Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordarter ... - Ordbøgerne: P - pergola ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
périlleux—périphrase
819
Jordbærspinat—Jorden
820
mellem dem, og brændt halm blandet med gjødsel
paa-føres. Ellers holdes rent for ugræs. De store skarlagens-j.
dyrkes bedst for salg, medens de smaa, meget aromatiske
maaneds-j. bør dyrkes for eget forbrug.
Jordbærspinat (blitum), planteslegt af meldefamilien,
urter med et forlænget aks af smaa blomstersamlinger,
som ved frugtmodningen ligner jordbær, idet
blomsterdækket svulmer op og bliver saftigt. B. capitatum dyrkes
tildels som prydplante, den er, ligesom b. virgatum, fundet
forvildet i sydlige egne i Norge. Begge arter dyrkes i
Mellem- og Syd-Europa, de unge skud, blade og
frugterne spises.
Jordbærtræ (arbutus unedo), en omtr. IV2 m. høi,
vintergrøn busk, som findes almindelig i
Middelhavs-egnene, især i de under navn af macchi bekjendte krat.
De vakkert udseende frugter har en flau smag, de
anvendes dels til brændevin, dels til vin.
Jorddyrkningsfondet er oprettet ved
stortingsbeslutning af 29 mai og kgl, resol. af 15 juni 1878 for at
anvendes til laan til udtapning og opdyrkning af myrer
samt til dræneringsforetagender og til opdyrkning af
vandsyg mark. Dets oprindelige og noget misvisende navn
myrdyrkningsfondet blev i 1892 forandret til j.
Fondet var i 1878 paa 120 000 kr., men er efterhaanden
udvidet, saaledes at det fra 1907 er paa 2^/2 mill. kr.
Om udlaansregler se resol. af 9 april 1902, jfr. resol. af
24 mai 1907.
Jorde, Lars (1865~), n. maler; kom, efter at have
faaet sin første uddannelse hjemme, til Kjøbenhavn, hvor
hans kunst tog sterk farve af de moderne danske, fra
italiensk kunst paavirkede bestræbelser. Senere har
opholdet i hjemmet ført hans kunst ind paa nye baner.
Han tilhører den kreds af norske kunstnere, som har
modtaget sterke indtryk fra Frankrige, skjønt hans
arbeider ved sin fine og stilfærdige karakter ikke indtager
yderste venstre fløi. («Julegilde» og «Tredje april» i
Kunstmuseet i Kra.). Har illustreret Tryggve Andersens
«I cancelliraadens dage» (2 udg. 1907).
Jordebog er en særskilt fortegnelse over de til et gods
hørende eiendomme og jorder, i deH senere middelalder
meget anvendt hos os, særlig ved g^istligt gods; fra det
16 aarh. af førtes ogsaa j. over kronen$ eiendomme, hvoraf
flere er trykt hos Huitfeldt-Kaas: «^^orges regnskabs- og
jordebøger fra 15 aarh.». I Rigsarkivet findes ogsaa j.
over privat gods.
Jordebogsrettigheder er fællesnavn paa en del
forskjellige ydelser, som fra gammel tid paahviler fast
eiendom som grundbyrde (s.d.).
J. er faste afgifter, som
tidligere ydedes in
natura, siden lov af 17 dec.
1836 i penge. Denne lov
gav adgang til at afløse
de staten tilkommende j.
mod betaling af det
16-dobbelte beløb.
Jordekorn (tamias),
siegt tilhørende
ekorn-familien. De adskiller
sig fra de øvrige ekorn
(sciuridæ) væsentlig der-
Jordekorn (tamias).
ogs. bringe (sætte) i fare. at his
own p. à ses risques et
p.S (D paa eget an- (og tiDsvar,
for egen regning.
périlleux perilous©
farlig, vaagelig.
périmer ® : (se) p. bortfalde,
forfalde, udløbe.
perimeter (é), périmètre (?)
m, perimeter, omkreds.
ved, at de har en mere langstrakt snude. Desuden
mangler den første kindtand i overkjæven; de besidder
store kjæveposer, hvori de kan opbevare sin føde, og
deres hale er betydelig kortere end kroppen. Siegten
har kun faa arter, som i modsætning til ekornene mest
lever paa jorden og graver sig huler i denne. De lever
mest af nødder og korn og samler sig vinterforraad deraf.
De gjør paa kultiverede steder derfor stor skade. Der
findes en art i Nordamerika, den saakaldte stribede
ekorn (tamias striatus) ; i Sibirien findes en anden
art, den saakaldte burunduk (tamias pallasii). Begge
arter er ca. 15 cm. lange med ca. 10 cm. lang hale og
leverer godt pelsverk.
Jorden (astr.), den solen omkredsende planet (Tellus),
som er menneskehedens bolig. J.s kuglerunde form
fremgaar af, at den del af kloden, vi overskuer, hvor
udsigten er fri, begrænses af en cirkel (synskredsen) med
iagttageren i centrum. Ved maaneformørkelser er den
del af jordskyggen, der tegner sig paa maanens lyse
flade, altid krum. Paa de store verdensreiser veiledes
vi af kart, som er tegnet paa grundlag af teorien om
j.s kugleform; havde j. en helt anden form, maatte
karterne stadig føre os paa afveie. Alt vidner desuden om,
at j. engang har været flydende og derfor har maattet
antage draabeformen. For nøie at bestemme j.s
størrelse og form maales en meridianbues lineære længde
I og gradantal g: da er j.s radius r = 1 fig. 1 er
e j.s centrum, A
og B to steder
paa overfladen i
samme meridian,
Z og Z^
stedernes zenit og S
en i disse steders
fælles
meridianplan (her
papirets plan)
kulminerende stjerne.
J.s radius kan vi
sætte ud af
betragtning. Man
observerer
samtidig stjernens
zenitdistancer ZS
og Z^S ;
forskjellen giver
gradantallet for ^ ZZ^ = ^ AB ~ g. At bestemme denne
bues lineære længde ved direkte maaling er umuligt,
men den kan beregnes med stor nøiagtighed ved
hjælp af et net af trekanter, hvis hjørner er faste
punkter i den paagjældende egn, og hvor kun én
bekvemt liggende trekantside (basis) bliver direkte
ud-maalt. Ved talrige, i mange egne udførte maalinger
har det vist sig, at j. er lidt fladtrykt ved polerne, altsaa
egentlig ingen kugle, men en sfæroi’de. — J.s
ækvatordiameter D = 12156 km.; dens pol-diàmeter (akse) d ==
period @ periode; ende,
slutning; punktum.
periode — ® Periode f — @
period — (D période f.
période (|) f, periode; (med.)
stadium ; (astron.) omløb(stid); m,
afsnit; toppunkt.
periodical (e), périodique (î)
periodisk. Sb m, tidsskrift.
12 712 km.; heraf sees, at fladtrykningen
D-d
D
= ca. V3(
1 mange tilfælde betragtes j. som en kugle med samme
rumfang som sfæroiden; da er diameteren = 12 740 km.
périodicité ® f, periodicity
@ periodisk veksling.
periodisk — ® periodisch —
(e) periodic(al) - ® périodique,
périoste (?) m, benhinde,
périostite (f) f,
benhindebetæn-delse.
peripatetism
péripaté-tisme (D m, peripatetisk
(Ari-stoteles’s) filosofi.
péripétie ® f, (pludselig)
forandring, omslag; knudens løsning
(i drama); hændelse.
peripheric(al)
périphérique (?) periferisk.
périphérie ®f, periphery©
periferi, omkreds.
périphrasepériphrase®
f, omskrivning; (§ ogs. omskrive
= périphraser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
