Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jones ... - Ordbøgerne: P - perce-neige ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
809
Jones—Jon prest
810
perce-neige—percipient
Jones [dzönz], Inigo (1572—1652), eng. arkitekt.
Født i London. Arbeidede først som haandverker og
maler, bereiste senere udlandet og studerede arkitektur,
særlig i Venedig. Sterkt paavirket af Palladio, hvis
retning han indførte i England. Opførte flere slotte og
paladser, hvoraf nævnes Whitehall Palace i London samt
hospitalet i Greenwich.
Jones [dzönz], John Paul (1747—92), nordamer,
sjøhelt, f. i Skotland; gik under frihedskrigen i
amerikansk orlogstjeneste 1775 og udførte glimrende bedrifter
i kampe ved de engelske kyster, tog bl. a. linjeskibet
«Serapis» (1779). Traadte 1788 i russisk tjeneste som
kontreadmiral og beseirede tyrkerne. Døde i Paris.
Jones [dzönz], Owen (1809—74), eng. arkitekt;
udgav pragtverket «Plans and details of Alhambra» (2 ed.
London 1847—48; 2 bd.) og «Grammar of ornament»
(4 ed. London 1880).
Jones [dzönz], S i r W i 11 i a m (1746—94), eng.
orientalist, studerede i Oxford jus, arabisk og persisk; 1783
overdommer i Kalkutta, hvor han stiftede det Asiatiske
selskab, i hvis tidsskrift «Asiatic researches» saavelsom
i «Asiatic miscellanies» han offentliggjorde talrige bidrag
til orientalsk historie og etnologi samt prøver paa
orientalske digtninger. Navnlig har han gjort sig fortjent ved
sine mesterlige oversættelser af de to sanskritverker :
Kalidasas drama «Sakuntala» og «Manus lovbog». Hans
udgave af «Ritusamhära» er forsaavidt merkelig, som
den udgjør den første trykte sanskritbog.
Jones Sound [dzönz saund], stræde i polarhavet n. f.
Amerika, gaar fra Baffins Bay mod n.v. mellem North
Devon og North Lincoln. Ved strædets østlige indløb
ligger Goburgøen.
Jongleur [zonglø’r], i den franske middelalder navn
paa de omreisende sangere, der foredrog kortere eller
længere digte, forfattet som oftest af andre (truværer,
trubadurer), undertiden af dem selv. De
akkompagnerede sin sang med et fiolinlignende instrument. Deres
publikum var masserne paa de offentlige pladse i byerne,
men ogsaa adelen i borge og paladser. For at hjælpe
paa virkningen af sit poetiske repertoire begyndte de
snart at give opvisning i akrobatik og
taskenspillerkunster; deraf ordets nuværende betydning: gjøgler. De
senere fastboende j. kaldtes ménéstrels.
Jon Havtorssøn, n. stormand i 14 aarh., søn af
Havtore Jonssøn til Sudrheim paa Romerike og kong
Haakon V Magnussøns uegte datter Agnes. Sammen med
broderen Sigurd og flere andre misfornøiede norske
stormænd deltog han i opstandene mod kong Magnus
Eriksson i aarene 1333 og 1337, hvorved denne blev
tvunget til at love at indsætte sin søn Haakon til
styrer i Norge, saasnart han blev myndig. J., som var
medlem af rigsraadet og i 1349 var med at undertegne
kong Magnus’ norske testamente, boede paa herresædet
Elingaard.
Jönisk bygningsstil, se Bygningskunst (bd. II, sp.
1502) og Grækenland, kunst (bd. III, sp. 1228).
^ onisk dialekt, se Grækenland, sprog.
Jöniske hav, en del af Middelhavet mellem
Grækenland, Nedre-Italien og Sicilien, med dybder paa 4000 m.
og 4400 m. (Middelhavets største dybde), med bugten ved
Taranto i vest og den Korintiske bugt i øst.
Jöniske øer, øgruppe i det J. hav, paa vestsiden af
det sydlige Albanien og Grækenland, bestaar af syv
hovedøer: Korfu (Kerkyra), Paxos, Levkas, Ithaka,
Kefa-lonia, Zante og Kythera (Gerigo) og nogle mindre øer;
2345 km.’^ med 213 308 indb. (1907). De naar i Ainos
paa Kefalonia 1620 m. o. h., er opfyldt af fjelde,
skogløse, fattige paa elve og er ofte udsat for jordskjælv.
Klimaet er mildt (Argostoli har aarstemperatur 18.5° dg
regnmængde 1023 mm., Korfu aarstemperatur 17.5° og
regnmængde 1579 mm.). Øerne er rige paa marmor, kul,
jordbeg, svovl og salt, og der dyrkes vin, oliven, korinter
og frugt. Industrien er ubetydelig, men der drives en
del handel, skibsfart og fiskeri. — I oldtiden delte øerne
skjæbne med Grækenland. I middelalderen var de snart
under Neapel og snart under Venedig. 1797 tilfaldt de
Frankrige og dannede 1800 en egen republik. I 1807
blev de atter franske, holdtes besat af englænderne
1809—14. 5 nov. 1815 oprettedes «de 7 j. ø.s republik»
under engelsk beskyttelse, men da englænderne ikke
op-naaede nogen popularitet, overgav de øerne efter
indbyggernes ønske til Grækenland 14 nov. 1863.
Stormagterne billigede dette, og tilslutningen fandt sted 30
mai_1864.
Jonisk toneart, anvendt i oldtiden og middelalderen,
svarede omtrent til vor G-dur.
Jönium, et af B. B. Boltwood i 1907 opdaget
radioaktivt element, som udsender a-straaler; har stor lighed
med torium og synes at være et mellemstadium mellem
uran og radium.
Jon Kuvlung, n. partikonge fra slutningen af 12 aarh.,
begyndte som munk i Hovedø kloster (Kuvlung af kuvl,
munkekutte), men udgav sig 1185 for søn af kong Inge
Krokryg; han samlede resterne af heklungerne om sig
til et nyt parti og erobrede Viken og det vestenfjeldske
indtil Stad. J. besatte to gange Nidaros og lod sig i 1188
give kongenavn paa Øreting, men overrumpledes paa
tilbagereisen til Bergen af kong Sverre og faldt 1188.
Jon Loptsson (1124—97), mægtig islandsk høvding,
f. i Norge, d. paa Island paa sin gaard Oddi. Han var
paa fædrene side i siegt med de bedste islandske, paa
mødrene side med de største norske slegter. Hans
farfader var SæmunSr inn frö3i Sigfùsson, der havde
indrettet en slags klerkeskole; her blev J. L. undervist og
presteviet. Han blev en af Islands ledende høvdinger,
agtet og høit æret af alle. Flere gange optraadte J. L.
som voldgiftsmand i vanskelige sager paa Altinget og fik
de stridende parter forligt. Snorre Sturlassøn blev
opfostret hos J. L. og fik der interessen vakt for boglig
syssel og historieskrivning.
Jon prest. Den opr. benævnelse paa denne sagnfigur
er Johannes presbyter, og beretningerne om ham
gaar tilbage til midten af 12 aarh., da man i Europa
fik høre om en mægtig, kristelig konge, J. p., som skulde
have beseiret muhammedanerne i et blodigt slag,
hvor-paa han rykkede frem i den hensigt at komme
korsfarerne til undsætning. I sin krønike fortæller Albericus,
at ca. aar 1165 «sendte presbyteren Johannes, indernes
konge, sine vidunderlige breve til forskjellige kristelige
herskere, især til Manuel af Konstantinopel og Fredrik,
den romerske keiser». Dette i krøniker og digte meget
omtalte og besungne brev er uden historisk værdi;
perce-neige (?) f, (bot.)
sneklokke.
percentage (e) procent;
procenter, tantième.
perce-oreille (f) m, (zool.)
ørentvist.
perce-pierre (?) f, (bot.)
bergsildre.
percepteur ® m,
oppebørsels-betjent, skatteopkræver.
perceptibilité (?) f,
perceptibility (e) kjendelighed, merkbarhed.
perceptible (g & (?) kjendelig,
følelig, merkbar.
perception (e) & (?) f,
fornemmelse, opfattelse(sevne),
erkjen-delse; (?) ogs. opkrævning,
oppe-børsel(sbestilling); skattekontor.
perceptive (e) opfaUende,
opfattelses".
percer (?) gjennembore, -bryde;
stikke hul paa; aabne;
gjennem-trænge; gjennemskue; (fig.) røbe,
vise sig; komme frem.
percer ette ff) f, vrid-, spikerbor.
percevoir ® opkræve, inddrive;
fornemme, skjelne, skimte.
perch (g), perche (?) f, abbor,
tryte; stang, stake; @ ogs. rode,
som maal (5.039 m, 25.39 m^); pind
(for fugl); sætte sig, slaa sig ned
sidde (fugl); anbringe; (?) ogs. tag,
gren, ende.
percher (g: se p. flyve op,
vagle sig (fugl); holde til, bo (høit
tilveirs).
perchoir ® m, pinde (til fugle);
vagl.
percipient © fornemmende,
opfattende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
