Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Junggrammatikere ... - Ordbøgerne: P - pettifogger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
853
J un ggrammati kere—Junker
854
og under ledelse af ingeniør Strub er der i 1896 bygget
en elektrisk tandhjulsbane op til J.
Junggrammatikere er et tysk navn paa en
sprogvidenskabelig retning, hvortil flere af den nyere tids
banebrydende sprogforskere har hørt (mænd som Leskien,
Brugmann, Osthoff, Sievers, H. Paul o.m.fl.). Dens
hovedprincip var læren om undtagelsesløse lydlove (s. d.) og
kravet om en omhyggelig redegjørelse for de
psykologiske aarsager til de mulige skinundtagelser derfra.
Med enkelte modifikationer er deres lære ensbetydende
med de moderne sprogvidenskabelige metoder.
Junghuhn, Franz Wilhelm (1812—64), t. geolog
og botaniker, indtil sin død ansat som direktør for
Kinakulturerne paa Java, om hvilken ø han har udgivet flere
botaniske skrifter. Hans vigtigste verk er «Java», med
udmerkede skildringer af øens natur og folk.
Jungius, Joachim (1587—1657), t. filosof og
botaniker, var professor ved flere universiteter, indtil han i
1629 blev rektor ved Johanneum i Hamburg. J.
paavirkedes i en ung alder af italieneren Cesalpino’s skrifter,
der tildels blev bestemmende for hans botaniske studier.
J. stillede sig skarpt mod skolastikerne, idet han
hævdede iagttagelsen som grundlag for det
naturvidenskabelige studium. Han selv var en fortrinlig iagttager, særlig
paa det morfologiske omraade, og var bl. a. den første,
som opfattede det sammensatte blad, kurvblomstredes
kurv og flere indtil da dunkle morfologiske begreber.
J. udgav ikke selv sine arbeider, men disse blev udgivet
efter hans død af hans elever. Mest kjendt er «Isagoge
phytoscopica», hvor der i sammentrængt korthed og i
form af læresætninger findes en systematisk fremstilling
af, hvad man paa hans tid vidste af teoretisk botanik.
Jungle, indisk (eg. persisk) betegnelse for myrlændt
lavland, bevokset med buskads, bambusrør, træagtige
slyngplanter o. s. v. og rigt paa vilde dyr af alle slags,
elefanter, tigre, bøfler, rhinoceroser, giftige slanger etc.
Især langs foden af Himalaja er der store j.-vidder.
Jungmand (sjøudtr.), ganske ung sjømand, som har
faret nogle maaneder; yngre end en letmatros.
Jungmann, Josef Jakob (1773—1847), tsjek.
sprogforsker, lærer ved gymnasiet i Prag. Ved sine to
hovedverker, <Böhmisk-tysk ordbog» (Prag 1835—39) og
«Tsjekkisk sprog og litteraturhistorie», er J. blevet
grundlægger af det nyere tsjekkiske litteratursprog og tsjekkisk
sprogforskning. Betydning i saa henseende har ogsaa
hans oversættelser bl. a. af Milton og Chateaubriand.
Jungstedt, Axel (1859—), sv. maler, har udført en
række troværdige folkelivsbilleder, særlig fra gruberne;
et typisk eksempel paa hans kunst er «Danemora
gruber» i Kunstmuseet i Kra. I slutten af 1890-aarene
malte han en række dekorative billeder til operaen i
Stockholm.
Jungstedt, Mathilda Emilia Charlotta (1864—),
sv. sangerinde, elev af Günther og Arlberg, debuterede
1888 paa operaen i Stockholm i «Den bergtagne» og har
siden været en af Sveriges første dramatiske sangerinder.
Flere kunstreiser, bl. a. til Kra., hvor hun har optraadt
i Glucks «Orfeus», «Carmen» m. v., senest i «Boccaccio»
paa Fahlstrøms teater 1909. Første gang gift med
operasanger Linden, ved hvis selskab hun virkede, nu med
kunstmaleren Reutersvärd.
pettifogger—peu
Juni, aarets sjette maaned. Navnet udledes enten af
Juno eller af Junius Brutus, Roms første konsul, eller af
«juniores», de unge, det vaabenføre mandskab. J. har 30
dage. — Luftens middeltemperatur er i Norge i j. høiest
ved Kristianiafjorden, lavest ved kysten og i de høiere
liggende dele af landet. Kristiania har 15.5°,
Holmestrand 15.0°, Ringerike 15.2°, Telemarken 14.0°,
Domb-aas 10.3°, Hjerkinn 8.2°, Røros 9.4°, Fjeldberg
(Bergensbanen) 7.8°, Oksø 13.2°, Skudenes 12.1°, Ullensvang
13.5°, Vossevangen 13.3°, Rergen 12.8°, Hellesø
(Sognefjordens munding) 11.1°, Sogndal 14.6°, Ona fyr
(Romsdalen) 9.7°, Trondhjem 11.9°, Rodø 10.1°, Røst 8.7°,
Tromsø 8.5°, Vardø 5.6°.
Junigrundloven kaldes alm. den af Fredrik VII 5 juni
1849 stadfæstede frie forfatning for det danske monarki.
J. gjaldt ikke i Sønderjylland og blev efter freden 1864
underkastet en gjennemgribende revision. Deraf fremgik
den nu gjældende danske grundlov af 28 juli 1866 (jfr.
Danmark, historie, bd. II, sp. 644).
Junimi’ster (af en litterær forening Junimek), navn
paa et ungkonservativt, moderat parti i Rumænien, stiftet
af P. Carp (s. d.) 1883, J. tilstræber en østerrigskvenlig
politik for at undgaa afhængighed af Rusland.
Junin [ku-], depart, i Peru, Sydamerika, 60484 km.^
med 394 393 indb. (1896). Indbefatter Kordiljernes
vildeste fjeldmasser. Foruden jordbrug og kvægdrift er der
betydelig bergverksdrift. Hovedstad : Cerro de Pasco (s.d.).
J. er opkaldt efter byen J. ved den fiskerige sjø J. eller
Chinchaycocha (800 km.^ og 4063 m. o. h ).
Juniopstanden (se ogsaa Frankrige, historie), den
arbeideropstand, der udbrød i Paris juni 1848 som følge
af den af den grundlovgivende forsamling valgte
eksekutivkomités lukning af nationalverkstederne. General
Cavaignac fik diktatorisk magt og slog efter tre dages
frygtelig gadekamp oprøret ned.
Junior (lat.), «yngre», ofte knyttet til en mands navn
for at skjelne ham fra en ældre («senior»); forkortet jun.
^ unlperus, se Ener.
Juniusbrevene («Letters of Junius») fremkom 1769—
72 i bladet «Public Advertiser» under pseud. Junius,
skrevet i et glimrende sprog med en bidende skarphed
og skaanselløs kritik. J. forsvarede Wilkes (s. d.) og
angreb kongen (Georg III), regjeringen, premierministrene
Lord Grafton (s.d.) og Lord North (s.d.), private personer
og alle mulige institutioner og forhold. Kritiken i J.
er ofte ensidig, men røber stort talent og et indgaaende
politisk kjendskab. Trods den umaadelige opsigt, J. vakte,
forblev forfatteren længe ukjendt. En stor litteratur
skyldes fænomenet J. Rimeligvis er Sir Philip Francis
(s. d.) ophavsmanden til J.; beviset er ført af Twistleton
ved en haandskriftundersøgelse i «The handwriting of J.»
(London 1871). [Litt.: Chatham, «Francis and Junius»
(«English hist, review» 1888).]
Junker, Wilhelm Johann (1840—92), bekjendt
rus. Afrikareisende af tyske forældre. Foretog tre reiser
i Afrika, 1873—74 i Tunis og Alger, 1876—78 opover
Nilen til Lado, endelig 1879—86 sin store Afrikareise.
Gjennemvandrede landene ved den øvre Nil, fulgte
Uëlle-elven til 23° ø. 1. for Grw. og beviste herved, at den
ikke var den af Stanley opdagede Aruwimis øvre løb,
fandt dette længer syd i elven Nepoko og undersøgte
pettifogger @
lommeprokurator; lovtrækker.
pettifoggery (e) lovtrækkeri,
rabulisterier.
pettifogging (e) rabulistisk,
pettiness (e) lidenhed,
smaa-hed, ubetydelighed.
pettish (e) grætten, furten,
ærgerlig; pirrelig.
pettitoes (è) pl, griselabber.
Petto in P. haben have
i sinde.
petto ©: keep in p. holde for
sig selv; have i baghaanden.
petto (f): in(-) p. i sit stille
sind, med taust forbehold.
petty (e) liden, ubetydelig, p.
average almindeligt havari. p.
jury tolvmandsjury.
petty-chaps @ mølleren (en
fugl).
petty-whin © (bot.) engelsk
visse.
petulance ©grættenhed,
pirrelighed, ondt lune.
pétulance ® f, ubændighed,
ustyrlighed, vildhed, heftighed.
petulant © grætten, lunet,
vanskelig.
pétulant (D ubændig, ustyrlig,
vild, heftig.
petunse© (kinesisk)
porcellæn-jord.
Petz ® m, bjørn, bamse.
Petze (t) f, binne; hunhund,
tæve; gement fruentimmer,
sladdertaske.
petzen @ angive, sladre,
peu ® lidet; m, smule, un p.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
