Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jotunsten ... - Ordbøgerne: P - personné ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
837
Jotunsten-Journalist
838
dene i øst og ved Leirdalen fra Fanaraaken i vest. Den
dybeste og vildeste fjeldrevne er dog Utladalen, der fra
Leirdalen i øst fører vestover ned mod Aardal i Sogn,
og som skiller Horungerne i nord fra Vestjotunheimens
øvrige fjelde i syd. I øst og syd gaar J.s fjeldmasser
jevnt over i Valdres og Gudbrandsdalens fjelde med
enkelte fremskudte poster som Hedalsmuen, Heimdalshø,
Skaget og Bitihorn ragende op over fjeldmarken. I vest
styrter fjeldene sig steilt ned i Sognefjordens blaa
fjordarme. I J. foregaar en livlig fodturisttrafik, og der er
flere udmerkede turisthytter (Spiterstulen, Gjuvasshytten,
Leirvassbu, Glitterheim, Gjendebu, Gjendesheim, Nybu,
Eidsbugaren, Skogadalsbøen, Krossbu m. fl.). I dalførerne,
især i den sydlige del, er der glimrende fæbeiter.
Vandene er fiskerige, og i fjeldene er der flokker af vildren.
(Se Besseggen, Galdhøpiggen, G j uva s s h y 11 e n.)
[Litt.: O. A. Øverland, «J.s opdagelseshistorie» (1896).]
Jotunsten er et af professor A. Helland indført navn
paa Jotunheimens gabbrobergarter.
Joubert [zuhår], Barthélémy Gathérine (1769
—99), fr. revolutionsgeneral; løitnant 1792, brigadegeneral
1795, divisionsgeneral 1797. Holdt Rivoli-stillingen 1797,
indtil Bonaparte bragte undsætning og dermed vandt
slaget. 1798 overkommando over den italienske hær,
besatte Piémont og tvang kongen af Sardinien til
tronfrasigelse. Faldt 15 aug. 1799 ved Novi.
Joubert [zuhær], Petrus Jacobus (1831—1900),
boergeneral; medlem af Transvaals «Volkraad» 1860,
modsatte sig kraftig englændernes anneksion af Transvaal
1877 og slog dem eftertrykkelig ved Majuba Hill 1881,
hvorpaa Gladstone opgav anneksionen. Han blev nu
hærens øverstkommanderende, stansede dr. Jamesons
(s. d.) indfald jan. 1896 og var overgeneral i begyndelsen
af Boerkrigen (s. d.). J. forsømte i rette tid et samlet
fremstød mod Kaplandet, delte boerhæren i flere korpser
og indesluttede selv Ladysmith (nov. 1899), vistnok i
haab om snarlig overgivelse. Ved et fald med hesten
kom J. til skade og døde under krigen.
Jouffroy [zufrwåj, François (1806—82), fr.
billedhugger, vandt 1832 Romerprisen, blev 1863 professor
ved kunstakademiet i Paris og har siden udfoldet en
betydelig virksomhed i klassicistisk aand. Hans mest
bekjendte arbeide, «Den første kjærlighed betroes Venus»,
findes i gips i Kunstmuseet i Kra.
Jouffroy [zufrwå], Théodore Simon (1796—1842),
fr. filosof, fik sin interesse for filosofi vakt gjennem
Cousins forelæsninger, var lærer i filosofi ved forskjellige
høiere undervisningsanstalter og blev 1831 medlem af
deputeretkammeret. Verker: «Mélanges philosophiques»
(1833), «Cours de droit naturel» (1833—42), «Nouveaux
mélanges philosophiques» (1843), «Cours d’estétique» (1843).
Har desuden overs, en del verker af den skotske filosofi.
Joule [dzül], James Prescott (1818—89), eng.
fysiker, beklædte aldrig nogen offentlig stilling; sammen
med sin broder bestyrede han faderens bryggeri i Salford,
indtil det 1854 blev solgt. J. staar sammen med Mayer
og Helmholtz som grundlægger af læren om varmen
som energiform. Efter at have arbeidet med forskjellige
elektriske og magnetiske problemer gav han sig til at
studere forbindelsen mellem mekanisk arbeide og varme
og fremlagde det første resultat af disse arbeider i et
personné—persuasion
møde i British association 21 aug. 1843, da han kunde
angive varmeenhedens arbeidsværdi. Denne saakaldte
mekaniske varmeækvivalent maalte han atter og atter
i de følgende aar ved geniale forsøg og fik den bestemt
med stor nøiagtighed. (Se næste art.)
Joule [dzvLl], enhed for energi = 1 voltampèresekund
= 10 millioner erg = 0.24 gramkalorier. (Jfr. Arbeide
og Energi.)
Jour [zur] (fr.), dag, tjenestedag, vagtdag.
Jourhavende, den, som vedkommende dag udfører de
tjenstlige forretninger, vagthavende.
Jourdan /zur(id7, Jean Baptiste, greve (1762—1833),
fr. general og marskalk af Frankrige; tjente som
underofficer i den amerikanske krig, kjæmpede under Dumouriez
i Holland og udnævntes til øverstkommanderende for
Lambre- og Mars-hæren, seirede ved Fleurus 1794 og
slog hertugen af Württemberg ved Altkirchen 1796. Som
chef for Donau-hæren blev han slaaet af erkehertug Karl,
nedlagde kommandoen og viede sine kræfter til det
politiske arbeide. J. stod paa en spændt fod med
Napoleon; denne udnævnte ham til generalinspektør, men han
kom aldrig til at virke direkte under Napoleon i nogen
krig. Efter Waterloo sluttede han sig til Bourbonerne.
Journal [zurnâl]. 1. Se Bogholderi (bd. I, sp.ll36
—37). — 2. (Syge-j.). J. kaldes i medicinen de notater,
en læge gjør om en patient (sygehistorie, resultat af de
foretagne undersøgelser, de anvendte medikamenter,
til-føielser om sygdommens videre gang etc.). — 3.
Sjøfartsloven bestemmer, at der ombord i fartøi skal føres en
dagbog (j.), hvori indføres, hvad der har interesse for
reisen, saasom seilføring, vind og veir, skibets plads o. 1.
En lignende j. (logbog) føres ogsaa paa orlogsskibe.
Journal, Le [lo zurnål], dagblad i Paris, grundlagt
1891 af Fernand Xau. Den skjønliterære del af indholdet
har altid været den overveiende. Af politik bringer det
kun lidet. Udpræget mondæn boulevardavis.
Journal de Saint-Pétersbourg [-[zurnål-de-sæ-petærz-bur],-] {+[zurnål-de-sæ-petærz-
bur],+} rus. dagsavis, redigeret paa fransk som officiøst
organ for det rus. udenrigsministerium. Grundlagt 1826.
Journal des débats [zurnâl-de-debâj, fr. dagblad,
grundlagt 1789, med L. F. Bertin (s. d.) som leder 1799
—1841, da bladet havde sin blomstringstid. Moderat
republikansk. Fornemt, akademisk kultiveret med sky
for al sensation og letfærdighed, hvorfor det af det store
publikum ansees for kjedeligt. Dets videnskabelige,
skjønliterære og kritiske føljetoner har stedse været af
første rang.
Journalist er en i dagspressen og den periodiske presse
fast beskjæftiget forfatter eller redaktør. J. er ikke blot
den, der som erhverv selvstændig skriver artikler, notiser
eller hvad det kan være som bidrag til et blads eller et
tidsskrifts tekstindhold, men ogsaa den, som bearbeider
og ordner det stof, der tilflyder den periodiske presse
uden-fra (smig. R e d a k t ø r). J.s arbeide, journalistiken,
har i den nyere tid mere og mere udviklet sig til at
blive et fag, som kræver særlige forudsætninger af sine
dyrkere og specialuddannelse. J. uddannes i de senere
aar ved faglige læreanstalter, som f. eks. ved Institute of
journalists i London, eller ved egne
universitetsforelæsninger, saaledes i Berlin, Heidelberg o. fl. st., eller særegne
kurser, f. eks. ved École libre des sciences politiques i Paris
pige; (pron.) nogen(somhelst); ingen.
personné (f) (bot.) maske
blomstret.
personnel (f) personlig,
individuel; eiendommelig, egen;
privat; egenkjærlig; m, personale.
perspektiv - (t) (kikkert)
Perspektiv n; (afstanden; p.tegning)
Perspektive f - (e) perspective —
® perspective f.
perspektivisk — (t)
perspektivisch — (e) perspective — (f)
perspectif.
perspicace®, perspicacious
(e) skarpsindig, skarpsynt;
klartseende.
perspicacité ® f,
perspicacity © skarpsindighed;
skarpblik.
perspicuité ® f, perspicuity
(e) klarhed, tydelighed,
anskuelighed.
perspicuous @ anskuelig, klar,
perspiration (g & (f) f, (hud)
uddunstning, sved.
perspiratory @
uddunstnings-sveddrivende.
perspire © svede ud;
uddunste.
persuadable, persuasible
© overtalelig.
persuade persuader ®
overtale, indbilde (en), faa til;
overbevise, overtyde.
persuader @ overtaler; motiv,
persuasif (g, persuasive ©
overbevisende, overtalende.
persuasion © & (f) f, over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
