Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jotunsten ... - Ordbøgerne: P - personné ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
839
pert—perturbateur
eller ved Berlins og Kölns handelshøiskoler. I de fleste
lande har j. i den sidste menneskealder sluttet sig sammen
dels som fagforeninger, dels efter politiske partilinjer.
1 Norge havde man først en almindelig, alle pressemænd,
og andre interesserede, omfattende j.-forening, den Norske
journalistforening, stiftet 1883. Den døde hen i
1890-aarene. 1897 oprettedes Journalisternes pensions-og
hjælpeforening, som omfatter j. af alle partier. Det samme
er tilfældet med Kristiania journalistklub (1894),
Trond-hjems journalistforening (1907) og Bergens
journalistforening (1908), men i disse kan bladeiere og
chefredaktører ikke optages. Partiforeninger er: den Konservative
presses forening (1892), Venstres presseforening (1894),
den Konservative provinspresseforening (1898) og den
Frisindede presses forening (1910). [Litt.: Wrede,
«Handbuch der Journalistik» (Berlin 1902); R. Brunhuber,
«Das moderne Zeitungswesen» (Leipzig 1907).]
Journal officiel [zurnal-åfisicélj, fr. daglig statstidende,
der udkommer siden 1 juni 1869 med indhold svarende
tilsammen til «Stortingstidende», «Lovtidende» og tildels
«Kundgjørelsestidende» hos os. J. o. bringer i fem
særskilt paginerede afdelinger: 1. Love, udnævnelser og
andre regjeringsbeslutninger. 2 og 3. Senatets
forhandlinger med dokumenter. 4 og 5. Deputeretkammerets
forhandlinger med dokumenter. Siden 1885 udkommer
et ugentlig sammendrag beregnet paa opslag udenfor alle
Frankriges kommunelokaler.
Jouvenet [zuvnæ], Jean (1644—1717), fr. maler, det
mest bekjendte medlem af en stor kunstnerfamilie,
indtog i sin tid en indflydelsesrig stilling, blev medlem af
akademiet, rektor og tilslut direktør og udførte for
Ludvig XIV en stor mængde allegoriske og historiske
billeder af udpræget barok og maniereret karakter.
Jovanovîë [-its] (kaldt Zmaj), Jovan (1833—1904),
fremragende serbisk lyriker og humorist. Var læge i
forskjellige byer i Østerrig-Ungarn, senest i Wien. Sit
tilnavn har J. efter det humoristiske blad «Zmaj» (drage),
som han stiftede 1864. Senere udgav han ogsaa et andet
humoristisk blad og grundede 1880 barnebladet «Neven».
Af hans øvrige litterære produktion nævnes skuespillet
«Såran» og digtsamlingen «Visne roser» (1872).
Jovanovic/-iïs7, Vladimir (1833—), serb. statsmand;
1856 professor i nationaløkonomi i Belgrad. J.
medvirkede ved fyrst Alexanders forjagelse 1858; maatte
udvandre 1860 paa grund af sin radikalisme, blev leder
af ungserbernes forening Omladina, vendte hjem 1866,
blev medlem af skuptschinaen 1872 og finansminister
1876—79, samt 1880. Fra 1889 medlem af statsraadet.
Jovellanos [J^åveljanåsJ, Gaspar Melchior de
(1744—1811), sp. statsmand og forfatter; var en dygtig
embedsmand under Gampomanes’ reformer; forvistes ved
Gabarrus’ fald 1790 fra Madrid og virkede nu ivrig for
Asturiens opkomst. Blev 1797 justitsminister, styrtedes
aaret efter af Godoy og blev holdt i strengt fængsel paa
Mallorca 1801—08. Blev løsladt af kong Josef, men
afslog hans tilbud om en ministerpost og lod sig vælge
ind i den patriotiske centraljunta i Sevilla, der ledede
frihedskampen mod franskmændene. J. forfattede
nationaløkonomiske skrifter, skuespil og ud merkede lyriske digte.
Jovial (fr.), oprømt, glad, munter, gemytlig; j o v i
a-litët, munterhed, gemytlighed.
Journal officiel—Juarez
840
Jovianus, Flavius (d. 364), rom. keiser, valgt af
tropperne 363 e. Kr. efter Julianus’ død; som kristen
ophævede han sin forgjængers forholdsregler mod
kristendommen; med perserne sluttede han en ugunstig fred,
døde 364, før han naaede Konstantinopel.
Jovilabium, apparat til anskueliggjørelse af
Jupiter-maanernes bevægelse.
Joyeuse entrée [zwajø’z åtré] (flamsk blijde incomste)
kaldtes en haandfæstning, som Brabants stænder 3 jan.
1356 tvang Wenzel af Luxemburg til at underskrive før
sin tronbestigelse i Brabant, og som siden maatte
tiltrædes af alle hertuger, sidst af keiser Frans II 1792.
Juan d’Austria [^wan -] (1547—78), statholder i
Nederlandene, naturlig søn af Karl V og borgerdamen
Barbara Blomberg fra Regensburg, opdraget i Spanien
til kirkens tjeneste, men blev siden kriger, kjæmpede
1568—70 mod maurerne og seirede 1571 som fører for
den hellige ligas flaade over tyrkerne ved Lepanto. Søgte
1573 — 74 forgjæves at skabe sig et rige i Tunis, blev
derefter 1576 statholder i Nederlandene, men formaaede
ikke at gjøre sig populær, seirede over oprørerne ved
Gernbloux 1578, men døde s. a. af pest.
Juan de Fuca-Strædet [l^wan-] gaar fra Stillehavet
i sydøstlig og østlig retning mellem den canadiske ø
Vancouver i nord og den amerikanske stat Washington
i syd (Olympiahalvøen). Er 30—40 km. bredt og 100 km.
langt. Staar ved sin østlige ende i forbindelse med
Pugetsund og Georgiastrædet.
Juan Fernandez [J^wan fernåndes], øgruppe i
Stillehavet mellem 33 ° og 34 ° s. br., hører til Ghile, prov.
Valparaiso, bestaar af tre øer, der tilsammen er 185 km.^
Den østlige, Mas à ti er r a, er 95 km.^ og er 560 km.
fjernet fra kysten, dens høieste top er Gerro del Yunque
(983 m.). Kun 1850 m. fra sydvestkysten af denne ligger
den 5 km.^ store Santa Glara, den tredje, Mas à fuera,
85 km.^ ligger 160 km. vestligere; den høieste top naar
1850 m. 1704 levede her den skotske sjømand Alex.
Selkirk, hvis skjæbne senere gav forbillede til Defoes
«Robinson Grusoe».
Juan Manuel [l^wan -] (1282—1348), sp. prins og
forfatter, brodersøn af Alfons X; optraadte som formynder
for den umyndige Alfons XI sammen med Don Juan
«den enøiede» og førte et yderst uroligt regimente.
Efter-at Alfons 1325 var blevet myndig, gjorde J. M. ofte oprør,
men tilsidst kuedes han og støttede kongen trofast i
maurerkampene, særlig i det berømte slag ved Salado
1340. J. M. skrev en samling (50) ypperlig fortalte
historier, «El bonde de Lucanor», foruden en del andre
gode prosaverker.
Juarez [l^warés], Garlo Benito (1806—72), mexikansk
præsident; var af indiansk herkomst, blev advokat og
dommer i sin hjemstavn Oajaca; 1846 medlem af
kongressen, 1848—52 guvernør i Oajaca, hvor han udfoldede
en fortjenstfuld virksomhed; efter en tid at have været
forvist af diktatoren Santa Anna (s. d.) blev J.
justitsminister 1855, derpaa formand for høiesteret og
republikens vicepræsident 1857. Da Gomonfort (s. d.)
fortrængtes, overtog J. præsidentskabet 1858, gjennemførte
trods de klerikales voldsomme modstand den nye
frisindede forfatning af 1857 og valgtes efter mange kampe
definitivt til præsident 1861. Paa grund af finansielle
talelse; overbevisning: tro; @ ogs.
sekt, samfund.
pert @ næsvis, nebbet,
pertain p. to høre til.
perte (f) f, tab; spild;
fordærvelse, undergang; ødelæggelse;
skade; (sjøudtr.) forlis; (rel.)
fortabelse.
pertentlig — (g zierlich, sauber
-— @ precise, nimini-pimini, nam-
by-pamby — (D’propre; élégant,
recherché.
pertentlighed — ® zierlich-,
Sauberkeit f - © preciseness —
® propreté; élégance, recherche f,
recherché m.
pertinace (f), pertinaceous
© haardnakket, stiv; standhaftig,
ihærdig.
pertinacité ® f, pertinacity
@ haardnakkethed, stivhed.
pertinence © anvendelighed,
passelighed.
pertinence (f) f, behørighed.
pertinent © & (f) behørig,
passende, træffende, tilbørlig.
Pertinenz (t) f, tilbehør,
pertness @ næsvished,
nebbet-hed.
pertuis ® m, aabning, hul;
afløbskanal; skar; stræde.
pertuisane (f) f, partisan,
spyd-øks.
perturb©, perturber (f)
forstyrre, forurolige; bringe
forstyrrelse i.
perturbateur (?) m, urostifter ;
fredsforstyrrer; (adj) forstyrrende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
