Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juarez ... - Ordbøgerne: P - perturbation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
841
Juarez—Judîc
842
perturbation—pèse-bière
vanskeligheder intervenerede Frankrige, England og
Spanien, og i flere aar maatte J. kjæmpe en fortvilet
guerillakamp mod den af Frankrige støttede keiser
Maximilian (s.d. og Mexico, historie). 1867 gjenvandt J.
magten, fangede Maximilian og lod ham henrette og
styrede med stor kraft og strenghed først som diktator,
senere som præsident; gjenvalgtes 1871. J. var en
fremragende statsmand, hvis gavnlige virksomhed altfor meget
hemmedes af sørgelige partistridigheder.
Juarez [l^warés], by i Mexico, se Paso del Norte.
Jüba. 1. J. I, konge af Numidien (d. 46 f. Kr.);
efterkommer af Masinissa, støttede Pompeius mod Cæsar;
deltog i slaget ved Thapsus, og kort derefter dræbte han
sig selv. — 2. J. II, søn af foreg., førtes som ung efter
sin faders død af Cæsar til Rom, hvor han fik en
ud-merket uddannelse; Octavian gjorde ham senere til
hersker over en del af Numidien. Han skrev en del nu
tabte historiske og geografiske verker.
Juba (Djuba, Djub), Øst-Afrika, stor elv, som i
Syd-Abessinien opstaar af mange kildeelve, der øst for
Abui-sjøen strømmer ned fra kanten af den østafrikanske grav.
Efter sammenløbet af disse rinder J. med sydlig
hovedretning paa grænsen mellem brit. Øst-Afrika og ital.
Somaliland og munder straks syd for ækvator ud i det
Indiske hav paa Benådirkysten.
, ubbulpore [dzvbdlpud], se Jab al pu r.
Jubelaar. Efter Israels lov (3 Mos. 25, 8—17 og 23
—55; 27, 16—24) skal hvert 50 aar være j., hvor alt
landarbeide skal hvile og afgrøden tilfalde alle; israelitiske
slaver frigives, og landeiendomme, som eierne har maattet
sælge, gives tilbage. Disse bestemmelser, som tilsigter
at udjevne den økonomiske ulighed, tilhører de senere
love og har neppe kunnet gjennemføres i praksis. —
I romerkirken er j. det aar, hvor kirken paa visse
betingelser tilbyder fuldkommen aflad (jubelaflad, se Aflad).
Det første j. holdtes 1300 under Bonifacius VIII. Opr.
skulde hvert 100 aar være j., senere hvert 50, 33 og
til-sidst hvert 25 aar. Det sidste j. blev med stor
høitide-lighed feiret 1900 under Leo XIII.
Jubilæernes bog, et jødisk skrift, som har sit navn
af, at det ordner kronologien efter jubelaar systemet.
Det kaldes ogsaa «den lille Genesis», og fortæller historien
fra verdens skabelse indtil Sinai. Det foreligger nu paa
æthiopisk (fragmenter paa latin). Høist sandsynlig skriver
det sig fra Makkabæertiden, rimeligvis fra Johannes
Hyr-kans tid (135—104). Bogen er en førsterangs kilde for
den jødiske haggadas (s. d.) historie.
Jubilæum (lat.), jubelaar, jubelfest, som holdes, fordi
der er gaaet 25, 50, 100 o, s. v. aar, siden en begivenhed
fandt sted; jubilar, den som feirer et j.
Jucar [liukår], elv i det østlige Spanien, udspringer
i Sierra Tragacete og falder ud i Middelhavet ved Gullera,
506 km. lang.
^ . U. D., fork. for juris utriusqve doctor (s. d.).
, uda, Jakobs og Leas fjerde søn, stamfader til J.
stamme, som boede i det sydlige Kanaan og har været
hovedstammen i Israels historie (1 Mos. 49, 9—12). Efter
Sauls død skilte den sig fra de øvrige og valgte David
til konge. 7V2 aar efter sluttede de andre stammer sig
ogsaa til ham. Efter Salomos død skilte de sig atter
fra J., som blev grundstokken i J. rige (se Jøder).
Juda ha-Levi, med det arabiske navn Abul-Hassan,
en i 12 aarh. levende spansk jødisk læge, digter og filosof.
Under en reise til Syrien og Palæstina skal han være
blevet dræbt ved Jerusalem. Hans digte hører med blandt
det ypperste af hvad de spanske jøder har frembragt.
I sit religionsfilosofiske verk «Al-chazari» optræder han
som apologet for jødedommen. Som «Jehudaben Halevy»
er han blevet besunget af Heine («Romancero3 bog).
Judai^sme, navn paa jødisk religion og livsanskuelse
efter Jerusalems ødelæggelse aar 70 e. Kr. i modsætning
til hebraismen i israeliternes selvstændighedstid. J.
finder sit udtryk i Talmud og hos rabbinerne.
Judas, Jesu broder, omtales i evangelierne sammen
med Jesu øvrige brødre (Matt. 13, 55; Mark. 6, 3; jfr.
1 Kor. 9, 5). Det antages alm., at han har skrevet J.s
brev, da forfatteren udtrykkelig indfører sig som «broder
af Jakob» (d. e. Jakob, Herrens broder, s. d.). Brevet
indeholder en praktisk formaning til at kjæmpe for troen
og afsky den falske (libertinske) vranglære.
Judas Iskariöt (d. e. manden fra Kariot, en by i Juda
stamme), søn af Simon, Jesu apostel, som forraadte ham
(Matt. 10, 4; Mark. 3, 19; Luk. 6, 16). I Johannes
evangelium fortælles, at Jesu tidlig havde gjennemskuet
ham (Joh. 6, 64. 70 f.; 13, 11), samt at han var uredelig
i forvaltningen af discipelkredsens penge (12, 6). Under
Jesu sidste ophold i Jerusalem lovede han
ypperste-presterne at forraade Jesus til dem for 30 sølvpenge
(Matt. 26, 14 f.; Mark. 14, 10 f.; Luk. 22, 3 f.). Ved
paagribelsen tilkjendegav han vagten, hvem Jesus var,
ved at kysse ham («J.-kys») (Matt. 26, 47 f.; Mark. 14,
43 f.; Luk. 22, 47 f., jfr. Joh. 18, 3 f.). Senere angrede
han sin gjerning, kastede pengene i templet og gik hen
og hængte sig (Matt. 27, 3 f.; Ap. gj. 1, 18 f.).
Judas Makkabâeer (d. 161 f. Kr.), søn af presten
Mattatias og efter hans død (166 f. Kr.) Israels fører
mod syrerne. Han slog flere syriske hærførere, erobrede
Jerusalem med undtagelse af Syrerborgen og
gjenop-rettede gudstjenesten (til minde herom tempelvielsesfesten,
s. d.). Derefter tugtede han flere af de omboende folk
for deres grusomheder mod Israel i dets svaghedsperiode.
Senere førte han gjentagende krige med syrerne og faldt
mod dem i slaget ved Elasa.
Judaspenge, se M a an es kul pe.
Judas Taddæus el. Lebbæus, en af Jesu apostler,
kaldes i Lukas’ skrifter J., Jakobs søn. Efter sagnene
har han virket blandt perserne (andre: partherne).
^ udastræ (bot.), se C er c is.
^ udasøre, gammelt sjøudtr., to tømmer, som stod op
ved stævnen, et paa hver side af baugsprydet; nu ude
af brug.
Judeich, Johann Friedrich (1828—94), t. forstmand.
Direktør ved forstakademiet i Tharand, Sachsen. Af
hans litterære arbeider er særlig «Die Forsteinrichtung»
(5 opl. 1893) blevet bekjendt. Med Nitsche udgav han
ogsaa «Ratzeburgs Wald verderbern» i ny bearbeidelse
under titelen «Lehrbuch der mitteleuropäischen
Forstinsektenkunde» (1885—95).
Judic [zydik], Anne Marie Louise Damiens,
kaldt J. (1849—), fr. skuespillerinde, tidligere i operetten,
i de seneste aar tillige i det alvorlige skuespil i
anstands-roller. Hun debuterede i Paris 1867, og efter flere aars
perturbation ® & ® f,
forstyrrelse.
’Perücke (t) f, paryk,
peruke @ paryk,
perusal @ (gjenneni)læsning.
peruse @ læse (med
opmerk-somhed).
Peruvian @ peru(vi)ansk ;
pe-ru(vi)aner. P. bark kina-,
feberbark.
pervade @ være (findes)
gjen-nemgaaende i (blandt, paa).
pervenche (f) f, gravmyrt.
pervers - (g pervers — @
perverse — ® pervers.
pervers (f), perverse (g
ryggesløs, pervers; ond; © spec,
for-kjert; vrang.
perversion (e) & (f) f,
fordærvelse, forfald; (g) spec, forvrængthed.
perversité ® f, fordærvelse,
ryggesløshed; ondskab, slethed.
perversitet - ©Verkehrtheit f
— @ perversity - (î) perversité f.
pervert pervertir (f)
forvrænge, forvanske; fordærve;
forføre, bringe paa afveie.
pervertissement ® m,
fordærvelse, forførelse, forvanskning,
pervious (e) tilgjængelig.
pesade @ (hests) steilen,
pesage ® m, veining;
veie-penge.
pesant ® tung, svær, vegtig;
sen, seig, træg; besværlig;
trykkende; i vegt; m, vegt.
pesanteur ® f, vegt, tyngde;
langsomhed, træghed; tyngdekraft,
pesat ® m, ertehalm.
pèse-bière (f) m, ølprøver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
