Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordstrøm ... - Ordbøgerne: P - perpétuité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
831
perse—persienner
ring, det andet Jesu komme og det tredje hans egen
optræden. Han vandt mange tilhængere («davidister»,
«jorister»), navnlig i Nederlandene og Nord-Tyskland.
Regjeringerne gik haardt frem mod dem, og mange blev
dræbt. J. selv undkom til Basel, hvor han levede ukjendt
under navn af Johan fra Brügge. Efter hans død røbede
en tjener hvem han var. Baadet lød derefter hans lig,
billede og skrifter brænde af bøddelen (1559).
/orna’ndes, se Jordanis.
, orsal (oldn. Jorsalir, Jorsalaborg) er det gamle norske
navn for Jerusalem. Af J. dannes jorsalfar (oldn.
jorsalafari), person, som har været i Jerusalem eller er
paa reise did som korsfarer eller pilgrim.
Jort (n.), drøvtygning, forudsætter et oldnorsk iâ-iirt
{iâ-, atter), hvis sidste led gjenfindes i det norske
dialektord Ul t, drøvtygning.
Jorüba (Yoruba), Vest-Afrika, land i den vestlige del
af den britiske koloni Syd-Nigeria indenfor Slavekysten,
ca. 48 000 km.^ med ca. 3 mill. indb. Et aasland med
savanner. J.-folket, af temmelig lys hudfarve, indvandret
fra nord, er meget energisk, har et rigt udviklet
talsystem og driver industri og handel. Britisk protektorat
under kolonien Lagos fra 1892 blev J. 1904 indlemmet
i Syd-Nigeria.
Jorullo, vulkan i Mexico, staten Michoacan, 1220 m.
høi, opstod i 1759 midt i en stor frugtbar slette.
Jorvik, oldnorsk navn paa York i Nord-England,
er kjendt fra Harald Haardraades kampe med
angel-sachserne.
Josafat, konge i Juda rige 916—891 (el. 873—848),
søn af Asa, sluttede forbund med Israels rige mod Syrien
og Moab, lykkedes at faa magten over Edom. Han var
en dygtig og from konge, som søgte at udbrede
kundskaben om Herrens lov og forbedre retspleien.
Josef (hebr., «maatte han føie til [endnu en søn]!»
1 Mos. 30, 24), søn af Jakob og Rachel, helbroder til
Benjamin og sin faders yndling, 1 Mos. 37, 3. J.-historien
(1 Mos. 37; 39—50) har til hensigt at vise, hvor retfærdig
og vidunderlig Gud fører menneskene; endog disses synd
maa tjene ham som middel til fremme af hans formaal.
Denne historie er i sin nuværende skikkelse bygget
sammen væsentlig af en elohistisk og en jahvistisk
beretning. Ifølge den førstnævnte (der betegner
guddommen som Elôhïm, s. d.) blev J., da hans brødre havde
sammensvoret sig mod ham, stjaalet af midianiter; ifølge
den sidstnævnte (som kalder guddommen Jahve, s. d.)
blev han kjøbt af ismaeliter. Ogsaa med hensyn paa
J.s hændelser i Ægypten divergerer de to beretninger.
Ikke sjelden, især i poetisk tale, tjener J. som
sammenfattende betegnelse for de to stammer Efraim (s. d.) og
Manasse (s. d.), f. eks. 1 Mos. 49, 22.
Josef, gift med Maria, Jesu moder, var tømmermand
(Matt. 13, 55). Han omtales kun i de nytestamentlige
fortællinger om Jesu barndom (Matt. 1—2; Luk. 1—2;
jfr. Luk. 4, 22; Joh. 1, 45; 6, 42). Heraf drager mange
den slutning, at han er død før Jesu offentlige fremtræden.
Hans mindedag er i den romerske kirke 19 mars, i den
græske kirke 26 dec.
Josef af Arimathia (Arimatæa) begravede Jesu
legeme i en gravhule i sin have. Han var en rig, anseet
mand, medlem af synedriet; hemmelig havde han været
Jorna’ndes—Josefine
832
discipel af Jesus (Matt. 27, 57 f.; Mark. 15, 42 f.; Luk.
23, 50 f.; Joh. 19, 38 f.).
Josef, t.-rom. keisere. 1. J. I (1678—1711), keiser
1705—11, søn af Leopold I, blev 1687 ungarsk, 1690
romersk konge. Var en energisk og aandslivlig mand,
der alt før sin tronbestigelse spillede en rolle som
modstander af Frankrige. Som keiser deltog han ivrig i den
spanske arvefølgekrig. — 2. J. II (1741—90), keiser 1765
—90, ældste søn af Frans I og Maria Theresia. Ved
faderens død 1765 blev han keiser og sin moders
medregent i de østerrigske lande, men først efter Maria
Theresias død 1780 kunde han gjennemføre sine egne
idéer i styrelsen. Sterkt grebet af den franske
oplys-ningslitteratur og en beundrer af Fredrik II vilde han
gjøre de østerrigske lande til en fast enhedsstat, bygget
paa det oplyste enevældes principer. Ved store
kirkereformer 1781—82 søgte han at løse kirken fra
pavemagten og gjøre den til et led i staten; han udstedte et
toleranceedikt og gav pressen stor frihed. Han ophævede en
mængde klostre. Paa det sociale omraade var han yderst
virksom; han hævede livegenskabet, reformerede
skattevæsenet og koloniserede de slaviske lande. Næringsveiene
ophjalp han ud fra merkantilistiske synspunkter. Hans
hensynsløse omkalfatring fremkaldte omsider oprør i
Ungarn og Belgien. Hertil kom hans uheldige
udenrigspolitik. Han bidrog før moderens død til hendes
deltagelse i Polens første deling; som enehersker led han
ydmygelse overfor Holland (i Schelde-sagen); hans
tilnærmelser til Katarina II bragte ham ingen fordele, og hans
plan om at tilbytte sig Bayern mod Belgien krydsedes
af Fredrik II. Den høitstræbende, men i dogmatisme
forstenede mand døde træt og mismodig. Hans
reform-verk har dog havt betydning for Østerriges udvikling i
det 19 aarh.
/osef Bonaparte, se Bonaparte.
, osefine (Josephina Maximiliana Eugenia
Napoleon a) (1807—76), n.-sv. dronning, datter af
Napoleon I’s stedsøn Eugène Beauharnais og paa mødrene
side besiegtet med huset Vasa. 1822 forlovet med den
svensk-norske kronprins Oscar og gift med ham i
Stockholm 19 juni 1823. Vandt sine nye omgivelser ved
indtagende ynde og sjælsfinhed. Blev stedse sin katolske
tro urokkelig hengiven og var dybt religiøs. Blev Norges
og Sveriges dronning 8 mars 1844. Hendes børn var:
Karl XV, Gustaf (d. 1852), Oscar II, Eugenia (d. ugift 1889)
og August (d. 1873). Hun ydede et betydeligt bidrag
til «Enkedronning J.s legat for kvindelig uddannelse»,
oprettet 1875 til minde om femtiaarsdagen for hendes
første besøg i Norge. Af dets renter blev aarlig en
tredjedel oplagt, indtil fondet 1899 naaede 100 000 kr. Det
uddeles gjennem kirkedepartementet som stipendier for
kvinder til uddannelse i kunstfag eller praktisk bedrift
eller som bidrag til praktiske kvindelige
undervisningsanstalter.
Josefine/zåzæ^’n7(Josephine Marie Josèphe Rose
Tascher de la Pagerie) (1763—1814), fr. keiserinde,
datter af en havnekaptein paa Martinique. Egtede 1779
vicomte Alexandre Beauharnais, som blev guillotineret
under rædselsperioden. Hun selv blev fængslet, og kun
Robespierres fald reddede hende fra guillotinen. I første
egteskab havde hun to børn, Eugène Beauharnais (s. d.)
perse vb — ©pressen, keltern
— @ press, squeeze — (f)
pressurer.
perse ® f, (møbel)sirs.
persecute ©, persécuter ®
forfølge ; ® spec, overhænge, plage.
persécuteur (g) m,
persecutor © forfølger; (î) (flg.)
plage-aand.
persecution persécution
(f) f, forfølgelse; ® ogs.
paatræn-genhed, overhæng.
perse jern — ® Presseisen n
— (ê) tailor’s goose, presser’s iron
— (D carreau m.
persekar — ® Kelter f - ©
(presser’s) vat — (f) cuve f.
Persenning ® f, presenning,
perser — (t) Perser m — (e)
Persian — (Î) Persan; (oldtids-)
Perse m.
perseverance
persévérance (Î) f, udholdenhed,
ihærdighed, utrættelig flid.
persévérant (f), persevering
@ udholdende, ihærdig;
vedholdende, varig, fast.
persevere persévérer ®
holde ud, fremture, blive ved.
Persia © Persien.
Persian © persisk; perser,
persicaire (f) f, (bot.)
skedeknæ.
persicot © & (f) m, fersken-,
aprikoslikør.
Persien - ® Persien n — @
Persia — ® la Perse.
persienner — ® Jalousien f,
Somncierladen m pi — © Venetian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
