonas—Jones
808
katolicismes kamp mod reformationen paa Island. Han
førte striden med en selvraadig og hensynsløs styrke,
der bringer tanken hen paa sagatidens ledende høvdinger.
Han øgede sit eget og sine sønners magtomraade og satte
med vaaben sin vilje igjennem. 1550 var J. paa sin
magts høide; han havde tilegnet sig Skålholt befæstede
bispesæde og taget den reformerte biskop til fange. Samme
høst faldt han selv i en uvens hænder og blev halshugget.
— J. har efterladt sig en del religiøse digte af nogen
betydning og har fortjenesten af bogtrykkerkunstens
indførelse paa Island (1530).
Jonas (Jona), profet i Israels rige under Jeroboam II.
Det efter ham opkaldte skrift i det gamle testamente er
ikke forfattet af J., men fortæller om hans liv. Gud
befalede J. at præke omvendelse for Ninive. Profeten
søgte at flygte fra dette hverv ved at gaa ombord paa et
skib, men blev under et uveir kastet i havet. En stor
fisk slugte J., men udspyede ham tre døgn efter levende
paa stranden. Han udførte nu sit erende, og Ninive
omvendte sig. Skriftet er affattet efter landflygtigheden.
Jonas, Justus (1493—1555), t. luthersk teolog;
ledsagede 1521 Luther til rigsdagen i Worms, blev samtidig
provst og professor i Wittenberg; hørte til Luthers
nærmeste venner og medarbeidere i arbeidet paa kirkens
reformation. 1541 gjennemførte han reformationen i
Halle, fulgte 1546 Luther til Eisleben og var tilstede ved
hans dødsleie. Under den schmalkaldiske krig fordrevet
fra Halle; levede siden i Koburg og Eisfeld; oversatte en
del af Luthers og Melanchthons latinske arbeider og skrev
flere polemiske skrifter, f. eks. til forsvar for
preste-egteskabet.
Jonatan, Sauls ældste søn. Davids ven, udmerkede
sig i krigene med filisterne. Sammen med sin fader
og to brødre faldt han i slaget ved Gilboa (1 Sam. 31).
David digtede et smukt mindedigt om ham (2 Sam. 1).
Jonatan (Makkabæeren) (d. 143), søn af presten
Matta-tias, blev efter sin broder Judas’ død folkets fører i
kampen mod syrerne. Under stridighederne mellem de
syriske tronprætendenter Demetrius og Alexander Balas
sluttede J. sig til den sidste og blev til løn yppersteprest
og senere statholder. Han vandt stor indflydelse, men
blev tilslut overlistet og dræbt af modpartiet.
Jonathan, Brother [brr>’p9 dzå’n9pdn], øgenavn for
den indfødte nordamerikaner, svarende til John Bull
om englænderen. Navnet sættes i forbindelse med J.
Trumbull, guvernør i Connecticut og en god ven af
Washington, hvis ord: «Lad os høre, hvad broder
Jonathan siger», blev til et slags mundheld.
Joncîères [zôsiœr], Victorien de (1839 — 1903), fr.
komponist af den wagnerske retning. Flere operaer,
deriblandt «Sardanapal» med Christina Nilsson i
hovedpartiet (1867), en romantisk symfoni, korsymfoni, suite,
flolinkoncert, ouverture m. v. Musikkritiker i «La liberté»
og formand i komponistforeningen.
Jonckbloet [jå’nkhlut], Willem Jozef Andreas
(1817—85), nederlandsk litteraturhistoriker, 1877—83
professor i Leiden. Hans hovedverk er en nederlandsk
litteraturhistorie i 3 bind, «Geschiedenis der
neder-landsche letterkunde» (1868—70), oversat til tysk. J. er
en grundig forsker, og hans specialitet er middelaldersk
litteratur; han har skrevet en «Geschiedenis der midden-
nederlandsche dichtkunst» i 3 bind (1851—54) og udgav
nederlandske og franske digte fra middelalderen.
Jondal, herred i Søndre Bergenhus amt omkring den
indre del af Hardangerfjorden, 233.07 km.^ med 2143
indb.; 9.47 pr. km.^ Herredet, der svarer til J. sogn af
Strandebarm prestegjeld, er et fjorddistrikt beliggende
væsentlig paa sydsiden af Hardangerfjorden. Fjeldene
falder temmelig brat i havet og naar i sydøst, hvor
herredet grænser ind mod Folgefonnen, betydelige høider.
Bebyggelsen ligger spredt langs kysten og opefter et par
smaadalfører. Af arealet opgives 8.5 km.^ at være aker
og eng, 62 km.^ skog (væsentlig løvskog), resten er
snau-fjeld, myr, vand, sne og is. Den vigtigste næringsvei er
jordbrug, 1 meieri. Der drives adskillig baadbygning af
den kjendte hardangertype, ligeledes bygges der skøiter
og mindre seilfartøier. Flere gode hellebrud og 1
kobberforekomst, der dog for tiden ikke drives. Der er flere
mindre industrielle bedrifter (1 dunkefabrik, 1
snelle-fabrik, 1 trævarefabrik m. fl.). 2 private banker:
Herands-bygdens ørebank og Jondals privatbank. Antagen formue
(1908) 1 351 700 kr., indtægt 231 780 kr. Herredet staar
i dampskibsforbindelse med Bergen og Stavanger. Flere
oldfund fra ældre og yngre jernalder.
Jondalen kaldes det dalføre, der fra Numedal, straks
n. f. Kongsberg, fører mod vest over til Bolkesjø og
Gransherred i Telemarken. Gjennem dette dalføre, der
falder i tre dele (Sandsvær-J., Sveen-J. og Gransherred-J.)
efter de tre sogne, det tilhører, fører offentlig kjørevei,
/on Eidksson, se Erichsen, John.
Joner er en af de græske hovedstammer, bosiddende
paa Lilleasiens vestkyst, øerne i det Ægæiske hav og
Attika; i snævrere betydning er j. særlig
oldtidsbefolk-ningen paa Lilleasiens vestkyst. De mest bekjendte
byer der var Efesos, Miletos og Samos. J. naaede
rigdom og høi materiel og aandelig kultur tidligere end
stammefrænderne i det egentlige Hellas. De i og for
sig selvstændige byer forenedes til et forbund, som efter
lang tids frihed bukkede under for lyderne og 546 f. Kr.
kom under perserne. Ca. 500 gjorde de opstand mod
perserne, laa paany under, blev befriet af hellenerne (se
Perserkrigene) og underlagt Athen; kom 387 f. Kr.
igjen under perserne, senere under makedonerne og
romerne. Vigtige i blomstringstiden var j.s kolonianlæg
baade ved Hellespont og Sortehavet og i Syditalien og
paa Sicilien; j. var altid fremragende som sjøfarere
og handelsfolk. Hos j. fødtes den græske digtning, filosofi
og historieskrivning (de homeriske digte, den joniske
naturfilosofi og Herodot) og udvikledes høit, ligesaa
kunsten, særlig bygningskunsten. Men deres rigdom
førte til nydelsessyge og slaphed, og deres høie kultur
sank, da de ikke kunde forsvare sin selvstændighed.
, oner (rettere Ioner), se Elektrolyse.
] ones [dzönz],S’l r Edvs^ard Bur ne-, se Bur ne-Jon es.
] ones [dzönz], Henry Arthur (1851—), eng.
dramatisk forfatter, f. i Buchinghamshire; hans første drama,
«Only round the corner», opførtes 1878. Blandt hans
øvrige dramaer, af hvilke en del har gjort lykke ogsaa
udenfor England, kan nævnes: «His v^ife», «Saints and
sinners», «The silver king», «Judah», «The bauble shop»
og «The tempter>. Ogsaa hans kritiske artikler, «The
renaissance of the English theatre», fortjener at nævnes.
reise; undersøgelse, befaring;
juris-dikUonsdistrikt; aarlig
grænse-opgaaelse.
perambulator @
(gjennem)-vandrer ; veimaaler, hodometer ;
rullestol, sygevogn ; barnevogn,
perçage (f) m, boring,
percale (?) f, perkal
(bomuldsstof).
percaline (î) f, let perkal.
perçant ® borende;
gjennem-trængende, skarp.
perce ® f, bor; boring; hul.
percé (D gjennemboret; hullet,
bien p. med brede gader, gange;
med store vinduer.
perce-à-main (î) m, haandbor.
perce-beurre D m, smørsøger,
perce-bois ® m, træorm.
perce-bosse (g m, (bot.) fredløs.
perce-carte (f) m, naal (til
markering paa landkart).
perce-clous (f) m, vrid-,
spi-kerbor.
perce-crâne ® m, (med.)
trepan.
percee (f) f, aabning,
gjennem-gang; udhugning, udsigt; vei (i
skog), faire une p. trænge frem,
iâîennem.
perce-forêt (D m, vældig jæger,
perceivable (e) kjendelig,
merkbar.
perceive @ fornemme, merke,
opfatte (ved sanserne); føle, (faa)
se, blive var; skjønne.
percement (f) m, boring;
gjen-nemboring, -gravning; anlæg,
gjen-nembrud (af gade).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
